Landsskatterettens afgørelse om fradrag for diverse udgifter i møbelvirksomhed (2010-2011)

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011, hvor SKAT havde nægtet fradrag for en række forskellige udgifter afholdt af klagerens virksomhed, [virksomhed6], der beskæftiger sig med design og produktion af møbler. Virksomheden drives i personligt regi og har produktionslokaler samt et showroom.

Klageren anførte, at de nægtede udgifter var erhvervsmæssigt begrundede og dokumenterede, mens SKAT fastholdt, at mange af udgifterne enten var af privat karakter, utilstrækkeligt dokumenterede, eller at den erhvervsmæssige tilknytning ikke var godtgjort. Landsskatteretten skulle vurdere fradragsretten for hver enkelt udgiftspost baseret på de fremlagte oplysninger og gældende skattelovgivning, herunder krav til dokumentation og erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatteretten godkendte en række fradrag, som SKAT i sin udtalelse til klagen havde ændret holdning til, eller som Landsskatteretten fandt tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret. Dette omfattede udgifter til lagerinventar, kontorartikler, navigation, dele af varesalg, en MDF-plade, en Netbook, lamper, en dør, glas, annoncer, vejhjælp, postkasser og et fjernsyn. For mange andre poster stadfæstede Landsskatteretten dog SKATs afgørelse, primært på grund af manglende dokumentation, udgifternes private karakter, eller at den erhvervsmæssige tilknytning ikke var tilstrækkeligt godtgjort. Dette gjaldt blandt andet for udgifter til skrivepult, TV-tuner, router, arbejdsjakke, brændstof, forsikring, bilvedligeholdelse, vægtafgift, messedeltagelse, rejser, broafgift, parkering, bespisning, repræsentation, barstol, lommelygte, reparation af musikanlæg, taxikørsel, misbrugsbehandling, tonic water/Toblerone og rykkergebyrer.

Den detaljerede oversigt over klagepunkter og Landsskatterettens afgørelse er som følger:

Landsskatterettens generelle principper

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Bevisbyrden skærpes, såfremt udgiften har privat karakter. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af Bogføringsloven § 9, stk. 1, at enhver udgift afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig aktivitet, skal kunne dokumenteres ved bilag. Det følger af Bogføringsloven § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Et eksternt bilag anses i almindelighed for mere pålideligt end bilag, der udstedes af den bogføringspligtige selv, hvorfor eksterne bilag så vidt muligt skal benyttes jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1, 2. pkt..

Godkendte fradrag

Landsskatteretten godkendte fradrag for følgende udgifter:

• Lagerinventar, kontorartikler og navigation (2010): Landsskatteretten tilsluttede sig SKATs indstilling om at godkende fradrag for disse udgifter, da de blev anset for erhvervsmæssigt begrundede og tilstrækkeligt dokumenterede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Afskrivningsloven § 6.

• Varesalg (2010): SKAT havde delvist frafaldet forhøjelsen, og Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige forhøjelse yderligere fra 11.000 kr. til 1.900 kr., da de fremlagte kreditnotaer delvist dokumenterede de omhandlede varesalg i henhold til Statsskatteloven § 4.

• Netbook (2010): Selvom bilaget var utydeligt, fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at kvitteringen vedrørte en erhvervsmæssigt anvendt computer, da klageren havde brug for en computer i sit daglige arbejde. Fradrag blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• MDF-plade (2010): På trods af mangelfuld faktura (uden navn, adresse, CVR-nummer på sælger), fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at udgiften var erhvervsmæssigt begrundet, da materialet naturligt indgik i virksomhedens produktion. Fradrag blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Lamper, dør, MDF-plade, glas, annoncer, vejhjælp og postkasser (2011): Landsskatteretten tilsluttede sig SKATs indstilling om at godkende fradrag for disse udgifter, da de blev anset for erhvervsmæssigt begrundede og tilstrækkeligt dokumenterede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Fjernsyn (2011): Landsskatteretten fandt, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem anskaffelse af fjernsynet og etablering af showroomet samt salg af fjernsynet i forbindelse med afviklingen af showroomet. Det blev anset for tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften var fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Varekøb hos [virksomhed5] (2011): Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde afholdt udgiften i 2011, og at udgiften havde været erhvervsmæssig, baseret på fakturaer, kontospecifikationer og revisors redegørelse. Fradrag blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Ikke-godkendte fradrag

Udgifter af personlig karakter og manglende erhvervsmæssig tilknytning

• Skrivepult (2010 og 2011): Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende afskrivninger på skrivepulten. Det var ikke dokumenteret, at skrivepulten havde været anvendt på messer, og der var ingen tidsmæssig sammenhæng mellem købet og etableringen af showroomet. Anskaffelsen blev ikke anset for erhvervsmæssigt begrundet i henhold til Afskrivningsloven § 1, Afskrivningsloven § 3, stk. 1, nr. 2 og Afskrivningsloven § 11.

