Beskatning af udokumenterede bankindsættelser og afvist skattefri befordringsgodtgørelse

Sagen omhandler en skatteyder, der i indkomstårene 2007-2011 fik forhøjet sin personlige indkomst markant af SKAT på grund af en række udokumenterede indsættelser på sine private bankkonti. Klageren gjorde gældende, at beløbene stammede fra skattefrie kilder, herunder lån og gaver fra sin mor, salg af privat indbo, og tilbagebetalinger af udlæg og lån fra hans selskaber via mellemregningskonti.

Et centralt tvistepunkt var desuden modtagelsen af befordringsgodtgørelse i 2010 og 2011 fra selskaber i en koncern, som klageren udførte arbejde for gennem sit eget selskab. Klageren mente, at godtgørelsen var skattefri, mens SKAT anså den for skattepligtig, da der ikke var et lønmodtagerforhold.

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at genoptage sagerne for 2007 og 2008 ekstraordinært på grund af grov uagtsomhed. Retten vurderede herefter de enkelte posteringer og godkendte de beløb, hvor klageren kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at de var skattefrie, f.eks. reelle lån og afdrag. Andre beløb uden dokumentation blev anset for skattepligtig indkomst. Befordringsgodtgørelsen blev anset for fuldt skattepligtig, da betingelserne for skattefrihed, herunder et ansættelsesforhold med lønudbetaling, ikke var opfyldt. Klageren fik heller ikke medhold i et alternativt krav om befordringsfradrag. Sagen blev genoptaget efter den oprindelige afgørelse, hvilket førte til yderligere nedsættelser baseret på ny dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008. Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive betydelige beløb modtaget på sin private konto, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.

Vurdering af de enkelte indbetalinger

Landsskatteretten gennemgik de mange posteringer på klagerens bankkonti og traf afgørelse for hver enkelt post baseret på den fremlagte dokumentation:

• Accepterede som skattefrie: Beløb, hvor klageren kunne dokumentere, at der var tale om reelle lån, tilbagebetalinger fra selskaber via mellemregningskonti, eller salg af private ejendele (f.eks. et ur, hvor der blev fremlagt en købsaftale). Dette inkluderede lån fra klagerens mor og tilbagebetaling af kautionsforpligtelser.
• Beskattet som personlig indkomst: Beløb, hvor klageren ikke kunne løfte bevisbyrden for, at de ikke var skattepligtig indkomst. Dette omfattede bl.a. et påstået salg af møbler for 118.000 kr. og en påstået tilbagebetaling fra en tysk samarbejdspartner på 73.480 kr., hvor dokumentation manglede. Disse beløb blev anset for at være vederlag fra klagerens selskaber, hvor han havde bestemmende indflydelse, og blev derfor beskattet som personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte den modtagne befordringsgodtgørelse for 2010 og 2011. Begrundelsen var, at betingelserne for skattefrihed i Ligningsloven § 9 B ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på, at:

• Klageren ikke var ansat som lønmodtager i de udbetalende selskaber.
• Klageren ikke modtog løn for arbejdet.

Da der ikke forelå et reelt ansættelsesforhold, kunne godtgørelsen ikke udbetales skattefrit. Klagerens anmodning om fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9 C eller efter et nettoprincip blev også afvist, da kørslen ikke var foretaget til en indtægtsgivende arbejdsplads.

Endelig skatteansættelse

Efter genoptagelse og fremlæggelse af yderligere dokumentation blev klagerens skattepligtige indkomst nedsat for flere indkomstår. Den endelige afgørelse resulterede i følgende forhøjelser af anden personlig indkomst:

Den skattepligtige befordringsgodtgørelse på 131.319 kr. for 2010 og 65.480 kr. for 2011 blev fastholdt.