Godtgørelse for forskelsbehandling efter ændring af arbejdstider ved tilbagekomst fra fædreorlov

Medarbejderen valgte efterfølgende at opsige sin stilling, da han betragtede de ændrede vilkår som en væsentlig stillingsændring, han ikke kunne acceptere.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 8a og Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet vurderede, at ændringen af mødetiden fra kl. 05.00-13.00 til kl. 10.00-18.00 udgjorde en så væsentlig ændring af arbejdsvilkårene, at det måtte sidestilles med en afskedigelse. Da varslingen af de nye vilkår skete i umiddelbar tilknytning til medarbejderens tilbagevenden fra forældreorlov, og beslutningen herom var truffet under orloven, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 anvendelse.

Nævnet lagde vægt på følgende i sin begrundelse:

• Virksomheden havde ikke løftet bevisbyrden for, at ændringen ikke var helt eller delvist begrundet i orloven.
• Der var ikke ført tilstrækkelig dialog med klageren om muligheden for at varetage kranføreropgaven under de nye behov, før varslingen blev givet.
• Virksomheden havde ikke fremsat konkrete tilbud om omplacering til andet tilsvarende arbejde med de hidtidige mødetider.

Som følge af overtrædelsen blev klageren tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.

Klagers synspunkter

• Ændringen af arbejdstiden var en væsentlig vilkårsændring, der var praktisk umulig at forene med pasning af et lille barn.
• Klager mente, at beslutningen om at ændre hendes tider alene skyldtes hendes fravær under barsel, da hendes vikar havde arbejdet om aftenen, hvilket gav arbejdsgiveren nye idéer til drift.
• Hun anførte, at hun før barslen overvejende havde arbejdet i dagtimerne (10.00 til 17.30), og at arbejdsgiveren aldrig havde påtalt dette.

Indklagede kommunes synspunkter

• Kommunen fastholdt, at ændringen lå inden for ledelsesretten og ikke var væsentlig, da den samlede arbejdstid forblev på 30 timer.
• Det blev anført, at det var driftsmæssigt nødvendigt for rollen som "frivilligmor", at medarbejderen var til stede, når de frivillige unge (15-20 år) opholdt sig på skolen om aftenen.
• Kommunen påstod desuden, at de allerede før barslen havde forsøgt at gå i dialog med klager om hendes arbejdstider, men havde taget hensyn til hendes graviditet.

Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, og kommunen ikke anså ændringen som en opsigelse med tilhørende varsel, endte klager med selv at opsige sin stilling.