Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over, at en tilstandsrapport udarbejdet den 4. oktober 2000 ikke indeholdt bemærkninger om to specifikke forhold ved ejendommen:
Der blev afholdt en syns- og skønsforretning den 9. maj 2001, hvor både klager, den indklagede bygningssagkyndige og en skønsmand deltog for at vurdere de påklagede forhold.
Skønsmandens erklæring konkluderede, at der var enighed om, at revnerne i de indvendige mure ikke var synlige på tidspunktet for den oprindelige besigtigelse. Vedrørende udposningen på gavlen blev det bemærket, at tilstandsrapporten allerede havde tildelt karakteren K3 for facader/gavle med kommentaren "Nogle revner og dårlige fuger i ydermuren" og specifikt nævnt "Især murværk ved hjørne mod indkørsel med revner". Skønsmanden anførte desuden, at udbulingen kunne være blevet mere tydelig efter en efterfølgende hulmursisolering.
Klageren havde også fremsat en klage over et tillæg til tilstandsrapporten med prissætninger, men Ankenævnet afviste at behandle dette, da nævnets kompetence er begrænset til selve tilstandsrapporten udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om huseftersynsordningen.
Ankenævnet for Huseftersyn fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporten.
Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering og lagde vægt på, at der var enighed om, at revnerne ikke var synlige, da tilstandsrapporten blev udarbejdet. På den baggrund kunne den sagkyndige ikke holdes ansvarlig for ikke at have beskrevet dem.
Ankenævnet henviste til, at tilstandsrapporten allerede havde givet en K3-karakter for facader og gavle og specifikt havde kommenteret på revner i murværket. Da skønsmanden desuden vurderede, at udposningen kunne være forværret efterfølgende, fandt nævnet heller ikke grundlag for at pålægge den sagkyndige et ansvar for dette forhold.
Som følge af afgørelsen blev klageren pålagt at betale udgifterne til syn- og skønserklæringen på 3.500 kr. Klagerens indbetalte klagegebyr på 250 kr. blev ikke refunderet.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for revner i gulvene.
Ejendommen er opført i 1976, og klagerne overtog den 23. marts 2012. En tilstandsrapport fra 18. august 2011 anfører:
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Klagerne anmeldte via advokat den 30. marts 2012 en revne i klinkegulvet i køkkenet, der gyngede. Selskabets konsulent besigtigede forholdet den 1. maj 2012.
Selskabet afviste dækning, da der ikke var tale om en skade, og forholdet var korrekt anmærket i tilstandsrapporten.
Klagerne fik udarbejdet et notat af et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma den 5. juli 2012, der konstaterede revner i flere gulve med lunker. Notatet konkluderede, at revnerne skyldtes defekte dækelementer, og at køber var ført bag lyset.
Klagerne påstår, at selskabet skal anerkende, at der er tale om en dækningsberettigende skade.
Selskabet anfører, at revnerne er beskrevet i tilstandsrapporten med en K1-anmærkning og er uden konstruktiv betydning. Selskabet mener, at der er tale om ældre sætninger uden tegn på udvikling, og at der ikke er nærliggende risiko for skade.
Klagerne fastholder, at nedbøjningen er dokumentation for et problem og tegn på et varslet brud. De har fremlagt et overslag på reparation af skaderne på 425.000 kr.
Der er udarbejdet en skønserklæring af 26. juni 2013 i forbindelse med en klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Erklæringen konkluderer, at der er begået konstruktive fejl ved opførelsen af huset, men at dækelementerne ikke er overbelastet ud over det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at der ikke er risiko for kollaps eller yderligere skadeudvikling.
Klagerne mener, at skønserklæringen ikke er fyldestgørende og påpeger manglende mål på lunke og manglende anførelse af revne i køkkenet samt manglende anførelse af revner og lunker i køkken-alrum.

Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mere
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)