Manglende oplysning om køleskabs temperaturbegrænsning berettiger ophævelse

Forbrugeren købte et køle-/fryseskab, som den erhvervsdrivende installerede. Cirka et år efter købet reklamerede forbrugeren over, at skabet var ophørt med at fungere, hvilket resulterede i optøede frysevarer. Forbrugeren krævede købet ophævet, idet han anførte, at skabet ikke fungerede, når temperaturen i værkstedet, hvor det var placeret, faldt. Forbrugeren mente desuden, at den erhvervsdrivende burde have vejledt ham om skabets temperaturfølsomhed ved levering og montering.

Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav.

Sagkyndiges vurdering og mangelsbedømmelse

De sagkyndige udtalte, at årsagen til funktionssvigtet var, at køle-/fryseskabet var placeret et sted, hvor temperaturen faldt til under de klimagrænser, der var angivet i brugsvejledningen. Den forventede brugs- og levetid for køleskabet blev vurderet til at være mellem 7 og 10 år.

Flertallet i Forbrugerklagenævnet vurderede, at den erhvervsdrivende havde en pligt til at oplyse om køleskabets begrænsninger, jf. Købeloven § 76, stk. 1, som fastslår, at sælger skal give oplysning om forhold af betydning for køberens bedømmelse af genstanden, som sælgeren kendte eller burde kende. Da manglen ikke blev anset for uvæsentlig, fandt flertallet, at købet kunne hæves i medfør af Købeloven § 78, stk. 1.

Et mindretal mente derimod, at oplysningspligten ikke var generel, da det drejede sig om forbrugerens særlige behov og brug, hvorfor forbrugeren selv burde have oplyst herom.

Fradrag for nytte af brug

Spørgsmålet om fradrag for forbrugerens nytte af køle-/fryseskabet blev også behandlet. Der blev henvist til retspraksis, som generelt har været tilbageholdende med at tillade fradrag for nytte ved ophævelse af køb. Nævnet henviste også til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF om forbrugerkøb og garantier samt forarbejderne til den danske lov om ændring af købeloven, som implementerede direktivet. Disse forarbejder angiver, at spørgsmålet om fradrag fortsat bør løses i praksis ud fra de konkrete omstændigheder, og at en generel regulering ville komplicere lovgivningen unødigt.

Der blev også refereret til en Højesteretsdom (UfR 2014.578 H), hvor der blev foretaget et fradrag på 10 % af købsprisen pr. år for brugen af et tv.

To medlemmer (Jacob Steenstrup og Dennis Lange) mente, at der skulle foreligge helt særlige omstændigheder for at pålægge forbrugeren at godtgøre den erhvervsdrivende for brugen af varen, jf. Købeloven § 57, som fastslår, at ydelser skal tilbageleveres i sin helhed. De fandt ikke, at sådanne særlige omstændigheder forelå i denne sag, og stemte derfor for fuld tilbagebetaling af købesummen. De bemærkede desuden, at det ville være urimeligt at tillade fradrag uden samtidig at pålægge den erhvervsdrivende at betale renter af købesummen.

To andre medlemmer (Bodil Ruberg og Miriam Igelsø Hvidt) vurderede ligeledes, at den erhvervsdrivende ikke var berettiget til fradrag, med henvisning til varens art og den sagkyndiges oplysninger om forventet levetid sammenholdt med forbrugerens brugsperiode.

Et enkelt medlem (Martin Jørgensen) vurderede, at den erhvervsdrivende var berettiget til et rimeligt fradrag for den ikke ubetydelige nytte, forbrugeren havde haft af køle-/fryseskabet siden leveringen.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Ophævelse af køb

Flertallet vurderede, at den erhvervsdrivende skulle have oplyst om køleskabets begrænsninger, og at manglen var ikke-uvæsentlig. Derfor var forbrugeren berettiget til at hæve købet i henhold til Købeloven § 78, stk. 1.

Tilbagebetaling af købesum

Flertallet vurderede, at forbrugeren var berettiget til at få tilbagebetalt den fulde købesum. Dette skyldtes, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der berettigede et fradrag for nytte af brug, og at det ville være urimeligt at tillade fradrag uden samtidig at pålægge den erhvervsdrivende at betale renter af købesummen, jf. principperne i Købeloven § 57 og forarbejderne til lovændringen, der implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF.