Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig ansøger med en hørenedsættelse, der søgte en stilling som chatrådgiver hos en forening, der yder rådgivning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Efter en afholdt ansættelsessamtale modtog klageren et afslag på sin ansøgning. Da klageren bad om en uddybning af afslaget, modtog han en mail fra en medarbejder hos foreningen, hvori det blev anført, at man var blevet i tvivl om, hvorvidt han forstod alt, hvad der blev sagt under samtalen.
I mailen blev det beskrevet, at interviewerne havde en fornemmelse af at "tabe" klageren undervejs, og at det først sent i samtalen blev nævnt, at han var hørehæmmet. Foreningen gav i den forbindelse det råd, at klageren fremover burde oplyse om sit handicap fra starten for at undgå misforståelser om hans engagement eller forståelse.
Der er opstået en væsentlig uenighed mellem parterne om, hvordan ansættelsessamtalen reelt forløb. Uenigheden centrerer sig primært om to punkter:
| Punkt | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Tidspunkt for oplysning | Handicappet blev nævnt efter 2-4 minutter som en naturlig del af samtalen. | Handicappet blev først nævnt efter ca. 15 minutter som en tilfældig sidebemærkning. |
| Optræden under samtalen | Klageren var aktiv, passioneret og besvarede alle spørgsmål fyldestgørende. | Klageren virkede passiv, og det var svært at trænge igennem til ham. |
Klageren gør gældende, at afslaget er direkte begrundet i hans handicap, og at han dermed er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Han anfører, at han ikke er forpligtet til at oplyse om sit handicap i ansøgningen, og at han fulgte gængse anbefalinger ved at nævne det undervejs.
Indklagede afviser påstanden og anfører, at udvælgelsen skete på baggrund af en samlet vurdering af kandidaternes kvalifikationer. De argumenterer for, at klagerens manglende oplysning om hørenedsættelsen fra start betød, at de ikke kunne tage de fornødne hensyn under samtalen, hvilket påvirkede deres indtryk af hans kommunikative evner.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Nævnet konstaterer, at der er tale om en sag, hvor parterne afgiver meget modstridende forklaringer om de faktiske omstændigheder under ansættelsessamtalen. Dette gælder særligt spørgsmålet om, hvornår klageren oplyste om sin hørenedsættelse, samt hvordan kommunikationen og klagerens aktivitet under samtalen udspillede sig.
Da nævnet udelukkende behandler sager på et skriftligt grundlag, vurderer de, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der har ret, uden at der finder en mundtlig bevisførelse sted. Dette indebærer:
Da en sådan mundtlig bevisførelse ikke kan finde sted for Ligebehandlingsnævnet, men kræver behandling ved domstolene, afvises sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der er sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a vedrørende delt bevisbyrde.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Social- og BoligministerietSocial- og Boligministeriet
Sagen omhandler en mandlig ansøger, der søgte en stilling som finans- og administrationsmanager hos en organisation, der arbejder med bekæmpelse af diskrimination. Klageren, der er uddannet cand.polit. og havde erfaring som sekretariatschef, oplyste i sin ansøgning, at han havde et hørehandicap, men at han tidligere havde varetaget lignende stillinger ved brug af tegnsprogstolk, som blev stillet til rådighed uden udgift for arbejdsgiveren.
Efter at være blevet indkaldt til en samtale, bekræftede klageren tidspunktet og nævnte, at han ville medbringe en tegnsprogstolk. Dette fik indklagede til at rejse tvivl om, hvorvidt klageren kunne varetage stillingen, herunder deltagelse i Skype-møder og referatskrivning. Kort efter aflyste indklagede samtalen og afviste ansøgningen med henvisning til organisationens størrelse og arbejdets karakter.
Alt for mange unge og voksne med handicap står uden for job og uddannelse. Det vil regeringen ændre på med en handicappolitisk handleplan, der samlet set går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Målet er, at 15.000 flere personer med handicap er en del af arbejdsmarkedet inden 2030.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er sammen med Folketingets Socialudvalg vært for dette års Handicappolitisk Topmøde på Christiansborg. I år samles politikere, organisationer og fagfolk for at tale om, hvordan flere personer kan få adgang til uddannelse og job.
| Part | Argumenter |
|---|---|
| Klager | Mener sig fagligt kvalificeret og anfører, at afvisningen skyldes fordomme. Han påpeger, at tegnsprogstolkning kan fungere via Skype, og at udgifterne til tolk dækkes af det offentlige, selv ved rejser. |
| Indklagede | Anfører, at organisationen er for lille (fire ansatte) til at rumme en tolk fysisk. De argumenterer for, at ad-hoc møder, dårlig internetforbindelse ved internationale opkald og behovet for direkte kommunikation gør ansættelsen umulig. |
Indklagede lagde vægt på, at deres kontorforhold var meget begrænsede, og at ekstra stole til tolke ville vanskeliggøre de øvrige ansattes arbejde. Derudover blev det fremhævet, at stillingen indebar et stort ansvar for at tage referater fra internationale bestyrelsesmøder, hvilket efter indklagedes opfattelse krævede direkte auditiv forståelse uden mellemled.
Sagen omhandler en ansøger, der i januar 2014 søgte en stilling som byggesagsbehandler hos en kommune. Ansøgeren er udda...
Læs mereSagen omhandler en uddannet fysioterapeut, der søgte en ledig stilling i et kommunalt træningscenter. Vedkommende blev i...
Læs mere