Afgørelse om bord/bænkesæt med raftehegn i kystområde: Fortolkning af 'bygning' i byplanvedtægt

Jammerbugt Kommune traf afgørelse om, at et bord/bænkesæt med tilhørende raftehegn på en ejendom i Saltum var i strid med den gældende byplanvedtægt nr. 1, kystområdet. Kommunen valgte dog at afstå fra at kræve lovliggørelse af forholdet på grund af indrettelseshensyn. Kommunens vurdering var, at konstruktionen stred mod byplanvedtægtens § 6, stk. 7, som regulerer placeringen af bygninger i zone 2 og 3, herunder kravet om, at mere end bygningens tag og skorsten ikke må rage op over en bakketop. En nabo klagede over kommunens afgørelse til Planklagenævnet. Klagens centrale spørgsmål omhandlede, hvorvidt bord/bænkesættet med raftehegn var umiddelbart tilladt i medfør af Planloven § 18, eller om der skulle kræves dispensation, samt om kommunen havde overholdt reglerne om partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Planklagenævnet ophævede Jammerbugt Kommunes afgørelse, da nævnet fandt, at bord/bænkesættet med raftehegn ikke kunne anses som en bygning i byplanvedtægtens forstand. Forholdet var dermed umiddelbart tilladt og krævede hverken dispensation eller lovliggørelse. Planklagenævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål i sagen blev fundet i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.