Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et anpartsselskabs fradrag for renteudgifter, ombygningsudgifter, vedligeholdelsesudgifter og udgifter til særlige installationer vedrørende en udlejningsejendom. SKAT havde forhøjet selskabets indkomst, da de ikke godkendte de fratrukne udgifter.
Selskabet havde fratrukket renteudgifter på 85.002 kr. vedrørende et lån fra en privat person. Der forelå et gældsbrev på tyrkisk, hvor selskabets anpartshaver, [person3], var skyldner, samt et udateret og usigneret dansk gældsbrev, der angav selskabet som debitor. SKAT afviste fradraget, da formaliteterne for gældsforholdet ikke var på plads, og det ikke var dokumenteret, at selskabet var den retlige debitor over for kreditor.
Selskabet havde fratrukket 135.113 kr. i vedligeholdelsesudgifter. SKAT anså en del af disse, herunder udgifter til VVS-arbejde, byggetilladelse, arkitekt, isolering af loft, gangbro og parketgulv, for at være forbedringsudgifter på i alt 83.205 kr. Dette skyldtes, at bygning nr. 1 havde ændret status fra hovedsagelig erhverv til hovedsagelig bolig, og udgifterne var afholdt i forbindelse med indretning af nye bebølseslejemål. En udgift på 8.514 kr. til "[virksomhed11]" blev ikke godkendt grundet manglende grundbilag.
Udgifter til komfur (5.998 kr.) og installation af vand/afløb samt vandmålere (20.359 kr.) blev af SKAT anset som udgifter til særlige installationer, der ikke var fuldt fradragsberettigede, men i stedet afskrivningsberettigede. SKAT forhøjede indkomsten med 26.357 kr. og nedsatte den med afskrivninger på 4% (1.054 kr.).
Selskabet påstod, at de var retligt forpligtet i forhold til gælden, og at lånet var overført til selskabets driftskonto. Vedrørende ombygnings- og vedligeholdelsesudgifter henviste selskabet til "procentreglen" i ligningsvejledningen, som tillader fradrag for istandsættelsesudgifter i nyerhvervede ejendomme op til 25% af den årlige lejeindtægt. Selskabet argumenterede for, at isolering af loft var en vedligeholdelsesudgift, da loftet tidligere havde været isoleret.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter.
Landsskatteretten lagde til grund, at [person3] personligt havde lånt 705.000 kr. af [person1], og at beløbet var indsat på en fælles konto for anpartshaverne, hvorfra det blev overført til selskabets konto. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at [person3] var blevet frigjort for sine forpligtelser over for [person1], eller at der var sket et debitorskifte, således at [virksomhed1] ApS var indtrådt i gældsforpligtelsen over for [person1]. Fradrag for renter forudsætter et gældsforhold med pligt til at betale renter, jf. . Da selskabet ikke var den retlige debitor, blev fradraget for renteudgifter på 85.002 kr. ikke godkendt.
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, litra a om fradrag for driftsomkostninger og Statsskatteloven § 5 om ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter. Retten lagde vægt på ejendommens tilstand ved erhvervelsen. Udgifter, der sætter ejendommen i bedre stand, anses for forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der genopretter forringelse i ejerperioden, anses for vedligeholdelsesudgifter.
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at:
Retten fandt, at et skøn over de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter baseret på "procentreglen" (som anerkendt i UfR 1962,356 HR og beskrevet i ligningsvejledningen for erhvervsdrivende for 2010, afsnit E.K.2.5) ville føre til et åbenbart urigtigt resultat, da en væsentlig del af udgifterne var forbedringer relateret til omdannelse af erhverv til bolig. Derfor stadfæstedes SKATs forhøjelse af indkomsten med 83.205 kr. for ombygningsudgifter og 8.514 kr. for udokumenterede vedligeholdelsesudgifter.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgifter til komfur og installation af vand/afløb samt vandmålere var udgifter til særlige installationer, der skulle afskrives, og ikke var fuldt fradragsberettigede. Indkomsten blev forhøjet med 26.357 kr. og nedsat med afskrivninger på 1.054 kr.
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 50.000 kr. for indkomståret 2013, vedrørende udlejning af en ejendom i [by1]. Klageren, der udrejste fra Danmark i 2008, havde ikke selvangivet indkomst fra udlejningsvirksomheden for det pågældende år.
SKATs afgørelse var baseret på en skønsmæssig ansættelse af overskuddet fra udlejningsvirksomheden, idet der blev lagt vægt på det beløb, der fremgik af klagerens forskudsopgørelse for 2013. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 20 for grundlaget for afgørelsen, og til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 for reglerne om skønsmæssig ansættelse af indkomst. Desuden blev Skattekontrolloven § 16 nævnt vedrørende pligten til at kontakte SKAT ved for lav indkomst, og vedrørende skattetillæg.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.
Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet udlejningsvirksomheden havde givet et underskud. Klageren anførte, at SKAT ikke havde medtaget fornødne udgiftsposter, herunder renteudgifter og bidrag, i opgørelsen af skattegrundlaget. SKAT fastholdt den skønsmæssige ansættelse, da der ikke var indsendt selvangivelse, og oplyste, at renteudgifter allerede var godkendt i henhold til kontroloplysninger.
Sagen omhandler et selskabs fradrag for kurstab og renteudgifter i forbindelse med økonomiske transaktioner med koncernf...
Læs mereSagen omhandler et selskabs skattemæssige behandling af udgifter, værdiansættelse af en erhvervet ejendom og beskatning ...
Læs mere