Tilbagebetaling af moms på bespisning af forretningsforbindelser og ansatte – Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse

Sagen drejede sig om A/S [virksomhed1]'s anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder. SKAT havde afvist kravet for perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004 på 286.672 kr. med henvisning til manglende dokumentation, jf. styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT. Selskabet havde oprindeligt anmodet om tilbagebetaling for perioden 1. januar 1994 - 31. december 2009, senere korrigeret til 1. oktober 1994 - 31. december 2009 med et samlet krav på 379.933 kr. SKAT havde godkendt kravet for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2009 med 93.261 kr.

Selskabets argumentation

Selskabet nedlagde principal påstand om, at det var berettiget til fradrag for moms vedrørende bespisning af forretningsforbindelser og ansatte for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2004 med i alt 288.538 kr. Subsidiært blev der nedlagt påstand om 286.672 kr. for perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004. Selskabet bestred ikke, at der ikke forelå fuldt regnskabsmateriale for den ældste del af perioden, men fastholdt, at kravet var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Opgørelsen var baseret på specifikationer til årsregnskaberne, der viste omkostninger til salgs- og konsulentmøder samt firmabesøg, hvoraf selskabet skønnede, at ca. 50% vedrørte fortæring ved møder i egne lokaler. Selskabet henviste til, at styresignalerne tillader en konkret vurdering af dokumentationskravet for ældre perioder, og at bevisbyrden kan løftes ved sandsynliggørelse, selv uden fuld dokumentation, jf. retspraksis som UfR2004.1516H og UfR1984.839V. Selskabet argumenterede for, at dets skøn var rimeligt og understøttet af en langvarig praksis med sådanne møder, og at SKATs godkendelse af krav for 2005-2009 understøttede kontinuiteten i aktiviteten. Vedrørende perioden 1. oktober - 31. december 2004, som ikke var medtaget i SKATs godkendelse, anførte selskabet, at dette skyldtes en fejl i opgørelsen for 2005, og anmodede om at få medtaget yderligere 1.866 kr. for denne periode.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at der ikke var indsendt en specifik opgørelse eller tilstrækkelig dokumentation for kravet for perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32 samt styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, som kræver, at virksomheden kan dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale. For perioder ældre end 5 år skulle der stadig indsendes en specificeret opgørelse, og dokumentationskravet kunne opfyldes ved hjælp af specifikationer til regnskabsmateriale, mødekalendere eller lignende. SKAT accepterede ikke, at virksomheden blot anvendte et skøn baseret på nyere perioder. Vedrørende perioden 1. oktober - 31. december 2004 mente SKAT, at denne periode sandsynligvis allerede var inkluderet i den godkendte opgørelse for 2005, da selskabet havde et forskudt regnskabsår, der dækkede 15 måneder (1. oktober 2004 - 31. december 2005). SKAT mente, at det påhvilede selskabet at dokumentere, hvis dette ikke var tilfældet.

Selskabets skønsmæssige opgørelse over bespisning i perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde afvist selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i egne lokaler for perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004, samt om perioden 1. oktober 2004 - 31. december 2004 var inkluderet eller kunne tilføjes.

Retten henviste til:

• Momsloven § 37, stk. 1 om fradrag for indgående afgift.
• Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og 5 om begrænsninger i fradragsretten for kost til personale og underholdning/repræsentation.
• Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 vedrørende genoptagelse af afgiftstilsvar ved praksisændring.
• EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, som fastslog, at momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan begrænse fradragsretten for indgående afgift ved vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens behov. Dommen fastslog også, at der i sådanne tilfælde ikke skal beregnes udtagningsmoms.
• SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, som er styresignaler offentliggjort af SKAT som følge af EU-dommen, og som ændrede praksis for fradragsret for moms af udgifter til bespisning ved møder i virksomheden. Styresignalerne specificerer også dokumentationskravene, herunder at for perioder ældre end 5 år kan dokumentation opfyldes gennem specifikationer til regnskabsmateriale, mødekalendere eller korrespondance.
• Bogføringsloven § 10, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 66, stk. 1, som fastsætter en opbevaringspligt for regnskabsmateriale på 5 år.

Landsskatteretten fandt, at:

• Selskabets opgørelse af kravet for perioden 1. oktober 1994 - 30. september 2004, baseret på et skøn ud fra afholdte omkostninger til fortæring m.m. og underbygget af specifikationer til årsregnskaberne, var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Selskabets vurdering af, at ca. 50% af udgifterne til salgs- og konsulentmøder samt firmabesøg vedrørte fortæring i forbindelse med møder i selskabets lokaler, blev anset for realistisk.
• Det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløb vedrørende perioden 1. oktober 2004 - 31. december 2004 ikke indgik i de af SKAT godkendte perioder. Dette skyldtes, at selskabets opgørelse for 2005 var baseret på kalenderåret (januar til december), og at selskabet tidligere havde forskudt regnskabsår. Derfor kunne et yderligere krav på 1.866 kr. for denne periode medtages.
• Efter en konkret vurdering af selskabets aktivitet i genoptagelsesperioden, var det sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt udgifter af den omhandlede karakter, og at størrelsen af kravet var tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Landsskatteretten imødekom derfor selskabets principale påstand om, at selskabet er berettiget til tilbagebetaling af indgående afgift, i alt 288.538 kr., for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 2004.