Afslag på dispensation til vinteropbevaring af store både inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Thorshøj i Høruphav Havn

Nævnet fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at:

• De store både (mindst 4,5 m høje) placeret på stativer i første række til fortidsmindet ville forstyrre og forringe værdien af rundhøjen som landskabselement.
• Opbevaringen medførte en forringelse af indsigten til og udsynet fra gravhøjen, især set fra den nærliggende Gendarmsti.
• Det ansøgte ikke tjente et væsentligt formål, der kunne begrunde fravigelse af den generelle beskyttelsesinteresse.
• En dispensation ville medføre en uønsket præcedensvirkning i strid med lovens formål.
• Klager ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at alternative placeringsmuligheder uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen var udelukket.

Nævnet bemærkede desuden, at selvom lokalplanen nævner muligheden for vinteropbevaring, kræver lokalplanens gennemførelse en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klagerens anbringender om kommunens dispositioner over arealet og klagerens særlige behov kunne derfor ikke føre til et andet resultat. Afgørelsen blev dermed stadfæstet.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.

Kommunens bemærkninger til klagen

Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.