Landsskatteretten: Beskatning af yderligere løn - manglende dokumentation for kørselsgodtgørelse, personaleomkostninger og rejseudgifter

SKAT og Skatteankenævnet fandt, at den fremlagte dokumentation for kørselsgodtgørelse ikke opfyldte kravene til skattefri godtgørelse, herunder manglende aflæsning af kilometertæller og utilstrækkelig angivelse af formål. Desuden var der fratrukket brændstofudgifter i selskabet for samme periode. Personaleomkostninger, primært mad og drikke købt på tankstationer, blev anset for private udgifter. Rejseudgifter blev også anset for private, med konstaterede dobbeltfradrag og manglende dokumentation for erhvervsmæssigt formål.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes med 87.261 kr. og argumenterede for, at:

• Kørselsgodtgørelse: Selskabet havde ikke en varebil til rådighed i perioden, hvorfor klagerens private bil blev brugt erhvervsmæssigt. Klageren henviste til, at SKAT tidligere havde godkendt tilsvarende dokumentation for 2007, og at der var et reelt kørselsbehov, understøttet af selskabets omsætning og vareleverancer. Selvom brændstofudgifter var fratrukket i selskabet, var kørselsgodtgørelsen ikke udbetalt, men bogført på mellemregningskontoen.
• Personaleomkostninger: Udgifterne til mad og drikke var afholdt erhvervsmæssigt i forbindelse med ekstraordinært arbejde, f.eks. sortering af varer i weekender.
• Rejseudgifter: Udgifterne var erhvervsmæssige og relateret til besøg i en anden butik med henblik på modernisering og vidensdeling. Klageren erkendte fejl i bogføringen (dobbeltfradrag og barnevognsbilletter), men mente, at disse var revisorfejl og ikke bevidste handlinger. Klageren fremhævede, at yderligere indsendte rejsebilag for 10.493 kr. var godkendt af SKAT som fradragsberettigede for selskabet, men at Skatteankenævnet fejlagtigt havde beskattet klageren af dette beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fastholdt beskatningen af klageren for yderligere løn.

Kørselsgodtgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2. Retten fandt, at bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, da de ikke muliggjorde tilstrækkelig kontrol med de kørte kilometer. Det blev bemærket, at beskatning sker ved retserhvervelsestidspunktet, og da godtgørelsen var bogført på mellemregningskontoen, var der erhvervet ret til denne. Landsskatteretten fastslog desuden, at SKATs tidligere godkendelse af tilsvarende dokumentation for et tidligere år ikke gav klageren en retsbeskyttet forventning om, at dokumentationen fortsat ville blive anset for tilstrækkelig.

Personaleomkostninger

Med henvisning til Ligningsloven § 16 og Statsskatteloven §§ 4-6, fastslog Landsskatteretten, at sparet privatforbrug skal medregnes i den skattepligtige indkomst, når det modtages som led i et ansættelsesforhold. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte personaleomkostninger var medgået til selskabets erhvervsmæssige udgifter. Udgifterne, primært til kost, blev anset for at være udgifter til privat forbrug og dermed løn i form af sparet privatforbrug.

Rejseudgifter

Landsskatteretten anvendte ligeledes Ligningsloven § 16 og Statsskatteloven §§ 4-6. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betalingerne af transportudgifterne var medgået til selskabets erhvervsmæssige udgifter. Der blev lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret, at rejseudgifterne var afholdt som led i selskabets virksomhed. Udgifterne, herunder transport fra hjem til arbejdsplads, blev anset for at være løn i form af sparet privatforbrug.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet skulle indrømmes fradrag for de 47.000 kr. Det blev anført, at beløbet var betalt i henhold til fakturaer fra [person1]s personlige konsulentvirksomhed [virksomhed6] til [virksomhed1] ApS, og at fakturaerne dækkede erhvervsmæssig kørsel. Det blev fremhævet, at fakturaerne ved en fejl ikke var fremsendt under SKATs sagsbehandling, men var eftersendt til Skatteankestyrelsen. Selskabet argumenterede for, at udbetalingen skulle anses som personlig indkomst for [person1] og ikke maskeret udlodning, da den vedrørte erhvervsmæssig kørsel faktureret efter reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. Ligningsloven § 9 B. Det blev oplyst, at [person1] selv havde afholdt biludgifterne og ikke taget fradrag for disse på sin personlige selvangivelse. Subsidiært blev det anført, at sagen skulle hjemvises til fornyet ligningsmæssig behandling, så [person1] kunne selvangive kørselsgodtgørelsen som personlig indkomst og opnå et korresponderende fradrag i den personlige indkomst for den erhvervsmæssige kørsel, jf. Personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 9.