Nægtet fradrag for rejseudgifter til kost for landbrugspraktikant grundet manglende midlertidighed

Sagen omhandlede en ukrainsk landbrugspraktikants ret til fradrag for rejseudgifter til kost i indkomstårene 2008 og 2009. Klageren havde ansøgt om fradrag efter Ligningsloven § 9 A og havde desuden foretaget fradrag som udenlandsk gæstestuderende i henhold til artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine.

SKAT's afgørelse og begrundelse

SKAT havde nægtet klageren fradrag for rejseudgifter til kost med henholdsvis 114.280 kr. (2008) og 36.815 kr. (2009). Begrundelsen var, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse, da han var ansat i en fast, tidsubestemt stilling hos en landbrugsvirksomhed i Danmark. SKAT anførte, at udgifter til kost og logi er private udgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev desuden fremhævet, at klageren ikke samtidig kunne opnå fradrag for kost og logi efter Ligningsloven § 9 A og fradrag som gæstestuderende.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at han var berettiget til de ansøgte fradrag for rejseudgifter. Han argumenterede for, at hans ansættelse var midlertidig, da hans 'student contract' og visum var tidsbegrænset til 18 måneder. Klageren fremlagde dokumentation for at have bevaret en permanent bopæl i Ukraine og for at have været på ferie i Ukraine i de relevante perioder, hvilket ifølge ham viste fraværet af stærke personlige finansielle interesser i Danmark. Han anførte desuden en alternativ beregning for fradraget som studerende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse og nægtede klageren fradrag for rejseudgifter til kost. Retten fandt, at betingelserne for fradrag efter Ligningsloven § 9 A ikke var opfyldt.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter i sin begrundelse:

• Rejsebegrebet i Ligningsloven § 9 A, stk. 1 forudsætter, at en lønmodtager har en sædvanlig bopæl i hjemlandet og arbejder på et midlertidigt arbejdssted.
• Klageren havde en tidsubestemt kontrakt med sin arbejdsgiver i Danmark. Selvom opholdstilladelsen måtte være tidsbegrænset, blev dette ikke anset for en reel tidsbegrænsning af ansættelsesforholdet i skattemæssig forstand.
• Det blev derfor lagt til grund, at der fra starten forelå en tidsubestemt ansættelse, og dermed var der ikke tale om et midlertidigt arbejdssted i henhold til .