Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En kvindelig butiksassistent, ansat i en fleksjobstilling, indbragte en klage over sin tidligere arbejdsgiver med påstand om, at hun under sin ansættelse blev udsat for systematisk sexchikane fra en mandlig kollega. Sagen centrerer sig om, hvorvidt arbejdsgiveren har løftet sit ansvar for at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.
Klageren har beskrevet en række specifikke hændelser, der strakte sig over en længere periode. Ifølge klagerens forklaring omfattede chikanen både verbale og fysiske krænkelser:
Der er betydelig uenighed mellem parterne om de faktiske omstændigheder. Indklagede har anført, at den pågældende kollega slet ikke var på arbejde i en væsentlig del af den periode, hvor chikanen ifølge klageren fandt sted. Dette bestrides af klageren, som hævder, at kollegaen arbejdede som timelønnet i den pågældende periode.
Endvidere er der uenighed om ledelsens håndtering. Klageren anfører, at hun gentagne gange råbte ledelsen op uden resultat, mens arbejdsgiveren hævder at have afholdt samtaler med både klageren og den pågældende kollega samt tilbudt klageren en overflytning til en anden afdeling.
| Tema | Klagerens synspunkt | Arbejdsgiverens synspunkt |
|---|---|---|
| Kollegaens tilstedeværelse |
| Arbejdede som timelønnet hver onsdag |
| Var fraværende fra august 2018 til februar 2019 |
| Rapportering af chikane | Sket gentagne gange til afdelingsleder | Først bekendt med problemet i sommeren 2019 |
| Ledelsens tiltag | Ingen reel handling før afskedigelse | Påtale givet til kollega og tilbud om ny afdeling |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afvisningen er begrundet i, at sagens oplysning kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted i nævnets regi.
Nævnet vurderede, at en afgørelse af, om klageren har været udsat for sexchikane i strid med Ligebehandlingsloven § 4, forudsætter en afklaring af de faktiske omstændigheder. Da der er direkte modstridende forklaringer om centrale punkter — herunder kollegaens tilstedeværelse på arbejdspladsen og indholdet af de samtaler, der har fundet sted mellem parterne — kræver sagen mundtlige parts- og vidneforklaringer.
I medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 afviser nævnet sager, der ikke skønnes egnede til behandling uden mundtlig bevisførelse. Nævnet lagde vægt på, at det er nødvendigt at få belyst:
Da en sådan bevisførelse skal ske under strafansvar og med mulighed for modregning af vidneudsagn, kan sagen kun afgøres ved de almindelige domstole. Nævnet tog derfor ikke stilling til spørgsmålet om godtgørelse eller anvendelsen af reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16a.
SamarbejdssekretariatetSamarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder af polsk oprindelse, der blev ansat på en fiskefabrik i 2008. Klageren oplevede gennem en længere periode det, hun beskrev som systematisk chikane og mobning fra flere mandlige kolleger, herunder sin tidligere samlever, der fungerede som tillidsmand, samt sin svigersøn.
Klageren anførte, at hun blev udsat for verbale overgreb af sexistisk karakter, herunder brug af nedværdigende betegnelser. Hun beskrev også episoder med fysisk mobning, hvor hun blev skubbet eller truet på arbejdspladsen. Ifølge klageren spredte chikanen sig til at omfatte flere kvinder på fabrikken, og hun følte ikke, at ledelsen eller tillidsmandsapparatet tog problemerne alvorligt. Det blev påstået, at tillidsmanden og afdelingschefen havde en tæt privat relation, hvilket ifølge klageren hindrede en objektiv håndtering af sagen.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
En ny statusopgørelse følger op på handlingsplanen for arbejdsmiljøet i folkekirken, der skal håndtere udfordringer som mobning og styrke trivslen.
Virksomheden bestred klagerens fremstilling og anførte, at der var tale om en intern familiekonflikt mellem polske medarbejdere, som delvist udsprang af private forhold uden for arbejdspladsen. Ledelsen argumenterede for, at de havde reageret ved at:
Det centrale spørgsmål var, om de beskrevne hændelser udgjorde forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse i strid med Ligebehandlingsloven § 1. Der var herunder stor uenighed om, hvorvidt arbejdsgiveren havde opfyldt sin pligt til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø, eller om ledelsen havde ignoreret problemerne med henvisning til medarbejdernes nationalitet.
Sagen omhandler en polsk kvinde, der var ansat på en fiskefabrik fra 2009 indtil hendes opsigelse i 2011. Klageren gør g...
Læs mereSagen omhandler en tidligere kapelbetjent ved et begravelsesvæsen, der klagede over at være blevet udsat for chikane bas...
Læs mereSag om seksuel chikane på en arbejdsplads
