Afvisning af klage over Kolding Kommunes afgørelse om lysskilte: Klageberettigelse for omboende efter naturbeskyttelsesloven

Sagen omhandler Kolding Kommunes afgørelse af 18. maj 2025 vedrørende opsætning af fire lysskilte på en bygning i et lokalplanlagt erhvervsområde. Kommunen vurderede, at skiltene ikke var i strid med forbuddet mod reklame i det åbne land i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1.

Kommunen lagde til grund, at skiltene faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i lovens § 21, stk. 2, 1. pkt., da de udgjorde virksomhedsreklame i nær tilknytning til virksomheden. Kommunen vurderede desuden, at størrelsen og udformningen af skiltene fremstod underordnet i forhold til bygningen, og de virkede derfor ikke dominerende i landskabet.

Klagerens indsigelser

Af afgørelsen fremgik det, at klagesagen udspringer af henvendelser fra en omboende, som bor cirka 1,2 km fra de pågældende skilte. Den omboende påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. juni 2025.

Klageren anførte, at skiltningen var i strid med naturbeskyttelseslovens regler om reklamer i det åbne land, da:

• (-) Bygningen med skiltene var beliggende i det åbne land.
• (-) Skiltene fremstod dominerede i landskabet og var synlige på lang afstand.
• (-) Skiltene medførte lysforurening og visuel støj.
• (-) Enkelte skilte overskred rammerne for, hvad der kunne anses for almindelig virksomhedsreklame.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) afviste at realitetsbehandle klagen. Afvisningen skyldtes en vurdering af, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som fastsætter en udtømmende kreds af klageberettigede.

Klageberettigelse for beboere i området

Nævnet lagde vægt på, at klageren udelukkende var beboer i området (omboende). Ifølge nævnets praksis og lovens intention er nabohensyn og nabointeresser ikke beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Derfor er ejere af omkringliggende ejendomme og beboere i området som udgangspunkt ikke klageberettigede.

Nævnet henviser til, at ejere af omkringliggende ejendomme samt beboere i området ikke er klageberettigede, idet nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

MFK vurderede desuden, at det forhold, at kommunen havde stilet afgørelsen til klageren, efter klagerens anmeldelse af skiltene, ikke betød, at klageren automatisk kunne anses for at være 'adressat for afgørelsen' i henhold til . Den blotte omstændighed, at klageren havde modtaget afgørelsen, medførte således ikke klageberettigelse.