Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klage over adgangsforholdene i en boligafdeling, som klager mener udgør indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har dokumenteret sine helbredsmæssige udfordringer gennem en lægeerklæring, der beskriver svær slidgigt i foden og degenerative rygsmerter, hvilket medfører en betydeligt nedsat gangdistance.
Klager er indehaver af både parkeringskort for personer med handicap og et ledsagerkort. Det centrale punkt i klagen er, at adgangsforholdene i boligafdelingen ikke er tilstrækkeligt tilgængelige for personer med bevægelseshandicap. Klager har specifikt fremhævet, at der mangler forbindelse mellem parkeringskælderen og hans opgang, hvilket skaber betydelige gener i hverdagen.
Klager har i sin klage lagt vægt på følgende punkter:
Sagen rejser det juridiske spørgsmål om, hvorvidt manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i eksisterende byggeri kan behandles som forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på lovens forarbejder og nævnets faste praksis vedrørende tilgængelighedskrav. Begrundelsen for afvisningen er baseret på følgende forhold:
| Myndighedens konklusion | Juridisk grundlag | Resultat |
|---|---|---|
| Manglende kompetence vedr. tilgængelighedskrav | Handicapdiskriminationslovens forarbejder | Afvisning |
| Åbenbart at medhold ikke kan gives | Ligebehandlingsnævnsloven § 8, stk. 2 | Sagen behandles ikke |
Afgørelsen blev truffet som en forpersonsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
En arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.


Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalgi, som medfører kroniske smerter i muskler, sener og bindevæv. Grundet sit handicap arbejder hun 17 timer ugentligt, men er ansat efter de overenskomstmæssige regler for fleksjobansatte.
Kernen i sagen er uenighed om udbetalingen af et specifikt kvalifikationstillæg. Efter syv års beskæftigelse inden for faget udløser overenskomsten et tillæg på seks løntrin. Kommunen valgte at udbetale dette tillæg i forhold til klagerens faktiske arbejdstid på 17 timer, fremfor at udbetale det fulde beløb svarende til en fuldtidsstilling på 37 timer.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Det Centrale Handicapråd lancerer 16 anbefalinger, der skal gøre offentlig transport tilgængelig for alle.
Klageren, støttet af sin faglige organisation, gjorde gældende, at den proportionale nedsættelse af tillægget udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Hun argumenterede for, at hun som fleksjobansat følger den kollektive overenskomst, og at hendes kolleger, der er ansat på ordinære vilkår på fuld tid, modtager det fulde tillæg. Klageren henviste desuden til udtalelser fra den daværende beskæftigelsesminister om, at fleksjobansatte skal have krav på lønstigninger og tillæg på lige fod med ordinært ansatte.
Indklagede kommune anførte derimod:
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt det i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling at anvende et proportionalitetsprincip for løntillæg, når nedsættelsen af arbejdstiden skyldes et handicap.

Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, sme...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet socialrådgiver, der i april 2014 søgte en ledig stilling som socialrådgiver/socialformidler ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)