Afgørelse om opkrævning af ølafgift og erhvervelsesmoms ved indførsel af store mængder øl

Sagen omhandler en klagers indførsel af 1.504 liter øl fra Tyskland til Danmark, hvor SKAT opkrævede ølafgift og erhvervelsesmoms, da mængden ikke blev anset for at være til eget brug. Klageren blev standset i en kassevogn med tre personer og var i besiddelse af bon for varerne. Det blev oplyst, at klageren tidligere var blevet stoppet med store mængder drikkevarer, og SKAT havde modtaget anonyme anmeldelser om, at klageren solgte øl, sodavand og spiritus, med en angivet fortjeneste på 6.000-8.000 kr. pr. tur.

SKATs afgørelse

SKAT afkrævede klageren 4.745 kr. i ølafgift og 2.244 kr. i erhvervelsesmoms. SKAT begrundede afgørelsen med, at den beslaglagte mængde øl ikke kunne karakteriseres som værende til eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 1 og Øl- og vinafgiftsloven § 4. Klageren var i besiddelse af bon, hvorfor kravet blev rettet mod ham. De tidligere anmeldelser og den store mængde var medvirkende til vurderingen af, at der ikke var tale om indførsel til eget brug. Erhvervelsesmoms blev opkrævet, da købet af varer i udlandet blev anset for at være med henblik på videresalg i Danmark, jf. Momsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at kun en tredjedel af varerne tilhørte ham, da der var tre personer i varebilen. Han argumenterede for, at han kun handlede til eget forbrug hver tredje måned, og at han var alkoholiker, hvilket kunne bevises med tom emballage på hans adresse. Klageren havde inviteret SKAT til et møde på sin adresse for at bevise dette, men SKAT havde ikke vist interesse.

Vejledende mængder for alkoholholdige drikkevarer

I henhold til EU-Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, 3. pkt. og SKATs punktafgiftsvejledning, er der fastsat vejledende mængder for indførsel af varer til eget brug. Disse mængder er:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af ølafgift og erhvervelsesmoms. Retten fandt, at de indførte 1.504 liter øl ikke kunne anses for at være til privat brug, og at klageren ikke havde dokumenteret dette tilstrækkeligt.

Begrundelse for ølafgift

De omhandlede varer blev anset for afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, da indførslen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3. Retten lagde vægt på, at den indførte mængde (1.504 liter) var usædvanlig stor og væsentligt over den vejledende mængde på 110 liter for øl, jf. EU-Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, 3. pkt. Klageren havde bevisbyrden for, at varerne var til eget brug, men havde ikke godtgjort dette. Det blev heller ikke godtgjort, at en andel af varerne tilhørte de to andre personer i bilen.

Begrundelse for erhvervelsesmoms

Landsskatteretten fandt, at der tillige var indtrådt momspligt for de indførte øl. Dette blev begrundet med mængden af varer, klagerens tidligere stop med store mængder, samt oplysninger om, at klageren købte varer hver tredje måned. Retten anså indførslen for at være sket med henblik på levering mod vederlag, jf. Momsloven § 4. Klageren blev anset som en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, og der skulle derfor betales erhvervelsesmoms i henhold til Momsloven § 11, stk. 1, nr. 1. Den skyldige moms skulle opgøres efter Momsloven § 31 med tillæg af afgifter, jf. Momsloven § 27. Retten tog ikke stilling til eventuelt fradrag for moms i henhold til Momsloven § 37, stk. 2, nr. 2, jf. Momsloven § 37, stk. 1.