Momsfradrag nægtet ved køb af aktiver – Anset som momsfri virksomhedsoverdragelse

Sagen omhandler et selskabs krav om momsfradrag på 1.000.000 kr. ved køb af aktiver fra et andet selskab, [virksomhed1] ApS. SKAT havde anset købet for en momsfri virksomhedsoverdragelse i henhold til Momsloven § 8, stk. 1, 3. pkt., hvilket medførte, at der ikke kunne godkendes momsfradrag efter Momsloven § 37, stk. 1.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Selskabet, der blev stiftet i september 2011, købte kort efter sin stiftelse hele [virksomhed1] ApS' maskinpark, herunder et posefyldningsanlæg og et lamelproduktionsanlæg, for 4 mio. kr. plus moms. Maskinerne blev ikke flyttet fra [virksomhed1] ApS' lokaler i [by1]. Selskabet overtog desuden ejendom og bygninger fra [virksomhed1] ApS i september 2011. [virksomhed1] ApS blev begæret konkurs i oktober 2011, hvorefter selskabet i april 2012 købte varelager, en varevogn og en lejlighed fra konkursboet. Fire tidligere ansatte fra [virksomhed1] ApS blev ansat i en tilknyttet virksomhed, [virksomhed2], og seks ansatte fra [virksomhed2] var beskæftiget med produktionen i selskabet. Selskabets omsætning omfattede salg til tidligere kunder af [virksomhed1] ApS.

Selskabet påstod, at der var tale om et rent aktivsalg, da hensigten oprindeligt var at beholde én maskine og afhænde resten. Købet af ejendommen og varelageret skete først senere og uafhængigt. Selskabet argumenterede for, at en virksomhedsoverdragelse kræver overdragelse af en samlet formuemasse, der kan fortsætte selvstændig økonomisk virksomhed, samt købers hensigt om at drive virksomheden videre, jf. EU-dom C-497/07, Zita Modes og C-444/10, Christel Schriever. De mente, at "noget mere" end blot aktiver (f.eks. kundekartotek, ansatte, patenter) var nødvendigt for en virksomhedsoverdragelse. De fremhævede, at der ikke var konkurrenceklausuler, og at de ikke havde interesse i en momsfaktura, hvis det var en virksomhedsoverdragelse.

Subsidiært påstod selskabet, at momsen skulle godtgøres, selv hvis der var tale om en virksomhedsoverdragelse, da de var i begrundet god tro om, at handlen var momspligtig. De henviste til EU-dom C-35/05, Reemtsma Cigarettenfabriken, som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre instrumenter for tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms, hvis sælger er insolvent.

SKAT fastholdt, at salget af bygninger, maskiner og inventar samlet udgjorde en overdragelse af hele virksomheden, da aktiviteterne i hovedtræk blev fortsat af selskabet. SKAT henviste til Momsloven § 8, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1 samt EU-dom C-342/87, Genius Holding. SKAT anførte, at det ikke er en betingelse, at debitormassen, bygninger eller ansatte overgår, for at der er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse og fandt, at selskabets køb af aktiver fra [virksomhed1] ApS skulle anses for en virksomhedsoverdragelse i henhold til Momsloven § 8, stk. 1, 3. pkt.. Dette medførte, at fakturaen ikke skulle pålægges moms, og selskabet havde derfor ikke fradrag for købsmoms på 1.000.000 kr.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Det nystartede selskab overtog inden for en kort periode hele [virksomhed1] ApS' produktionsapparat, herunder maskiner, varelager, brochurer, bil samt produktions- og kontorlokaler.
• Fire tidligere ansatte i [virksomhed1] ApS blev beskæftiget i selskabets produktion via et tilknyttet selskab, [virksomhed2].
• Dele af selskabets omsætning skete til kunder, som tidligere havde været kunder hos [virksomhed1] ApS.
• [virksomhed1] ApS ophørte sin produktion og blev taget under konkursbehandling i samme periode.

Retten vurderede, at købet af aktiverne udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed, hvor dele af driften kunne fortsætte og faktisk blev fortsat. Dette var i overensstemmelse med formålet bag Momsloven § 8, stk. 1 og Momssystemdirektivets artikel 19, som tillader medlemsstaterne at anse hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse som ikke-levering af varer.

Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at selskabet var i begrundet god tro. Dette blev begrundet med, at de købte aktiver ikke fysisk blev flyttet fra [virksomhed1] ApS' bygninger, og at selskabet efterfølgende overtog drifts- og kontorbygninger samt beskæftigede tidligere medarbejdere fra [virksomhed1] ApS. Disse forhold modsagde selskabets påstand om, at hensigten alene var at købe et posefyldningsanlæg til brug i en eksisterende produktion i [by2]. Allerede af den grund skulle der ikke ske tilbageregulering af indgående moms.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 47, Momsloven § 49, Momsloven § 51 og Momsloven § 51a som de relevante registreringsbestemmelser for den nye indehaver.

SKAT's afgørelse blev derfor stadfæstet.