Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig controller, der blev ansat i en forsikringsvirksomhed i marts 2016. Klageren påbegyndte sin barselsorlov i marts 2020. Kort efter blev virksomheden ramt af alvorlige regulatoriske udfordringer, da Finanstilsynet først pålagde et stop for tegning af nye forsikringer og efterfølgende inddrog selskabets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed i juni 2020.
Som følge af den manglende licens trådte selskabet i frivillig likvidation i juli 2020 med det formål at afvikle forsikringsporteføljen. I den forbindelse blev der varslet massive besparelser, hvilket førte til, at 24 ud af selskabets i alt 25 medarbejdere blev opsagt den 30. juli 2020, herunder klageren. Opsigelsen skete med henvisning til, at stillingerne bortfaldt som led i afviklingen af alle aktiviteter.
Cirka to måneder senere, i september 2020, vurderede likvidatorerne behovet for medarbejdere til den næste fase af afviklingsprocessen. Selskabet valgte i denne forbindelse at tilbyde genansættelse til to andre medarbejdere i klagerens afdeling. Den ene var en medarbejder, der var blevet færdiguddannet og fuldtidsansat i sommeren 2020, og som havde overtaget dele af klagerens opgaver under barselsorloven. Klageren blev ikke tilbudt genansættelse, hvilket hun mente var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes fravær efter barselsloven.
Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen.
Nævnet fandt, at afskedigelsen af klageren den 30. juli 2020 ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Da afskedigelsen fandt sted under barselsorlov, gjaldt den omvendte bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Nævnet vurderede dog, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen var sagligt begrundet i virksomhedens ekstraordinære situation, hvor næsten alle medarbejdere blev opsagt som følge af den inddragne licens og frivillige likvidation.
For så vidt angår den manglende genansættelse i september 2020, vurderede nævnet, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven § 16a. Nævnet lagde vægt på, at en væsentlig mindre erfaren medarbejder, som havde varetaget klagerens opgaver under barslen, blev tilbudt genansættelse frem for klageren.
Da indklagede ikke kunne bevise, at denne medarbejder var bedre egnet til at udføre afviklingsopgaverne end klageren – der havde været ansat i afdelingen siden 2016 – fandt nævnet, at ligebehandlingsprincippet i var blevet krænket.
Klageren fik medhold i, at den manglende genansættelse var diskriminerende. Nævnet tilkendte hende en godtgørelse på 50.000 kr. efter Ligebehandlingsloven § 14.
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Afskedigelse under barsel | Ikke i strid med loven | Begrundet i kollektiv afskedigelse af 24 ud af 25 ansatte. |
| Manglende genansættelse | I strid med loven | Selskabet kunne ikke bevise, at fravalget var uafhængigt af barselsfraværet. |
| Godtgørelse | 50.000 kr. | Fastsat ud fra anciennitet og sagens karakter. |
Den nye barselslov fra januar 2025 sikrer selvstændige rettigheder til fravær og barselsdagpenge for forældre i surrogataftaler samt rettigheder for surrogatmødre.

Sagen omhandler en kvindelig syerske, der blev afskediget fra sin stilling i en brudekjolebutik, mens hun afviklede sin barselsorlov. Tvisten drejer sig om, hvorvidt afskedigelsen var begrundet i hendes orlov, samt om hun burde være blevet tilbudt en stilling som salgsassistent i stedet.
Klager blev ansat som syerske i februar 2010. I løbet af 2010 påbegyndte virksomheden en omfattende omstruktureringsproces for at fokusere på kerneforretningen, som er design og salg, fremfor drift af systuer. Som led i denne strategi blev det besluttet at outsource systuefunktionerne i butikkerne til selvstændige skræddere.
I oktober 2012 modtog klager en skriftlig opsigelse med den begrundelse, at systuen i butikken i X-by skulle outsources. Samtidig med klagers opsigelse blev en anden syerske i samme butik også opsagt. Virksomheden indgik herefter en samarbejdsaftale med en ekstern systue, der overtog opgaverne.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nedlægger 45 stillinger i 2025 som følge af økonomiske udfordringer og opgavebortfald fra beskæftigelsesreformen.
Klager gjorde gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Hun påpegede, at hun tidligere havde hjulpet til i butikken som salgsassistent, og at butiksbestyreren angiveligt havde lovet hende en stilling i butikken, hvis systuen lukkede. Hun fremhævede desuden, at virksomheden slog to tidsbegrænsede stillinger som salgsassistenter op kort efter hendes opsigelse, uden at tilbyde hende disse.
Virksomheden anførte derimod følgende punkter til støtte for, at afskedigelsen var saglig:
| Punkt | Virksomhedens argumentation |
|---|---|
| Outsourcing | En generel strategi for hele kæden, hvor alle systuer blev udlagt til selvstændige. |
| Kvalifikationer | Klager var uddannet og ansat som syerske, ikke som salgsassistent. |
| Salgsresultater | Dokumentation viste, at klagers salgstal i hjælpeperioder var markant lavere end de fastansatte sælgeres. |
| Samarbejde | Der var rapporteret om tiltagende samarbejdsproblemer mellem klager og butikkens øvrige personale. |
Virksomheden bestred, at der var givet løfter om omplacering, og fastholdt, at klager ikke havde de nødvendige kompetencer til de ledige salgsstillinger, som desuden krævede specifik salgserfaring.

Sagen omhandler en kvindelig produktkonsulent, uddannet klinisk diætist, der blev ansat i virksomheden i april 2011. Kla...
Læs mere
Sagen omhandler en designer, der blev opsagt fra sin stilling i en modevirksomhed, mens hun afviklede barselsorlov. Tvis...
Læs mere