Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejer sig om opgørelse af ejendomsavance ved salg af en ejendom ejet af [virksomhed1] I/S, hvori klageren er deltager. Den centrale uenighed omhandler ejendommens anskaffelsessum, herunder hvorvidt et beløb på 1.800.000 kr., som nye investorer betalte ud over interessentskabets oprindelige købspris, skal medregnes som en del af anskaffelsessummen eller anses for et honorar til de oprindelige investorer, der agerede projektudbydere.
[virksomhed1] I/S erhvervede ejendommen for 6.300.000 kr. den 8. december 1995. Kort efter indtrådte yderligere syv investorer, herunder klageren, i interessentskabet, og ejendommen blev optaget i åbningsbalancen til 8.500.000 kr. Differencen på 1.800.000 kr. blev af interessentskabet betegnet som en "videresalgsavance", mens SKAT klassificerede den som et udbyderhonorar. Ejendommen blev solgt i 2008 for 13.500.000 kr.
SKAT ansatte ejendomsavancen til 632.913 kr. for klagerens 10% ejerandel, hvilket var en forhøjelse på 224.986 kr. i forhold til den selvangivne avance. SKAT godkendte kun dokumenterede købsomkostninger på 76.300 kr. og afviste de 1.800.000 kr. som en del af anskaffelsessummen. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse.
Klageren påstod, at den selvangivne avance skulle godkendes. Klageren argumenterede for, at de 1.800.000 kr. var en legitim del af anskaffelsessummen, der afspejlede de oprindelige investorers risiko, arbejde og en reel værdistigning. Klageren fremhævede, at de oprindelige investorer havde påtaget sig betydelig risiko ved køb fra et konkursbo, foretaget omfattende teknisk gennemgang og stillet huslejegaranti. Klageren mente, at SKATs omklassificering af beløbet til et udbyderhonorar var opfundet og førte til dobbeltbeskatning. Endvidere anførte klageren, at interessenterne siden 1995 havde foretaget skattemæssige afskrivninger på grundlag af en købesum på 8,5 mio. kr., hvilket skabte en berettiget forventning om SKATs godkendelse af anskaffelsessummen. Klageren henviste også til et retsforlig og Skatterådets afgørelse i SKM 2010.423 SR, der fastslog parallelitet mellem sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum, og at SKAT ikke havde korrigeret de genvundne afskrivninger.
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.
Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var truffet inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. En stillingtagen til, om beløbet på 1.800.000 kr. udgjorde en videresalgsavance eller et honorar til projektudbydere, blev anset for en retlig vurdering og faldt ikke ind under begrebet "skøn" i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 3.
Landsskatteretten afviste klagerens argument om retsbeskyttet forventning. Skattemyndighedernes passivitet over for et selvangivet punkt giver ikke grundlag for retsbeskyttede forventninger, jf. UfR 1997.302 HR. Klageren havde således ikke krav på en forkert fastsættelse af anskaffelsessummen, blot fordi skattemyndighederne ikke tidligere havde korrigeret det selvangivne afskrivningsgrundlag.
Landsskatteretten lagde til grund, at interessentskabet købte ejendommen for 6.300.000 kr. den 8. december 1995, hvor der kun var tre interessenter. Disse tre personer tilbød umiddelbart efter ejendomsprojektet til en lukket kreds af investorer, herunder klageren. Klagerens køb blev derfor ikke kvalificeret som køb af "brugte ejerandele", men som indtræden i en nyetableret udlejningsejendom.
Retten fandt det ikke godtgjort, at ejendommen var steget 1.800.000 kr. i værdi i det meget korte tidsrum mellem købet og klagerens indtræden. Dette ville betyde, at sælgerne intet vederlag havde beregnet sig for det udførte arbejde med etablering og udbud af projektet. Landsskatteretten konkluderede derfor, at beløbet på 1.800.000 kr. ikke var en del af anskaffelsessummen for ejendommen, men et vederlag for arbejdet i forbindelse med etableringen og udbud af ejendomsprojektet.
Landsskatteretten henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 1 vedrørende opgørelse af fortjeneste. Retten henviste desuden til Højesterets dom i SKM2008.967 HR, der fastslog, at udgifter, som ikke kan henføres til selve ejendomskøbet, men til etablering af erhvervsvirksomheden, ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget. Ligeledes blev der henvist til Østre Landsrets domme i SKM2013.200 ØLR, SKM2012.588 ØLR, og SKM2012.96 ØLR, som alle understøtter, at projektomkostninger eller honorarer til udbydere ikke kan medregnes i anskaffelsessummen.
