Manglende fradrag for underskud af virksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud fra en påstået erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren havde erhvervet inventar for i alt 502.500 kr., som angiveligt blev udlejet til et selskab ejet af klagerens ægtefælle og datter. Klageren var ikke momsregistreret og havde intet CVR-nummer for denne aktivitet.

Klageren selvangav fradrag for tab og afskrivninger på henholdsvis 127.500 kr. i 2009 og 180.000 kr. i 2010. Klageren oplyste om beskedne lejeindtægter (8.000 kr. i 2009) og salg af inventar i begge år, men der var aldrig overskud i virksomheden. Virksomheden ophørte i 2010, og det familiære selskab gik konkurs i 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet godkendte ikke fradragene, da klagerens aktivitet ikke blev anset for erhvervsmæssig. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var medregnet omsætning, ingen rimelig forrentning af den investerede kapital, og at der ikke var udarbejdet budgetter eller foretaget lønsomhedsundersøgelser. Dette var i strid med kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod principalt, at fradragene skulle godkendes, da virksomheden var erhvervsmæssig. Han argumenterede for, at hensigten med virksomheden var at opnå fortjeneste, selvom dette ikke blev en realitet på grund af uforudsete omstændigheder som finanskrisen. Klageren fremhævede, at der var selvangivet omsætning via reducerede afskrivninger og et tilgodehavende på 15.000 kr. fra selskabet. Han fremlagde budgetter, der viste en forventning om afkast inden for en årrække, og anførte, at investeringen var langsigtet og risikobetonet. Klageren fastholdt, at han ikke var en del af ejerkredsen i det familiære selskab, og at momsregistrering ikke var påkrævet på grund af omsætningens størrelse og momslovens regler om virksomhedsoverdragelser.

Klageren gjorde subsidiært gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en formalitetsfejl, idet afgørelsen blev truffet før udløbet af den varslede frist for indsigelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2. Han henviste til en e-mail, der angiveligt skulle have indikeret et ønske om yderligere dialog. Klageren mente, at hans aktivitet med køb, salg og udlejning af inventar var en regulær virksomhedsomsætning og ikke en privat sag, og at underskuddene var reguleret af afskrivningsloven. Han fastholdt, at der var en betydelig omsætning af inventar og en driftsmæssig intensitet, samt at der var sket en tabsbegrænsning. Endvidere begærede klageren subsidiært fradragene behandlet efter reglerne for negativ kapitalindkomst eller som tabt anpartskapital.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde begået en fejl i sagsbehandlingen. Klageren havde fremsat en indsigelse inden for den varslede frist, og denne indsigelse var ikke angivet som foreløbig eller ikke-udtømmende. Klagerens efterfølgende e-mail af 16. december 2011 blev ikke anset for en egentlig indsigelse, som SKAT skulle tage stilling til, men snarere en orientering om et udkast til en klage til skatteankenævnet og en anmodning om returnering af sagsmateriale. Afgørelsen var derfor ikke ugyldig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2.

Realitet

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig, og at de selvangivne underskud derfor ikke var fradragsberettigede.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som fastslår, at kun udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten kan fradrages, og at private udgifter ikke kan fradrages. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder gælder nettoindkomstprincippet, hvor underskud ikke kan fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det især vægtes, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (systematisk indkomsterhvervelse). Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM 2007.107.HR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Virksomheden havde på intet tidspunkt i sin levetid (2008-2010) haft overskud, men derimod betydelige underskud.
• Virksomhedens eneste samhandel var med et selskab med familiemæssig tilknytning (klagerens ægtefælle og datter).
• Der havde på intet tidspunkt været udsigt til, at virksomheden skulle blive overskudsgivende.

Klagerens sekundære påstand om fradrag for tabt anpartskapital eller som negativ kapitalindkomst kunne ikke godkendes, da der ikke var tale om anpartskapital, og der ikke var hjemmel til fradrag som negativ kapitalindkomst.