Skattepligt ved salg af stuehus og anvendelse af virksomhedsordning

Sagen omhandler klagerens skattepligt af avance ved salg af en landbrugsejendom samt spørgsmålet om anvendelse af virksomhedsordningen. Klageren og dennes søster arvede en landbrugsejendom i 2003, som de solgte i 2005. Klageren selvangav en skattefri avance på stuehuset og ønskede at beskatte den resterende avance efter virksomhedsordningen.

Ejendomsavance ved salg af stuehus

Klageren påstod, at avancen fra salget af stuehuset var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, da han havde haft folkeregisteradresse på ejendommen i en periode. Skatteankenævnet afviste dette med henvisning til, at klageren i den pågældende periode opretholdt en anden bolig, og at der manglede dokumentation for faktisk bebølse, såsom udgifter til flytning, indboforsikring, lys, vand og varme. Nævnet lagde også vægt på, at klagerens repræsentant tidligere havde ansøgt Jordbrugskommissionen om tilladelse til frasalg af stuehuset med henblik på at opføre et nyt stuehus på jordarealet. Den subsidiære påstand om succession i moderens bebølsesret blev også afvist, da ejeren selv skal have beboet ejendommen i sin ejertid for at opnå skattefrihed.

Anvendelse af virksomhedsordningen

Klageren ønskede at beskatte sin andel af ejendomsavancen og andre indtægter fra landbrugsejendommen (udlejning af maskinhus og genbrugsplads) efter virksomhedsordningen. Skatteankenævnet afviste dette, da klageren ikke opfyldte de regnskabsmæssige krav for anvendelse af ordningen. Det blev påpeget, at bogføringen for I/S [virksomhed3] ikke var løbende, idet alle kasseposteringer var bogført på én enkelt dato, og afslutningsposteringer på en anden. Derudover manglede der dokumentation for posteringer på mellemregningskontoen, herunder et stort udlån til virksomheden. Skatteankenævnet fandt, at der ikke var sket en tilstrækkelig regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens og klagerens private økonomi, og at der ikke var ført løbende bogføring, hvilket er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen i henhold til Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 4 a, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende ejendomsavance

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af kapitalindkomsten fra 1.880.571 kr. til 1.779.923 kr. Retten fandt, at avancen ved salg af landbrugsejendommen var skattepligtig, da betingelserne for skattefrihed efter stuehusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1 ikke var opfyldt. Det blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen havde tjent til bolig for klageren i dennes ejertid, især da klageren opretholdt sin oprindelige bolig i hele perioden, hvor folkeregisteradressen var flyttet til ejendommen. Flytningen af folkeregisteradressen og moderens tidligere bebølse på ejendommen kunne ikke tillægges betydning.

Avancen blev opgjort som følger:

• Anskaffelsessum: Ejendommen blev erhvervet ved arveudlæg den 11. maj 2003 til en samlet værdi af 2.677.500 kr., hvoraf klagerens andel var 1.338.750 kr.
• Regulering: Anskaffelsessummen blev reguleret med 73.226 kr. efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 a, stk. 1 til 1.411.976 kr.
• Tillæg: Klagerens andel af tillægget på 10.000 kr. (Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1) udgjorde 10.000 kr. (2 x 5.000 kr. for to år), som blev reguleret med 547 kr. efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 a, stk. 2 til 10.547 kr.
• Samlet anskaffelsessum: 1.422.523 kr.
• Klagerens andel af salgssum: 3.202.446 kr. (halvdelen af 6.404.892 kr. ekskl. salgsomkostninger).
• Avance: 1.779.923 kr.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende virksomhedsordningen

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at nedsætte opsparet overskud i virksomheden til 0 kr. Retten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, da regnskabskravene ikke var overholdt. Det blev fremhævet, at virksomhedens regnskab ikke var udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, idet alle posteringer var bogført på få specifikke datoer. Derudover var der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for transaktioner på mellemregningskontoen, herunder et udlån på 2.269.939 kr. til virksomheden. Dette var i strid med kravene i Skattekontrolloven § 3 og Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 samt Virksomhedsskatteloven § 4 a, stk. 3.