• TV-tuner (2010): Fradrag blev ikke godkendt, da udstyret også kunne anvendes privat, og det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at det var erhvervet med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst. Der blev lagt vægt på, at showroomet ikke eksisterede på købstidspunktet. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Router (2010): Fradrag blev ikke godkendt, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at routeren ikke var blevet benyttet privat. Udgiften til den manglende returnering blev derfor heller ikke anset for erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Arbejdsjakke (2010) og arbejdsbeklædning ([virksomhed4]) (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da der ikke var tale om specielt arbejdstøj, der ikke egnede sig til privat brug, og klageren ikke havde en merudgift, idet almindeligt tøj blev sparet for slid. Det kunne ikke tillægges selvstændig betydning, at klageren privat anvendte et andet tøjmærke eller en anden stil. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Rejse til [Østrig] (2010) og [Italien] (2010) samt [by1] (2011): Fradrag blev ikke godkendt for disse rejser. For Østrig-rejsen blev det lagt til grund, at der var tale om en privat udgift, da klagerens hustru skulle have deltaget, og der ikke var anden dokumentation for erhvervsmæssigt formål. For Italien-rejsen var der ingen dokumentation for messe-deltagelse eller dialog med samarbejdspartner. For [by1]-rejsen manglede dokumentation fra smeden og for skadeudbedring. Alle blev anset for private udgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Barstol (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at stolen var anvendt erhvervsmæssigt (fotoserie, showroom). Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Lommelygte (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da lommelygten kunne anvendes privat, og det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at den ikke var blevet anvendt privat. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Reparation af B & O musikanlæg og højtalere (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da privat anvendelse ikke kunne udelukkes, og udgifterne til reparation derfor blev anset for private i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Misbrugsbehandling (2011): Fradrag blev ikke godkendt. Det kunne ikke udledes af lægeerklæringen eller fakturaen fra psykoterapeuten, at udgiften til supervision var et led i misbrugsbehandling, og udgiften var afholdt over et år efter lægens anbefaling. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 30a, stk. 1.

• Tonic water og Toblerone (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da der ikke var fremlagt oplysninger om, hvilken messe det indkøbte skulle bruges til, og det derfor ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne var af erhvervsmæssig karakter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Rykkergebyr (2011): Fradrag blev ikke godkendt. Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med tidligere praksis (SKM2002.493.LSR), at rykkerskrivelser ikke kunne karakteriseres som en følge af normal driftsrisiko i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Manglende eller utilstrækkelig dokumentation

• Varekøb ([virksomhed1], [virksomhed2] mm.) (2010): Fradrag blev ikke godkendt, da det fremsendte materiale (dankortkvittering og billede af showroom) ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere købet af et tæppe og dets erhvervsmæssige anvendelse. De øvrige udgifter var udokumenterede. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Bogføringsloven § 5 og Bogføringsloven § 9, stk. 1.

• Brændstof (2010): Fradrag blev ikke godkendt for udokumenterede køb. For køb af benzin til familiemedlemmer, der agerede chauffører, var det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne var erhvervsmæssige. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Forsikring (2010): Fradrag blev ikke godkendt, da der ikke var fremlagt bilag for udgiftens afholdelse, og det ikke fremgik, hvilken bil forsikringen vedrørte. Kontospecifikationer alene var ikke tilstrækkelig dokumentation i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Vedligeholdelsesudgifter bil (2010 og 2011): Fradrag blev ikke godkendt. På den fremsendte faktura manglede dato og specifikation af det købte, og beløbene stemte ikke overens. Det var ikke angivet, hvilken bil arbejdet var udført på. De øvrige udgifter vedrørte klagerens private bil eller var udokumenterede. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Vægtafgift (2010 og 2011): Fradrag blev ikke godkendt, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften var erhvervsmæssig. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Udgifter til messedeltagelse (2010): Fradrag blev ikke godkendt. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvornår messen var afholdt, hvilken messe det var, eller en egentlig aftale. En senere indhentet erklæring blev ikke tillagt særlig vægt. Det var ikke godtgjort, at deltagelsen var erhvervsmæssigt begrundet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Broafgift og parkering (2010 og 2011): Fradrag blev ikke godkendt, da udgifterne enten var fratrukket to gange eller utilstrækkeligt dokumenteret (kun dankortnota, manglende specifikation af formål). Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

• Bespisning (2010 og 2011): Fradrag blev ikke godkendt for størstedelen af udgifterne. Klageren havde ikke dokumenteret anledning eller deltagere, og mange køb var af almindelig privat fortæring. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Repræsentation (2010) og fortæring og gaver (2011): Fradrag blev ikke godkendt for de omhandlede udgifter. Der var ikke dokumentation for, at udgifterne var erhvervsmæssige, og klageren havde ikke givet tilstrækkelige informationer om deltagere, gavemodtagere, dato for gaver, anledning mv. i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 4.

• Hotelophold (2011): Fradrag blev ikke godkendt. Klageren havde ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne havde en tilknytning til indkomsterhvervelsen, da der manglede information om kunden og anledningen. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 4.

• Taxikørsel (2011): Fradrag blev ikke godkendt, da det ikke var dokumenteret, hvem klageren skulle mødes med og i hvilken anledning. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9, stk. 1.

• Transport af varer (2011): Fradrag blev ikke godkendt. Bilaget levede ikke op til minimumskravene for et grundbilag, da der ikke var angivet afhentnings- eller leveringsadresse eller dokumentation for, hvad der blev transporteret. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9, stk. 1.