Landsskatteretten: Forhøjelse af indkomst for fri bolig ophævet - Rådighed ikke til stede

Sagen omhandler en klager, der var begrænset skattepligtig til Danmark i 2007, og som af SKAT blev forhøjet med 200.000 kr. for maskeret udbytte i form af fri bolig fra sit selskab, [virksomhed1] A/S. Klageren, en advokat, der flyttede til Thailand i 2002, ejede et sommerhus i Danmark, som han benyttede under sine ophold. Selskabet, der primært handlede med fast ejendom, erhvervede i slutningen af 1990'erne en ejendom med 18 lejligheder, som oprindeligt blev udlejet til [virksomhed2] SmbA til genhusning. Efter opsigelse af lejeaftalen i 2006 renoverede selskabet lejlighederne og udbød 16 af dem til salg. Alle undtagen én lejlighed, [adresse2], blev solgt. Denne lejlighed blev overdraget til et andet af klagerens selskaber, [virksomhed4] ApS, i 2008 og senere til klagerens søn, [person1], for at frigive et deponeret beløb i banken. Klageren argumenterede for, at der ikke var hjemmel til beskatning af fri bolig for begrænset skattepligtige, og at lejligheden aldrig havde været til hans rådighed eller tjent et privat formål, men udelukkende et erhvervsmæssigt formål for selskabet.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren som hovedaktionær havde rådighed over lejligheden, uanset om den faktisk blev benyttet. SKAT mente, at selskabets omkostninger til lejligheden, uden tilsvarende indtægter, indikerede en maskeret udlodning. SKAT anslog den årlige værdi af fri bolig til 200.000 kr. og henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 2 og Ligningsloven § 16a, stk. 6 (dagældende Ligningsloven § 16a, stk. 9) for beskatning af rådighedsretten. SKAT påpegede, at det ikke var i selskabets driftsøkonomiske interesse at lade lejligheden stå tom, og at formålet måtte være klagerens egeninteresse i at disponere over den.

Klagerens argumentation

Klageren bestred beskatningen på flere punkter:

• Manglende hjemmel: Klageren gjorde gældende, at Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6 kun omfattede udbytte efter Ligningsloven § 16a, stk. 1, og ikke udbytte i form af fri helårsbolig, som reguleres af Ligningsloven § 16a, stk. 9.
• Ingen rådighed: Klageren anførte, at lejligheden aldrig havde været til hans rådighed. Den havde stået tom og umøbleret siden 2006, og der var intet forbrug. Formålet med selskabets ejerskab var udelukkende erhvervsmæssigt, idet lejligheden var en del af en ejendomsinvestering, der skulle sælges. Klageren opholdt sig i sit sommerhus under sine Danmarksvisit.
• Bevisbyrde: Klageren henviste til SKM2009.93.Ø, der fastslår, at det er SKATs bevisbyrde at påvise rådighed, og at ejerskab alene ikke er tilstrækkeligt.
• Værdiansættelse: Subsidiært anførte klageren, at værdiansættelsen på 200.000 kr. var for høj, og at markedslejen maksimalt udgjorde 108.000 kr. (9.000 kr. pr. måned), baseret på en senere udlejning.

Fremlagte bilag

Klageren fremlagde følgende bilag til støtte for sin sag:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om hjemmel til beskatning og rådighed over boligen.

Hjemmel til beskatning

Retten afviste klagerens anbringende om manglende hjemmel. Det blev fastslået, at Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6 omfattede udbytter efter Ligningsloven § 16a, stk. 1, som definerer udbytte bredt til at omfatte alt, hvad et selskab udlodder til sine aktionærer, herunder fri bolig. Ligningsloven § 16a, stk. 9 (dagældende) og Ligningsloven § 16, stk. 9 fastsætter alene værdien af en sådan fordel, men er ikke den primære hjemmel for beskatningen af udbyttet i sig selv.

Rådighed over boligen

Landsskatteretten fandt, at lejligheden [adresse2] ikke skulle anses for stillet til klagerens rådighed i 2007. Dette blev begrundet med følgende:

• Lejligheden blev erhvervet som led i selskabets erhvervsmæssige drift med ejendomsinvestering.
• Salgsbestræbelserne efter istandsættelsen var reelle, og lejligheden var aktivt søgt solgt.
• Billeder fra ejendomsmægler viste en umøbleret lejlighed.
• Klageren havde ubestridt bopæl i Thailand og benyttede sit sommerhus i [by1] under sine ophold i Danmark.

På baggrund af disse omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af værdien af fri bolig.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 200.000 kr. til 0 kr.