Landsskatterettens afgørelse om skønsmæssig forhøjelse og kapitalafkastordning

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2006, samt nægtelse af anvendelse af kapitalafkastordningen. Klageren drev selvstændig virksomhed med autoreparation og bilhandel samt udlejning af en ejendom.

SKAT havde oprindeligt foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 689.525 kr. og nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 32.395 kr. samt anvendelse af kapitalafkastordningen. Begrundelsen var, at virksomhedens regnskab og underliggende materiale ikke levede op til kravene i "mindstekravsbekendtgørelsen", og at der var konstateret uidentificerede indsætninger på en fælles bankkonto, hvilket førte til et negativt privatforbrug.

Skatteankenævnet nedsatte den skønsmæssige forhøjelse til 175.175 kr. og indrømmede fradrag for vedligeholdelsesudgifterne. Nævnet fastholdt dog SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til at benytte kapitalafkastordningen. Nævnet henviste til manglende dokumentation for bankindsætninger og manglende udarbejdelse af en kapitalforklaring, selvom revisor senere indsendte indkomst- og formueopgørelser med kapitalforklaringer.

Klageren fastholdt, at regnskabsgrundlaget ikke kunne tilsidesættes, og at der ikke var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, især ikke baseret på privatforbrugsberegninger. Klageren forklarede, at de uidentificerede indsætninger stammede fra ejendomsselskaberne (som maskeret udlodning eller midler anvendt i selskabernes interesse) eller var låneprovenu, jf. Statsskatteloven § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af udeholdt indtægt. Retten fandt, at klageren i 2006 havde modtaget beløb, som ikke i det hele havde kunnet dokumenteres eller sandsynliggøres, og som ikke var opgivet til SKAT. Dette gav SKAT hjemmel til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Det blev fastslået, at en skønsmæssig ansættelse kun kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt ikke dette godtgjort alene ved klagerens egen forklaring uden samtidig dokumentation eller sandsynliggørelse. Forhøjelsen var i vidt omfang baseret på oplysninger om bankoverførsler og klagerens egne oplysninger.

Anvendelse af kapitalafkastordningen

Landsskatteretten ændrede Skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår anvendelsen af kapitalafkastordningen. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at nægte anvendelsen af denne ordning, da klageren driver selvstændig virksomhed, og der ikke er regnskabsmæssige krav til regnskabet ved anvendelse af kapitalafkastordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 22a, stk. 1.