Nægtet momsfradrag - fakturakrav og vejledningspligt

Sagen omhandler et selskab, [virksomhed1] S.M.B.A., der udfører vejgodstransport, og dets ret til momsfradrag for diverse udgifter i 1. kvartal 2013. Selskabet havde angivet salgsmoms på 3.803 kr. og købsmoms på 31.925 kr., men SKAT nægtede fradrag for 19.694 kr. af den angivne købsmoms, primært med henvisning til manglende opfyldelse af fakturakrav og tvivl om udgifternes tilknytning til selskabets momspligtige aktivitet.

SKAT godkendte oprindeligt fradrag for udgifter vedrørende brændstof (punkt 3 og 8), diverse kontorartikler (punkt 6) og vask af varevogn (punkt 10). For andre udgifter, såsom telefonabonnement (punkt 1), brændstof (punkt 2 og 11), tankdæksel (punkt 4), erhvervsforsikring (punkt 5) og diverse betalinger via privat konto (punkt 7 og 9), nægtede SKAT fradrag. Begrundelserne inkluderede, at regninger ikke var udstedt til selskabet, at udgifter vedrørte en forkert momsperiode, eller at der manglede tilstrækkelig dokumentation.

Selskabet klagede over SKATs afgørelse og fastholdt sin ret til fuldt momsfradrag. Selskabet argumenterede for, at telefonudgifter var nødvendige for driften, at varevognen var overført til selskabet, og at visse betalinger via privat konto var nødvendige på grund af indehaverens manglende mulighed for at få et kreditkort. Selskabet påpegede desuden, at SKATs regnestykke for tilbagebetaling var fejlbehæftet og misvisende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har delvist ændret SKATs afgørelse vedrørende selskabets ret til momsfradrag for diverse udgifter. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Momsloven § 37, stk. 1, som implementerer momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a, der fastslår den afgiftspligtiges ret til at fradrage moms af varer og ydelser anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner.

Landsskatteretten har lagt vægt på kravene til fakturadokumentation, som fremgår af Momsbekendtgørelsen § 58, jf. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1. Disse bestemmelser implementerer blandt andet momssystemdirektivets artikel 178, stk. 1, litra a, og artikel 226, der specificerer obligatoriske oplysninger på fakturaer, herunder sælgerens og køberens navn og adresse samt momsregistreringsnummer.

Specifikke udgifter og afgørelser

Landsskatteretten godkendte fradrag for følgende udgifter, som SKAT også havde anerkendt:

• Punkt 3: Brændstof fra A/S [virksomhed3].
• Punkt 6: Diverse køb (bøger og papir) fra [virksomhed7].
• Punkt 8: Brændstof fra A/S [virksomhed3].
• Punkt 10: Vask af varevogn fra [virksomhed9].

Derudover traf Landsskatteretten følgende afgørelser for de resterende punkter:

• Punkt 2 (Brændstof fra A/S [virksomhed3]): Landsskatteretten anerkendte fradrag for udgiften til brændstof under henvisning til Momsloven § 37, stk. 1 og SKATs ændrede opfattelse. SKAT havde oprindeligt nægtet fradrag med henvisning til, at beløbet vedrørte en tidligere momsperiode, men Landsskatteretten fandt, at beløbet vedrørte den omhandlede periode.

• Punkt 11 (Brændstof fra A/S [virksomhed3]): Udgiften var opkrævet ved en faktura udstedt efter den omhandlede momsperiode. Landsskatteretten fastslog, at der er fradrag for momsen i den periode, hvor fakturaen er udstedt, jf. Momsloven § 23, stk. 1. Det blev oplyst, at SKAT allerede havde godkendt fradraget i den relevante periode.

• Punkterne 1, 4, 5, 7 og 9 (Diverse udgifter): Fradrag for moms af disse udgifter blev nægtet. Begrundelsen var, at de omhandlede regninger enten var udstedt til [person1] personligt eller til virksomheden [virksomhed5] v/ [person1], eller at udgifterne var betalt via en konto, der ikke tilhørte selskabet. Dermed var fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 58, jf. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, ikke opfyldt.

Vejledningspligt og talmæssig opgørelse

Landsskatteretten henledte opmærksomheden på Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, som giver en afgiftspligtig mulighed for at anmode SKAT om ændring af afgiftstilsvaret i op til 3 år efter angivelsesfristens udløb. I den forbindelse bemærkede Landsskatteretten, at selskabet ikke syntes at have modtaget vejledning fra SKAT om muligheden for at fremlægge berigtigede fakturaer. Der blev henvist til SKATs vejledningspligt i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten havde ingen bemærkninger til SKATs talmæssige opgørelse af momstilsvaret, hvor selskabets salgsmoms med rette var inddraget. Afgørelsen ændrer dermed SKATs afgørelse delvist.