Landsskatteretten: Lagerbeskatning af renteswap i andelsboligforening – Fradrag forud for skattepligtens indtræden

Sagen omhandler en andelsboligforenings anmodning om bindende svar vedrørende lagerbeskatning af en renteswap, der blev indgået før foreningens skattepligt indtrådte. Foreningen blev skattepligtig i 2014 som følge af erhvervsmæssig udlejning af andele, en situation foreningen mente var en direkte konsekvens af de indgåede renteswapaftaler.

SKAT besvarede spørgsmål 1, om foreningen skal lagerbeskattes af renteswappen fra skattepligtens indtræden, med et ”Ja”. Spørgsmål 2, om foreningen ikke skal medregne en indtægt fra fald i negativ markedsværdi af renteswappen, i det omfang faldet kan rummes i tidligere års værdireguleringer, som foreningen ikke har fået fradrag for, blev besvaret med et ”Nej”.

Foreningen nedlagde påstand om, at spørgsmål 2 skulle besvares med ”Ja”. Foreningen argumenterede for, at renteswappene var årsagen til den skattepligtige udlejning, og at det var urimeligt at beskatte en positiv værdiregulering uden at tillade modregning af tidligere oparbejdede negative værdireguleringer (tab) fra før skattepligtens indtræden. Repræsentanten henviste til principper om nettokurstabssaldo fra aktieavancebeskatningsloven og til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 7 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 4 for at understøtte en formålsfortolkning.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at medregne værdireguleringer eller tab, der var opstået, inden foreningen havde skattepligtig indkomst. En formålsfortolkning eller rimelighedsbetragtning kunne ikke føre til et andet resultat, da lovbestemmelserne var klare og der manglede holdepunkter i forarbejderne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at andelsboligforeningen skal lagerbeskattes af renteswappen fra skattepligtens indtræden, og at tidligere års værdireguleringer (tab) ikke kan medregnes.

Andelsboligforeningen er skattepligtig i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse af formuegoder med tilknytning hertil. Indtægt ved udlejning af fast ejendom betragtes som erhvervsmæssig indtægt for denne type skattepligtige, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 4. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. Selskabsskatteloven § 8, stk. 1.

Foreningen er omfattet af Kursgevinstloven § 2, som fastslår, at selskaber skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, herunder terminskontrakter. Renteswapaftalen og valutaswapaftalen anses for terminskontrakter omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 1. Gevinst og tab på disse swapaftaler er skattepligtige, når de knytter sig til foreningens erhvervsmæssige indkomst.

Lagerprincippet og skattepligtens indtræden

Det fremgår af Kursgevinstloven § 33, at gevinst og tab på en kontrakt efter lagerprincippet opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Dette betyder, at andelsboligforeningen beskattes af forskellen mellem værdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden og værdien ved indkomstårets udløb.

Foreningen har ikke mulighed for at medregne værdireguleringer eller tab, der er opstået, inden foreningen havde skattepligtig indkomst. Dette skyldes, at foreningen ikke i de foregående indkomstår har haft skattepligtig indkomst. Et eventuelt tab skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, tabet vedrører. Der er ikke hjemmel til fradrag for kildeartsbegrænsede tab fra indgåelse af swapaftalerne frem til det tidspunkt, hvor foreningen får erhvervsmæssig indtægt til beskatning.

Afvisning af formålsfortolkning og rimelighedsbetragtning

Landsskatteretten fandt, at de klare formuleringer af lovbestemmelserne og manglende holdepunkter i forarbejderne ikke gav grundlag for at træffe afgørelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand ud fra en formålsfortolkning. Ligeledes kunne en rimelighedsbetragtning ikke føre til et andet resultat. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.