Befordringsfradrag og skattefri løn: Landsskatteretten giver fradrag for befordring selvom lønindkomst er skattefritaget (2008-2010)

Sagen omhandler en klagers ret til befordringsfradrag for årene 2008, 2009 og 2010, hvor hendes lønindkomst fra WHO var skattefritaget i henhold til Lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer og Anordning nr. 18 af 18. januar 1951. SKAT havde nedsat klagerens befordringsfradrag til 0 kr. med den begrundelse, at fradragsretten forudsætter, at udgifterne er afholdt med henblik på opnåelse af en skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, litra a, samt det såkaldte nettoprincip.

Klageren, der tidligere havde fået godkendt fradraget, argumenterede for, at Ligningsloven § 9 C, stk. 1 hjemler befordringsfradrag uafhængigt af, om den tilknyttede lønindkomst er skattepligtig. Hun fremhævede, at lovteksten alene kræver, at befordringen sker til og fra en arbejdsplads, og at en forudsætning om skattepligtig løn ikke kan indlægges i bestemmelsen. Klageren henviste desuden til andre fradragsbestemmelser i ligningsloven, som ikke er betinget af skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten gav klageren medhold i, at hun var berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde for årene 2008, 2009 og 2010.

Retten bemærkede, at befordring mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt har privat karakter, men at Ligningsloven § 9 C indfører adgang til et standardiseret fradrag. Af Ligningsloven § 9 C, stk. 1 fremgår det, at fradrag kan foretages "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst" for befordring til og fra arbejdsplads.

Landsskatteretten fastslog, at:

• Det er fast antaget, at kun indtægtsgivende arbejde giver ret til fradrag.
• Det ses dog ikke af bestemmelsens ordlyd, at indkomsten skal være skattepligtig.
• Klageren ubestridt havde udført indtægtsgivende arbejde for WHO, og afstanden mellem bolig og arbejdssted var tilstrækkelig til fradrag.

Retten fandt, at Statsskatteloven § 6 ikke kunne føre til et andet resultat, da denne bestemmelse ikke giver lønmodtagere ret til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde. Landsskatteretten bemærkede desuden, at beregningen af fradraget var ubestridt, og at retten ikke havde taget stilling hertil.