Nægtet anvendelse af virksomhedsordning på indkomst fra anpartsvirksomhed

Sagen omhandlede klagerens ønske om at anvende virksomhedsordningen på indkomst fra anpartsvirksomhed i indkomståret 2008. Skatteankenævnet havde ikke godkendt dette, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren var i 2008 ansat som lønmodtager og deltog som kommanditist i K/S [virksomhed2], K/S [virksomhed3] og [virksomhed4] K/S. Indkomsten fra disse anpartsvirksomheder var indberettet som kapitalindkomst. SKAT havde i 2009 takseret klagerens indkomst for 2008 og forhøjet den med opsparet overskud i virksomhedsordningen, da der ikke var indsendt rettidig selvangivelse eller regnskaber, der understøttede anvendelse af ordningen. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse og anvendelse af virksomhedsordningen, men SKAT fastholdt sin afgørelse.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende inddragelse af relevante forklaringer og praksis. Subsidiært påstod han hjemvisning, og tertiært, at han kunne anvende virksomhedsordningen på indkomsten fra [virksomhed6] I/S samt [virksomhed9], hvilket ville forhindre beskatning af opsparet overskud på 1.959.827 kr. og medføre beskatning af indkomsten som virksomhedsindkomst frem for personlig indkomst.

Klageren argumenterede for, at revisionsvirksomheden [virksomhed6] I/S fortsat var igangværende i 2008, og at hans deltagelse i [virksomhed4] K/S skulle anses som selvstændig erhvervsvirksomhed. Han henviste til praksis om, at en virksomhed først anses for ophørt, når det sidste driftsmiddel er solgt, og at en arbejdsindsats på mindst 50 timer pr. måned er en vejledende norm for væsentlig arbejdsindsats. Han mente, at hans arbejdsindsats i [virksomhed1] A/S skulle medregnes i vurderingen af arbejdstidskravet for [virksomhed4] K/S, da [virksomhed4] K/S udlejede ejendom til [virksomhed1] A/S.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at der ikke var begået væsentlige procedurefejl, der kunne ugyldiggøre skatteankenævnets afgørelse. I realiteten henviste retten til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10, som fastslår, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes, hvis indkomsten er kapitalindkomst, hvilket er tilfældet, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Retten understregede, at arbejdstidskravet skal vurderes for hver virksomhed for sig, og at klagerens arbejdsindsats som lønmodtager i [virksomhed1] A/S ikke kunne medregnes i vurderingen af hans deltagelse i [virksomhed4] K/S.

Vedrørende [virksomhed6] I/S lagde retten til grund, at klageren havde solgt sin ejerandel. Klageren havde ikke godtgjort, at han fortsat var medejer, eller at revisionsvirksomheden drev erhvervsmæssig virksomhed i 2008. Da indkomsten fra de øvrige anpartsvirksomheder var indberettet som kapitalindkomst, påhvilede det klageren at bevise, at dette var forkert. Dette bevis var ikke fremlagt. Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde godtgjort, at han i 2008 drev erhvervsmæssig virksomhed, der berettigede til anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende anvendelse af virksomhedsordningen på klagerens indkomst fra anpartsvirksomhed.

Formalitet

De af klageren anførte forhold om procedurefejl kunne hverken samlet eller enkeltvis bevirke, at skatteankenævnets afgørelse var ugyldig, da der ikke var begået fejl, der kunne anses for væsentlige eller som havde indflydelse på afgørelsens resultat.

Realitet

Landsskatteretten henviste til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, som fastslår, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes, hvis virksomhedens indkomst er kapitalindkomst efter Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10. Ifølge sidstnævnte paragraf er indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Landsskatteretten fandt, at arbejdstidskravet skal vurderes for hver virksomhed for sig. Klagerens arbejdsindsats som ansat lønmodtager i [virksomhed1] A/S kunne ikke medregnes ved vurderingen af, om han opfyldte arbejdstidskravet i [virksomhed4] K/S. Det var uden betydning, at [virksomhed4] K/S alene udlejede fast ejendom til den virksomhed, hvori klageren var ansat.

Vedrørende [virksomhed6] I/S lagde Landsskatteretten til grund, at klageren i forbindelse med sin ansættelse som lønmodtager i [virksomhed1] A/S solgte sin ideelle ejerandel i [virksomhed6] I/S. Da indkomsten fra [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] K/S var indberettet som kapitalindkomst, påhvilede det klageren at godtgøre, at indberetningerne var forkerte, og/eller at han fortsat var medejer af [virksomhed6] I/S, og at revisionsvirksomheden i 2008 drev erhvervsmæssig virksomhed. Klageren havde ikke fremlagt bevis herfor.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at han i 2008 drev erhvervsmæssig virksomhed, der berettigede til anvendelse af virksomhedsordningen.