Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende diverse udgifter, fri telefon, kontante hævninger, fri bil og naturalieaflønning for direktør.

SKAT henviste til Skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 1 for indberetningspligt og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 samt Arbejdsmarkedsbidragslov § 11 for indeholdelsespligt. Da direktøren ikke havde skattekort, skulle indeholdelse ske med 60% (2008-2009) og 55% (2010) jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, og 8% arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsbidragslov § 3. SKAT fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed og derfor hæftede for de manglende beløb jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, med henvisning til SKM2008.613.HR og SKM2006.694.ØLR.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at skatteansættelsen skulle føres tilbage til det selvangivne, og at selskabet ikke hæftede for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet bestred, at udgifterne var afholdt i direktørens private interesse, at kontante hævninger manglede erhvervsmæssig dokumentation, at direktøren havde rådighed over mere end én bil, og at maleriet var solgt til under markedsværdi. Endvidere bestred selskabet, at det havde handlet forsømmeligt, og anførte, at bevisbyrden for forsømmelighed påhvilede SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i den sammenholdte sag vedrørende direktør [person2], hvor SKATs afgørelse af 24. august 2012 om de omhandlede punkter var stadfæstet.

Retten fastslog, at i henhold til Skattekontrolloven § 7, stk. 1, har enhver virksomhed pligt til at give oplysning til indkomstregisteret om løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det blev derfor anset for korrekt, at SKAT havde pålagt selskabet indberetningspligt.

Det blev endvidere fastslået, at selskabets betaling af den ansattes private udgifter eller konvertering af løn til naturalier udgør A-indkomst. Ligeledes anses værdien af fri bil for A-indkomst i henhold til Kildeskattelovsbekendtgørelsen § 18, nr. 22. Selskabet havde derfor pligt til at indeholde A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragslov § 11.

Vedrørende hæftelse henviste Landsskatteretten til Kildeskatteloven § 69, der fastslår, at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller indeholder for lavt et beløb, er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres. Tilsvarende fremgår det af Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, at den, der undlader at indeholde bidrag, hæfter for indbetalingen, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres.

Da selskabet ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og det ikke var godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed fra selskabets side, fandt Landsskatteretten, at selskabet hæftede for betalingen af de manglende beløb.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Diverse udgifter vedrørende ejendommen

Selskabet havde afholdt udgifter til forbrugsafgifter, ejendomsskat og diverse vedligeholdelse vedrørende ejendommen, der var stillet til rådighed for direktøren. SKAT anså disse udgifter for yderligere løn til direktøren, da de normalt påhvilede lejeren. SKAT beregnede den samlede A-indkomst og den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som følger:

SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 9 for ejendomsskat og til, at betaling af ansattes private udgifter er A-indkomst. Selskabet skulle indeholde A-skat jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidrag jf. dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 11. Da direktøren ikke havde skattekort, skulle der indeholdes en højere procentsats jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7. Selskabet bestred, at udgifterne var løn, og at det havde handlet forsømmeligt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Fri bil

Selskabet havde i 2010 indregistreret en Mercedes-Benz, som SKAT anså for stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev beregnet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 med udgangspunkt i 75% af nyvognsprisen (1.565.136 kr.), da det var fjerde indkomstår efter første indregistrering. Den skattepligtige værdi for perioden 1. maj 2010 til 31. december 2010 blev opgjort til 218.684 kr.

SKAT beregnede den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for 2010 som følger:

SKAT henviste til Kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 22 for, at fri bil er A-indkomst, og til indeholdelsespligten jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslov § 11. Selskabet bestred, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, og at det havde handlet forsømmeligt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Hæftelse

SKAT fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og henviste til Kildeskatteloven § 69 og dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, samt SKM2008.613.HR. Selskabet bestred forsømmelighed og hæftelse. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse om hæftelse.