Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en skatteyders overskud af virksomhed for indkomståret 2007. Forhøjelsen blev foretaget af SKAT, da skatteyderen ikke havde indsendt en selvangivelse rettidigt, og da en gennemgang af hans økonomi viste et betydeligt negativt privatforbrug. Årsagen til det negative privatforbrug var primært en omfattende totalrenovering af skatteyderens ejendom, som blev gennemført på blot fem uger.
SKAT havde oprindeligt skønnet renoveringsudgifterne til 1.500.000 kr. baseret på oplysninger fra skatteyderens egen hjemmeside, hvor projektet blev markedsført som en "Ekstrem Makeover". Skatteyderen gjorde heroverfor gældende, at han selv havde udført en stor del af arbejdet, og at udgifterne var væsentligt lavere. Han fremlagde et tilbud fra et byggefirma på ca. 450.000 kr. inkl. moms som dokumentation for et andet prisniveau, men manglede faktiske bilag for de afholdte udgifter.
Skatteyderen ønskede at anvende virksomhedsskatteordningen i henhold til Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Landsskatteretten afviste dog dette, da skatteyderen ikke havde udarbejdet et selvstændigt regnskab, der opfyldte bogføringslovens krav. Regnskabet for 2007 blev først udarbejdet i 2011, og da de underliggende bilag var bortkommet, kunne revisoren ikke indestå for tallenes rigtighed. Da kravene i Skattekontrollovens § 3 ikke var opfyldt, var SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt efter Skattekontrollovens § 5.
I sagen indgik også en bankindsætning på 160.000 kr. på ægtefællens konto. Skatteyderen hævdede, at beløbet var en gave eller et lån fra svigerforældre til udbetaling på huset, men da der ikke forelå dokumentation i form af gældsbreve eller gavebreve, blev beløbet anset for at være skattepligtig indkomst, jf. principperne i SKM2011.208.HR.
Landsskatteretten fandt, at SKAT og Skatteankenævnet var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens indkomst, da der ikke forelå en rettidig selvangivelse eller et lovformeligt regnskab. Retten fandt dog grundlag for at nedsætte det udøvede skøn over renoveringsudgifterne.
Retten foretog en konkret vurdering af udgifterne med udgangspunkt i det fremlagte tilbud fra et byggefirma og skatteyderens oplysninger om eget arbejde:
| Post | Landsskatterettens skøn (kr.) |
|---|
| Byggetilbud (tag, facader, lofter mv.) | 450.000 |
| Køkken og hvidevarer | 100.000 |
| To badeværelser inkl. sanitet | 200.000 |
| El, alarm, video og B&O masterlink | 100.000 |
| Haveanlæg, vinduer og diverse | 100.000 |
| Samlede renoveringsudgifter | 950.000 |
Som følge af dette nye skøn nedsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedsoverskuddet:
Landsskatteretten stadfæstede afslaget på anvendelse af virksomhedsordningen, da kravene i Virksomhedsskattelovens § 2 om et adskilt og dokumenteret regnskab ikke var opfyldt. Ligeledes blev indsætningen på 160.000 kr. fastholdt som skattepligtig grundet manglende dokumentation for lån eller gave.
SkatteministerietInformation om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2006, samt nægtelse af anvendelse af kapitalafkastordningen. Klageren drev selvstændig virksomhed med autoreparation og bilhandel samt udlejning af en ejendom.
SKAT havde oprindeligt foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 689.525 kr. og nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 32.395 kr. samt anvendelse af kapitalafkastordningen. Begrundelsen var, at virksomhedens regnskab og underliggende materiale ikke levede op til kravene i "mindstekravsbekendtgørelsen", og at der var konstateret uidentificerede indsætninger på en fælles bankkonto, hvilket førte til et negativt privatforbrug.
Skatteankenævnet nedsatte den skønsmæssige forhøjelse til 175.175 kr. og indrømmede fradrag for vedligeholdelsesudgifterne. Nævnet fastholdt dog SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til at benytte kapitalafkastordningen. Nævnet henviste til manglende dokumentation for bankindsætninger og manglende udarbejdelse af en kapitalforklaring, selvom revisor senere indsendte indkomst- og formueopgørelser med kapitalforklaringer.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Klageren fastholdt, at regnskabsgrundlaget ikke kunne tilsidesættes, og at der ikke var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, især ikke baseret på privatforbrugsberegninger. Klageren forklarede, at de uidentificerede indsætninger stammede fra ejendomsselskaberne (som maskeret udlodning eller midler anvendt i selskabernes interesse) eller var låneprovenu, jf. Statsskatteloven § 4.
Sagen vedrørte klagerens skønsmæssigt opgjorte avance ved internethandel for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren drev s...
Læs mereEn indehaver af en bod med salg af frugt og grønt fik skønsmæssigt forhøjet sit momstilsvar for 2009 og 2010 med 20.000 ...
Læs mereLov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Lempelse af transfer pricing-dokumentation, regler for udlejning af helårsbolig, godkendelse af patientforeninger m.v.)