Da honoraret til sælgerne ikke var en købsomkostning, kunne det ikke indgå i anskaffelsessummen. Vederlaget kunne heller ikke fratrækkes salgssummen, da det ikke var en salgsudgift for klageren. Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at der kun kunne godkendes fradrag for dokumenterede købsomkostninger på 76.300 kr.
Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets opgørelse af ejendomsavancen.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler opgørelsen af ejendomsavance ved salg af en erhvervsejendom ejet af [virksomhed1] I/S, hvori klageren er deltager med en ejerandel på 10 pct. Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs afgørelse, der ansatte ejendomsavancen til 632.913 kr. for klagerens andel, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.
[virksomhed1] I/S blev stiftet den 2. november 1995 af klageren og to andre personer. Interessentskabets formål var at eje og administrere fast ejendom. Ejendommen blev erhvervet fra et konkursbo den 26. februar 1996 for 6.300.000 kr., med overtagelsesdag den 31. december 1995. Af skødet fremgik det, at købesummen svarede til ejendommens værdi, og at køber overtog ejendommen med en omfattende ansvarsfraskrivelse fra sælger.
Af interessentskabets åbningsbalance ultimo 1995 fremgik en anskaffelsessum for ejendommen på 8.500.000 kr. Denne sum var fordelt som følger:
Fra den 1. januar 2026 stiger gebyret for at klage over skat og vurdering til 1.300 kr., mens visse sagsområder forbliver uændrede.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
| Debet | Kredit |
|---|---|
| Ejendommens anskaffelsessum | 8.500.000 kr. |
| Prioritetsgæld | 6.000.000 kr. |
| Bankgæld | 2.200.000 kr. |
| Investorindskud | 300.000 kr. |
| Total | 8.500.000 |
Forud for overtagelsen udstedte [virksomhed2] ApS, ejet af klageren, en huslejegaranti til interessenterne for perioden 1. oktober 1995 - 31. december 1998. I regnskabet for 1995 blev der fratrukket 150.000 kr. i vederlag for huslejegaranti, og i 1996 yderligere 300.000 kr.
Ejendommen blev solgt den 1. juli 2008 for 13.500.000 kr. (kontantomregnet 13.308.000 kr.). Efter salgsomkostninger på 472.574 kr. udgjorde nettosalgssummen 12.835.426 kr.
Uenigheden mellem SKAT og klageren drejede sig om opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum. Klageren mente, at anskaffelsessummen skulle være 8.500.000 kr., som den var bogført i åbningsbalancen, og at differencen på 1.800.000 kr. (mellem 6.300.000 kr. og 8.500.000 kr.) var en værdistigning eller betaling for udført arbejde, samt at 400.000 kr. i købsomkostninger skulle medregnes. SKAT anså de 1.800.000 kr. som et honorar til projektudbyderne (de oprindelige tre interessenter) og godkendte kun dokumenterede købsomkostninger på 76.300 kr.
SKATs opgørelse af ejendomsavancen for 2008 var som følger:
| Post | 100 pct. | 10 pct. |
|---|---|---|
| Salgssum efter omkostninger og kursnedslag | 12.835.426 kr. | 1.283.543 kr. |
| Fradrag af reguleret anskaffelsessum | ||
| Anskaffelsessum ifølge skøde | 6.300.000 kr. | |
| Godkendte købsomkostninger | 76.300 kr. | |
| 10.000 kr.'s tillæg | 130.000 kr. | |
| Reguleret anskaffelsessum | 6.506.300 kr. | 650.630 kr. |
| Ansat ejendomsavance | 6.329.126 kr. | 632.913 kr. |
| Selvangivet ejendomsavance | -4.079.263 kr. | -407.926 kr. |
| Yderligere ejendomsavance | 2.249.863 kr. | 224.986 kr. |
Klageren argumenterede for, at den samme indkomst var blevet beskattet to gange, og at interessenterne havde en berettiget forventning om, at den højere anskaffelsessum var godkendt, da de havde foretaget afskrivninger på dette grundlag siden 1995. Klageren påpegede også, at de oprindelige investorer påtog sig en betydelig risiko ved købet fra et konkursbo og udførte omfattende arbejde, som berettigede en højere videresalgspris. Endvidere henviste klageren til, at afgørelser og domme, som skatteankenævnet henviste til, var afsagt efter salget af ejendommen og ikke vedrørte næringsdrivende.

Sagen omhandler en klagers deltagelse som kommanditist i K/S [virksomhed1] og den efterfølgende opgørelse af den skattep...
Læs mere
Sagen omhandlede klagerens deltagelse i kommanditselskaberne K/S H1, K/S H2 og K/S H3, og det centrale spørgsmål var, hv...
Læs mere