Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for lån af en helikopter fra et selskab samt for betaling af et flycertifikat afholdt af et andet selskab. Klageren var ultimativ hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS, som afholdt udgiften til helikopterkurset, og hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som ejede helikopteren.
SKAT havde anset klageren for skattepligtig af 48.750 kr. for lån af helikopteren fra [virksomhed1] A/S som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16a. Derudover var klageren anset for skattepligtig af 171.018 kr. for udgiften til erhvervelse af flycertifikat, afholdt af [virksomhed2] ApS, som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16.
Klagerens repræsentant påstod, at udgifterne ikke var indkomstskattepligtige, med henvisning til Ligningsloven § 31, stk. 1 og Ligningsloven § 31, stk. 3. Argumentationen var, at helikopteren var anskaffet med henblik på erhvervsmæssig brug til tilsyn med byggeprojekter, og at uddannelsen var en nødvendig del af ansættelsesforholdet, ligesom en medarbejder, der får betalt kørekort til en lastvogn. Det blev fremhævet, at SKAT havde accepteret erhvervsmæssige flyvninger i [virksomhed2] ApS.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter. For helikopterlånet blev det fastslået, at da klageren ikke var ansat i [virksomhed1] A/S, var lånet en maskeret udlodning. Vedrørende flycertifikatet fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at uddannelsen ikke udelukkende havde privat karakter, hvorfor Ligningsloven § 31 ikke fandt anvendelse, og udgiften blev beskattet som yderligere løn.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af lån af helikopter og betaling til erhvervelse af flycertifikat.
Landsskatteretten fandt, at klagerens vederlagsfri anvendelse af en helikopter ejet af selskabet [virksomhed1] A/S, hvor klageren er hovedaktionær, skulle beskattes som maskeret udlodning. Dette skyldtes, at klageren ikke var ansat i [virksomhed1] A/S, og lånet af helikopteren blev anset for et afkald på indtægt i klagerens interesse, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2. SKATs opgørelse af markedsværdien af lejen på 48.750 kr. blev tiltrådt.
Landsskatteretten stadfæstede også SKATs afgørelse om beskatning af udgiften til erhvervelse af flycertifikat på 171.018 kr., som var afholdt af selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren er ultimativ hovedanpartshaver. Det blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort, at dækningen af udgiften til helikoptercertifikatet ikke udelukkende havde privat karakter for klageren. Derfor fandt Ligningsloven § 31 ikke anvendelse, da Ligningsloven § 31, stk. 2 udelukker anvendelse, når uddannelsen udelukkende har privat karakter. Udgiften blev anset for en privat udgift afholdt i klagerens interesse og beskattet som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver i relation til lån ydet til dennes selskab, hvor lånene var ydet til en lav kurs (37,5-40) og skulle indfries til kurs 100. Dette medførte en kursgevinst for klageren. Selskabet, [virksomhed1] ApS, var stiftet af klageren i 2004 med det formål at drive investeringsvirksomhed, primært i skibsanparter. Lånene var ydet som ansvarlig lånekapital og forrentet med 2-3% p.a. Selskabets revisor havde taget forbehold i årsrapporterne for 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009 vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene på grund af usædvanlige vilkår.
SKAT havde anset klagerens kursgevinster for maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1, og forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2007-2011 med i alt 4.168.131 kr. SKAT havde desuden fastholdt beskatning af renteindtægter på 119.761 kr. i 2010 og 112.355 kr. i 2011, jf. . SKATs begrundelse var, at lånevilkårene ikke opfyldte betingelserne i , da uafhængige parter ikke ville indgå tilsvarende aftaler. Selskabet havde realiseret store kurstab ved afdrag på lånene, hvilket havde bidraget til en negativ egenkapital.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle udbyttebeskattes af kursgevinsterne, og at renteindtægterne skulle nedsættes. Repræsentanten argumenterede for, at en eventuel beskatning af maskeret udlodning skulle have fundet sted i indkomstårene 2004 og 2005, da lånene blev aftalt og fordringerne retserhvervet. Disse år var forældede, jf. Skatteforvaltningslovens § 26 og Skatteforvaltningslovens § 27. Det blev anført, at låneaftalerne var indgået på markedsmæssige vilkår, idet den lave udbetalingskurs og den pålydende rente udgjorde et samlet vederlag, der afspejlede risikoen ved investeringerne i skibsanparter, jf. SKM2010.864.SR. Endvidere blev det fremført, at SKAT havde tilsidesat sin vejledningspligt ved ikke at oplyse om muligheden for betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5. SKAT fastholdt sin afgørelse og henviste til SKM2007.471.LSR, hvor Landsskatteretten havde anset udlodning for at skulle beskattes på realiseringstidspunktet.

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver, var skattepligtig af maskeret udlodning fra sine selskab...
Læs mere
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skatteansættelse for indkomstårene 2009-2012, hvor SKAT havde foretaget en række f...
Læs mere