Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mandlig produktionsmedarbejder, der blev ansat i en virksomhed i august 2017 til fremstilling af betonelementer. Ved ansættelsen var der enighed om, at medarbejderens arbejdstid var fast placeret i tidsrummet fra kl. 05.00 til 13.00, hvilket gjorde det muligt for ham at hente børn i daginstitution. Medarbejderen udførte primært funktionen som kranfører sammen med en kollega.
I perioden fra oktober 2018 til juli 2019 afholdt medarbejderen fædre- og forældreorlov. Mens han var på orlov, varetog hans kollega kranførerfunktionen alene. Da medarbejderens ægtefælle blev raskmeldt før tid, aftalte han med sin leder at afbryde sin orlov og vende tilbage til arbejdet den 10. juli 2019.
Ved sin tilbagekomst modtog medarbejderen med det samme et skriftligt varsel om en væsentlig ændring af sine arbejdstider. Virksomheden ønskede at flytte hans mødetid til tidsrummet kl. 10.00 til 18.00. Som begrundelse herfor anførte virksomheden, at produktionen af visse elementer var faldet, og at der derfor kun var behov for én kranfører. Virksomheden prioriterede at beholde den anden medarbejder i funktionen, da denne var mere fleksibel med sine arbejdstider.
| Part | Argumenter | Påstand |
|---|---|---|
| Klager | Ændringen af arbejdstiden gjorde det umuligt at få familielivet til at hænge sammen. Varslingen skete samme dag som tilbagekomsten fra orlov og var begrundet i hensynet til en vikar/kollega. | Krav om godtgørelse svarende til 6 måneders løn for ulovlig forskelsbehandling. |
| Indklagede | Der var ikke givet garanti for faste arbejdstider. Produktionsnedgang nødvendiggjorde fleksibilitet, og klageren afviste dialog om andre funktioner. |
| Frifindelse, da ændringen var driftsmæssigt begrundet og varslet korrekt efter overenskomsten. |
Medarbejderen valgte efterfølgende at opsige sin stilling, da han betragtede de ændrede vilkår som en væsentlig stillingsændring, han ikke kunne acceptere.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 8a og Ligebehandlingsloven § 9.
Nævnet vurderede, at ændringen af mødetiden fra kl. 05.00-13.00 til kl. 10.00-18.00 udgjorde en så væsentlig ændring af arbejdsvilkårene, at det måtte sidestilles med en afskedigelse. Da varslingen af de nye vilkår skete i umiddelbar tilknytning til medarbejderens tilbagevenden fra forældreorlov, og beslutningen herom var truffet under orloven, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 anvendelse.
Nævnet lagde vægt på følgende i sin begrundelse:
Som følge af overtrædelsen blev klageren tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.
| Kategori | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 260.000 kr. | Ligebehandlingsloven § 16 |
| Procesrente | Af 182.884,29 kr. fra 16. marts 2020 | Renteloven |
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.

Sagen omhandler en projektmedarbejder ved en kommunal ungdomsskole, der blev ansat i marts 2012 med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Hendes primære opgaver omfattede grafisk arbejde, vedligeholdelse af hjemmeside samt rekruttering og koordinering af frivillige medarbejdere. Da klager tiltrådte stillingen, var der ikke aftalt faste mødetider, men det fremgik af stillingsopslaget, at der periodevis måtte påregnes arbejde uden for normal arbejdstid.
Klager gik på barselsorlov i marts 2013 med forventet genoptagelse af arbejdet i april 2014. Under orloven blev hun i december 2013 indkaldt til et møde, hvor hun fik orientering om, at hendes arbejdstid ville blive ændret væsentligt. Den nye plan indebar, at hun fremover skulle arbejde fast til kl. 22.00 to hverdage om ugen.
Knap hver fjerde senior, der har oplevet organisationsændringer på sin arbejdsplads, har haft overvejelser om tidligere pensionering. Det viser en ny undersøgelse.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, og kommunen ikke anså ændringen som en opsigelse med tilhørende varsel, endte klager med selv at opsige sin stilling.

Sagen vedrører en lægesekretær, der under sin barsels- og forældreorlov modtog varsel om væsentlige ændringer i sine ans...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig Managing Consultant, der havde været ansat i den indklagede virksomhed siden 2000. Efter at v...
Læs mere