Gravid Business Researcher tilkendt 425.000 kr. i godtgørelse efter usaglig afskedigelse

Sagen omhandler en kvindelig Business Researcher, der blev ansat i en rådgivningsvirksomhed i januar 2019. Klageren arbejdede primært med rekruttering og ledelsesevalueringer, ofte i tæt samarbejde med en af virksomhedens partnere. Undervejs i ansættelsen modtog hun positive tilbagemeldinger, herunder anerkendelse ved en MUS-samtale og en lønforhøjelse i november 2019 baseret på hendes resultater. Kort efter lønforhøjelsen oplyste hun virksomheden om sin graviditet og blev i december 2019 delvist sygemeldt grundet graviditetsgener.

I februar 2020 modtog klageren en e-mail fra ledelsen, hvori der blev udtrykt utilfredshed med hendes indsats og proaktivitet. Ledelsen påtalte specifikt, at det var svært at holde styr på hendes arbejdstid under den delvise sygemelding, og at hun lagde lægebesøg i arbejdstiden. Der blev ligeledes stillet spørgsmålstegn ved hendes kollegiale engagement. Efterfølgende blev klageren fuldtidssygemeldt i marts 2020.

Den 21. april 2020 blev klageren afskediget. Virksomheden begrundede opsigelsen med en væsentlig omsætningsnedgang som følge af COVID-19-pandemien samt et forventet fald i opgaver inden for den offentlige sektor, hvor klageren angiveligt havde sin primære ekspertise. Virksomheden valgte at beholde en anden researcher, der var blevet ansat kort før klageren, med den begrundelse, at denne medarbejder havde stærkere kompetencer inden for den private sektor, som forventedes at være mere stabil. Klagerens fagforbund indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at afskedigelsen var begrundet i graviditeten.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Da afskedigelsen fandt sted under graviditeten, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at bevise, at graviditeten ikke havde haft betydning for beslutningen.

Nævnet lagde vægt på følgende i sin vurdering:

• Klageren havde modtaget en lønforhøjelse i november 2019, hvilket indikerede tilfredshed med hendes indsats umiddelbart før sygemeldingen.
• Den e-mail, klageren modtog i februar 2020, indeholdt kritik af forhold direkte relateret til hendes graviditetsbetingede fravær og lægebesøg.
• Virksomheden dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at den økonomiske situation på selve afskedigelsestidspunktet i april 2020 nødvendiggjorde afskedigelsen. Oversigter over nysalg viste, at marts 2020 faktisk ikke var ringere end marts 2019.
• Nævnet fandt ikke, at der var påvist så væsentlige kvalifikationsforskelle mellem klageren og den bibeholdte researcher, at det kunne retfærdiggøre valget af klageren.