Kursregulering af renteswap – behandling som finansiel kontrakt eller integreret del af låneaftale

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af kursreguleringer på en renteswap indgået af et tysk kommanditselskab (K/S) i forbindelse med finansiering af en ejendomsinvestering. Klageren, en anpartshaver i K/S'et, bestred SKATs og skatteankenævnets afgørelse om at medregne ikke-realiseret tab på renteswappen i indkomsten efter lagerprincippet for indkomstårene 2008 og 2009.

K/S'et, etableret i 2003, investerede i en ejendom i Tyskland, finansieret delvist via et variabelt forrentet banklån på 2.000.000 euro. For at opnå en fast rente på dette lån indgik K/S'et en 10-årig renteswap med samme bank. Klageren argumenterede for, at banklånet og renteswappen skulle betragtes som én samlet aftale om et fastforrentet lån, da dette var den sædvanlige fremgangsmåde for at opnå fast rente på lån til tyske ejendomme. Derfor mente klageren, at der ikke skulle medregnes nogen regulering af renteswappens balanceværdi efter lagerprincippet.

SKAT og skatteankenævnet fastholdt, at renteswappen var en finansiel kontrakt, der skulle behandles efter separationsprincippet i Kursgevinstloven § 29, stk. 1 og Kursgevinstloven § 33, stk. 1, hvilket indebærer opgørelse efter lagerprincippet. De henviste til, at afdækning af renterisikoen på et variabelt forrentet lån ikke kunne anses for en del af virksomhedens primære drift (udlejning af fast ejendom) for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Dette var i overensstemmelse med en tidligere Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2011, som stadfæstede SKATs afslag på K/S'ets ansøgning om dispensation til at anvende realisationsprincippet for den samme renteswap, jf. Kursgevinstloven § 33, stk. 2 og Kursgevinstloven § 25, stk. 1. Den tidligere kendelse fastslog også, at K/S'et ikke var omfattet af Ligningsloven § 29, stk. 1 om fælles skatteregnskab, hvorfor skattepligten påhvilede de enkelte kommanditister.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og dermed SKATs ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009. Afgørelsen indebar, at ikke-realiseret tab på renteswappen skulle medregnes i klagerens indkomst efter lagerprincippet.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Der var indgået to separate civilretlige aftaler: én om et banklån og én om en renteswap.
• Oplysningerne om den indbyrdes sammenhæng mellem de to aftaler kunne ikke føre til, at aftalerne i sin helhed skulle anses som ét banklån.