Afskedigelse under barsel var saglig ved virksomhedsafvikling, men manglende genansættelse var diskriminerende

Sagen omhandler en kvindelig controller, der blev ansat i en forsikringsvirksomhed i marts 2016. Klageren påbegyndte sin barselsorlov i marts 2020. Kort efter blev virksomheden ramt af alvorlige regulatoriske udfordringer, da Finanstilsynet først pålagde et stop for tegning af nye forsikringer og efterfølgende inddrog selskabets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed i juni 2020.

Som følge af den manglende licens trådte selskabet i frivillig likvidation i juli 2020 med det formål at afvikle forsikringsporteføljen. I den forbindelse blev der varslet massive besparelser, hvilket førte til, at 24 ud af selskabets i alt 25 medarbejdere blev opsagt den 30. juli 2020, herunder klageren. Opsigelsen skete med henvisning til, at stillingerne bortfaldt som led i afviklingen af alle aktiviteter.

Cirka to måneder senere, i september 2020, vurderede likvidatorerne behovet for medarbejdere til den næste fase af afviklingsprocessen. Selskabet valgte i denne forbindelse at tilbyde genansættelse til to andre medarbejdere i klagerens afdeling. Den ene var en medarbejder, der var blevet færdiguddannet og fuldtidsansat i sommeren 2020, og som havde overtaget dele af klagerens opgaver under barselsorloven. Klageren blev ikke tilbudt genansættelse, hvilket hun mente var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes fravær efter barselsloven.

Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

Vurdering af selve afskedigelsen

Nævnet fandt, at afskedigelsen af klageren den 30. juli 2020 ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Da afskedigelsen fandt sted under barselsorlov, gjaldt den omvendte bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Nævnet vurderede dog, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen var sagligt begrundet i virksomhedens ekstraordinære situation, hvor næsten alle medarbejdere blev opsagt som følge af den inddragne licens og frivillige likvidation.

Vurdering af den manglende genansættelse

For så vidt angår den manglende genansættelse i september 2020, vurderede nævnet, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven § 16a. Nævnet lagde vægt på, at en væsentlig mindre erfaren medarbejder, som havde varetaget klagerens opgaver under barslen, blev tilbudt genansættelse frem for klageren.

Da indklagede ikke kunne bevise, at denne medarbejder var bedre egnet til at udføre afviklingsopgaverne end klageren – der havde været ansat i afdelingen siden 2016 – fandt nævnet, at ligebehandlingsprincippet i var blevet krænket.