Landsskatteretten: Beskatning af hovedaktionær for rådighed over sommerhus – Psykisk sygdom og erhvervsmæssig interesse

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] A/S, skulle beskattes af rådighed over et sommerhus ejet af selskabet. Sommerhuset var i 2009 og 2010 beboet af klagerens barnebarn og dennes ægtefælle, som var ansat i selskabet som opsynsmand. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med værdien af fri sommerbolig for begge år, baseret på en beregning af 0,5% af ejendomsvurderingen i 13 uger og 0,25% i 39 uger.

Selskabet havde opført sommerhuset i 2007-2008 som en del af en større udstykning med henblik på salg af grunde og huset selv. Det var udbudt til salg i både 2008 og 2010. Barnebarnet og ægtefællen boede i huset i sommerhalvåret og betalte en månedlig leje på 600 kr., hvilket var væsentligt lavere end selskabets udgifter til huset. Det blev anført, at bebølsen tjente et erhvervsmæssigt formål, idet huset fungerede som demohus og bebølsen skulle afværge indbrud i det ubebyggede område, samt at beboerne var forpligtet til at fremvise huset. Klageren var desuden alvorligt syg og ikke involveret i selskabets daglige drift eller dispositioner.

SKAT og Skatteankenævnet fastholdt beskatningen med henvisning til, at rådigheden over sommerhuset alene kunne være sket i kraft af familieforholdet til klageren som hovedaktionær, og at selskabet ikke havde en selvstændig interesse i at stille huset til rådighed. Den betalte leje blev anset for symbolsk.

SKATs beregning af værdien af fri sommerbolig var som følger:

Klageren argumenterede for, at der ikke var grundlag for beskatning efter Ligningsloven § 16a, stk. 6, da klageren ikke personligt havde modtaget en økonomisk fordel eller haft rådighed over sommerhuset. Det blev fremhævet, at erhvervelsen og udlejningen var en erhvervsmæssig disposition for selskabet, og at klagerens sygdom forhindrede hans involvering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af klagerens personlige indkomst til 0 kr. for både 2009 og 2010.

To af rettens medlemmer fandt ikke grundlag for at beskatte klageren af fri sommerbolig. Disse medlemmer lagde vægt på en konkret vurdering, hvor det blev tillagt betydning, at klageren på grund af alvorlig psykisk sygdom ikke havde været i stand til at deltage i selskabets ledelse eller holde sig orienteret herom på tidspunktet for beslutningen om opførelsen af sommerhuset og heller ikke siden.

Det blev endvidere lagt vægt på, at:

• Sommerhuset blev opført med henblik på salg af dette og andre grunde i samme udstykning.
• Sommerhuset tjente som demohus.
• Barnebarnets og dennes ægtefælles brug af huset skulle afværge indbrud, der flere gange havde fundet sted.
• Barnebarnet og dennes ægtefælle var forpligtet til at fremvise huset.
• Huset umiddelbart efter opførelsen blev sat til salg.

Disse retsmedlemmer fandt, at selskabet havde en erhvervsmæssig interesse i barnebarnets og dennes ægtefælles benyttelse af huset, og at dette ikke kunne anses for at have stået til rådighed for klageren. Der blev henvist til SKM2013.417.BR. Selvom SKM2008.14.ØLR fastslår, at manglende indsigt i driften almindeligvis ikke fritager en hovedaktionær for beskatning, blev klagerens alvorlige sygdom anset for en undtagelse i denne konkrete sag.

Retsformanden fandt derimod, at sommerhuset måtte anses for at have stået til rådighed for klageren, idet det var benyttet af barnebarnet og dennes ægtefælle i en længere periode, og selskabet ikke havde en selvstændig økonomisk interesse i at lade dem bebo ejendommen. Retsformanden mente, at brugen skete i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, og at beskatningen af fri bolig derfor var korrekt.

Kendelsen blev afsagt efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse blev ændret i klagerens favør. Bestemmelsen om beskatning af fri sommerbolig for hovedaktionærer findes i Ligningsloven § 16a, stk. 5, som henviser til Ligningsloven § 16, stk. 5 for værdiansættelse. Det følger af forarbejderne, at aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen tilfalder en person, hvori aktionæren har en personlig interesse, medmindre disse personer ikke er nærtstående. Nærtstående omfatter bl.a. børnebørn og disses ægtefæller. Definitionen af hovedaktionær findes i Aktieavancebeskatningsloven § 4.