Beskatning af maskeret udlodning ved fri bolig med bopælspligt på liebhaverejendom

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte den maskerede udlodning for alle tre indkomstår. Retten lagde syns- og skønsmandens vurdering af markedslejen til grund, men fastholdt SKATs principielle vurdering af, at hele boligarealet på 775 m² (inklusive driftslederboligen) var stillet til rådighed for klageren.

Landsskatteretten konkluderede følgende:

"Værdien af bolig til rådighed for de af sagen omhandlede år anses ud fra sagens oplysninger at måtte beregnes på grundlag af boligarealet på 775 m2. Herunder ses driftslederboligen i overensstemmelse med SKATs opfattelse at have været til rådighed for klageren."

Beregningen af den skattepligtige udlodning blev foretaget ved at tage den skønnede markedsleje plus forbrug og fratrække den husleje, som klageren faktisk havde betalt til selskabet fra 1. januar 2010. Resultatet blev en nedsættelse af de skattepligtige beløb i overensstemmelse med de objektive markedsdata fra skønserklæringen.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren som hovedaktionær havde rådighed over lejligheden, uanset om den faktisk blev benyttet. SKAT mente, at selskabets omkostninger til lejligheden, uden tilsvarende indtægter, indikerede en maskeret udlodning. SKAT anslog den årlige værdi af fri bolig til 200.000 kr. og henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 2 og Ligningsloven § 16a, stk. 6 (dagældende Ligningsloven § 16a, stk. 9) for beskatning af rådighedsretten. SKAT påpegede, at det ikke var i selskabets driftsøkonomiske interesse at lade lejligheden stå tom, og at formålet måtte være klagerens egeninteresse i at disponere over den.

Klagerens argumentation

Klageren bestred beskatningen på flere punkter:

• Manglende hjemmel: Klageren gjorde gældende, at Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6 kun omfattede udbytte efter Ligningsloven § 16a, stk. 1, og ikke udbytte i form af fri helårsbolig, som reguleres af Ligningsloven § 16a, stk. 9.
• Ingen rådighed: Klageren anførte, at lejligheden aldrig havde været til hans rådighed. Den havde stået tom og umøbleret siden 2006, og der var intet forbrug. Formålet med selskabets ejerskab var udelukkende erhvervsmæssigt, idet lejligheden var en del af en ejendomsinvestering, der skulle sælges. Klageren opholdt sig i sit sommerhus under sine Danmarksvisit.
• Bevisbyrde: Klageren henviste til SKM2009.93.Ø, der fastslår, at det er SKATs bevisbyrde at påvise rådighed, og at ejerskab alene ikke er tilstrækkeligt.
• Værdiansættelse: Subsidiært anførte klageren, at værdiansættelsen på 200.000 kr. var for høj, og at markedslejen maksimalt udgjorde 108.000 kr. (9.000 kr. pr. måned), baseret på en senere udlejning.

Fremlagte bilag

Klageren fremlagde følgende bilag til støtte for sin sag: