Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning

Sagen vedrører en klage over adgangsforholdene i en boligafdeling, som klager mener udgør indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har dokumenteret sine helbredsmæssige udfordringer gennem en lægeerklæring, der beskriver svær slidgigt i foden og degenerative rygsmerter, hvilket medfører en betydeligt nedsat gangdistance.

Klager er indehaver af både parkeringskort for personer med handicap og et ledsagerkort. Det centrale punkt i klagen er, at adgangsforholdene i boligafdelingen ikke er tilstrækkeligt tilgængelige for personer med bevægelseshandicap. Klager har specifikt fremhævet, at der mangler forbindelse mellem parkeringskælderen og hans opgang, hvilket skaber betydelige gener i hverdagen.

Klagerens argumenter og faktiske omstændigheder

Klager har i sin klage lagt vægt på følgende punkter:

• At de fysiske rammer i boligbyggeriet begrænser hans bevægelighed og uafhængighed.
• At han gentagne gange har forsøgt at gå i dialog med både boligorganisationen, afdelingsbestyrelsen og kommunen for at få udbedret forholdene.
• At den manglende tilgængelighed udgør en form for indirekte diskrimination, da han på grund af sit handicap stilles ringere end andre beboere.

Sagen rejser det juridiske spørgsmål om, hvorvidt manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i eksisterende byggeri kan behandles som forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på lovens forarbejder og nævnets faste praksis vedrørende tilgængelighedskrav. Begrundelsen for afvisningen er baseret på følgende forhold:

• Sektoransvar og anden lovgivning: Det fremgår af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 3, at loven ikke stiller yderligere krav til tilgængelighed end det, der følger af anden lovgivning (eksempelvis bygningsreglementet).
• Klageinstans: Hvis en virksomhed eller boligorganisation ikke lever op til specifikke regler om tilgængelighed, skal dette behandles inden for den pågældende sektors regelsæt og ved de relevante klageinstanser for det pågældende område.
• Åbenbar sag: Nævnet vurderede i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, at det var åbenbart, at klager ikke kunne gives medhold i sagen, da Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at pålægge fysiske ændringer i byggeri med henvisning til handicapdiskriminationsloven alene.