Selskab pålagt indeholdelsespligt og hæftelse for arbejdsudlejeskat ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandler et dansk selskab, der blev pålagt at indeholde A-skat og AM-bidrag for vederlag betalt til en udenlandsk virksomhed for udført byggearbejde. SKAT mente, at der var tale om arbejdsudleje, og pålagde selskabet en skønsmæssigt beregnet indeholdelsespligt og hæftelse på 213.600 kr.

Selskabet argumenterede for, at der var tale om et almindeligt entrepriseforhold, da arbejdet var baseret på mundtlige tilbud på samme vilkår som for danske underleverandører, og at selskabet ikke havde instruktionsbeføjelse over de udenlandske medarbejdere.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der var tale om arbejdsudleje. Retten begrundede dette med manglen på skriftlige kontrakter, uklare fakturaer og at selskabet ikke kunne løfte bevisbyrden for, at der forelå et reelt entrepriseforhold. Selskabet blev derfor anset for at have det primære ansvar og instruktionsbeføjelsen.

Retten fastholdt selskabets indeholdelsespligt og hæftelse, men nedsatte det skyldige beløb. I stedet for SKATs skøn blev beregningen baseret på de fakturaer, selskabet fremlagde under sagen, hvilket reducerede det samlede krav til 137.486 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets aftaler med den udenlandske virksomhed skulle klassificeres som arbejdsudleje og ikke entreprise. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke kunne fremlægge skriftlige kontrakter, og at de fremlagte fakturaer manglede væsentlige oplysninger, som er sædvanlige i entrepriseforhold, såsom tidsplaner, betalingsvilkår og ansvarsbestemmelser.

Begrundelse for arbejdsudleje

Retten konkluderede, at selskabet havde det primære ansvar og instruktionsbeføjelsen over det udførte arbejde. Dette blev baseret på følgende mangler i selskabets dokumentation:

• Ingen skriftlige aftaler eller kontrakter.
• Ingen specifikation af, hvordan de fakturerede beløb var opgjort.
• Ingen dokumentation for mangelansvar eller misligholdelse.

Da der forelå arbejdsudleje, var vederlaget til de udenlandske medarbejdere skattepligtigt i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Selskabet var derfor forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Indeholdelsespligt og hæftelse

Selskabet blev anset for indeholdelsespligtigt for A-skat efter Kildeskatteloven § 46, stk. 1, med en sats på 30 % jf. Kildeskatteloven § 48b. Ligeledes skulle der betales arbejdsmarkedsbidrag, da selskabet ikke kunne dokumentere, at medarbejderne var socialt sikret i Polen, jf. den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede, at selskabet hæftede for de manglende betalinger i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2, da selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at opfylde sin indeholdelsespligt.

Nedsættelse af kravet

Selvom SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse, fandt Landsskatteretten, at beregningsgrundlaget skulle baseres på de fakturaer, selskabet havde fremlagt i klagesagen. Kravet blev derfor nedsat.