Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers ret til befordringsfradrag for årene 2008, 2009 og 2010, hvor hendes lønindkomst fra WHO var skattefritaget i henhold til Lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer og Anordning nr. 18 af 18. januar 1951. SKAT havde nedsat klagerens befordringsfradrag til 0 kr. med den begrundelse, at fradragsretten forudsætter, at udgifterne er afholdt med henblik på opnåelse af en skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, litra a, samt det såkaldte nettoprincip.
Klageren, der tidligere havde fået godkendt fradraget, argumenterede for, at Ligningsloven § 9 C, stk. 1 hjemler befordringsfradrag uafhængigt af, om den tilknyttede lønindkomst er skattepligtig. Hun fremhævede, at lovteksten alene kræver, at befordringen sker til og fra en arbejdsplads, og at en forudsætning om skattepligtig løn ikke kan indlægges i bestemmelsen. Klageren henviste desuden til andre fradragsbestemmelser i ligningsloven, som ikke er betinget af skattepligtig indkomst.
Landsskatteretten gav klageren medhold i, at hun var berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde for årene 2008, 2009 og 2010.
Retten bemærkede, at befordring mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt har privat karakter, men at Ligningsloven § 9 C indfører adgang til et standardiseret fradrag. Af Ligningsloven § 9 C, stk. 1 fremgår det, at fradrag kan foretages "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst" for befordring til og fra arbejdsplads.
Landsskatteretten fastslog, at:
Retten fandt, at Statsskatteloven § 6 ikke kunne føre til et andet resultat, da denne bestemmelse ikke giver lønmodtagere ret til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde. Landsskatteretten bemærkede desuden, at beregningen af fradraget var ubestridt, og at retten ikke havde taget stilling hertil.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen drejede sig om en hovedanpartshaver og direktør, der modtog skattefri kørselsgodtgørelse fra sit selskab, [virksomhed2] ApS, i indkomståret 2010, uden at modtage løn. SKAT nægtede befordringsfradrag og anså den udbetalte kørselsgodtgørelse for skattepligtig A-indkomst, da klageren ikke blev anset for lønmodtager i selskabet, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9 B.
Klagerens repræsentant påstod, at klageren var berettiget til befordringsfradrag på 41.708 kr. efter Ligningsloven § 9 C. Det blev anført, at klageren havde modtaget aflønning i form af fri telefon og betaling for kurser/uddannelser, hvilket opfyldte betingelsen om "indtægtsgivende arbejde" i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 1. Repræsentanten argumenterede desuden for, at SKAT var forpligtet til at behandle spørgsmålet om fradrag efter i forbindelse med klagesagen, da det vedrørte samme befordringspunkt.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.

Sagen omhandler en hovedanpartshavers ret til skattefri kørselsgodtgørelse fra sit selskab i indkomstårene 2013 og 2014,...
Læs mere
Sagen omhandler en skatteyder, der i indkomstårene 2007-2011 fik forhøjet sin personlige indkomst markant af SKAT på gru...
Læs mere