Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af skattefri befordringsgodtgørelse udbetalt til en medhjælper i en forenings bestyrelse for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 13.942 kr. (2007) og 82.339 kr. (2008), da den udbetalte befordringsgodtgørelse blev anset for skattepligtig A-indkomst. Den manglende A-skat og AM-bidrag var oprindeligt opkrævet hos foreningen, men blev senere godskrevet klageren.
Klageren, der fungerede som bestyrelsens forlængede arm over for seniorafdelingen og for tegning af sponsorater, modtog godtgørelse for kørsel til træningsdage, kampe, besigtigelser, møder med spillere og sponsoraftaler. SKATs afgørelse byggede på, at foreningen ikke havde ført fornøden kontrol med udbetalingerne, og at klageren ikke havde givet korrekte oplysninger om den faktiske kørsel. Dette var i overensstemmelse med en tidligere dom fra Retten i [by2], som havde stadfæstet SKATs afgørelse over for foreningen.
Klagerens repræsentant anførte primært, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, herunder manglende mulighed for mundtlig udtalelse, manglende aktindsigt, manglende vejledning om omkostningsgodtgørelse, inhabilitet hos SKATs sagsbehandler, brud på tavshedspligt, tilsidesættelse af officialprincippet og forfølgelse af ugyldige formål. Subsidiært blev det anført, at klageren var berettiget til den skattefri godtgørelse, da de afholdte udgifter oversteg de modtagne beløb, og at der var ført behørig dokumentation. Mere subsidiært bestredes klagerens hæftelse for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, da klageren havde modtaget godtgørelsen i god tro og uden indflydelse på tilbageholdelsen.
SKAT havde konstateret flere uregelmæssigheder i kørselsregnskaberne, herunder manglende angivelse af dato, mål og formål for kørslen, samt tilfælde hvor der var udbetalt godtgørelse for kørsel til kampe, hvor der samtidig var arrangeret bustransport eller hvor flere personer fik godtgørelse for at se samme kamp. Klageren var i en periode i 2008 ansat i foreningen, men modtog fortsat befordringsgodtgørelse.
Landsskatteretten fastslog, at der ikke var grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig på grund af formelle fejl. Selvom en skattepligtig ikke har et ubetinget krav på et møde med SKAT, blev det konstateret, at SKAT havde opfordret klageren til at anmode om et møde efter udsendelse af et fornyet forslag til afgørelse. Det blev lagt til grund, at klageren havde fået aktindsigt, da sagens akter var vedlagt forslaget, og der ikke var reageret på en eventuel manglende vedlæggelse. Klagerens repræsentant havde desuden haft adgang til sagsakterne i forbindelse med foreningens sag, som dannede grundlag for nærværende sag.
Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs sagsbehandler var inhabil, idet sagsbehandlerens og dennes families engagement i en konkurrerende idrætsklub ikke kunne begrunde inhabilitet i henhold til . Kravene til klagevejledning i er formforskrifter, hvis manglende overholdelse ikke medfører ugyldighed, men alene kan medføre, at en overskridelse af klagefristen ses bort fra. Der blev ikke fundet mangler ved klagevejledningen. Spørgsmål om brud på tavshedspligten henhører under straffeloven og falder uden for Landsskatterettens kompetence.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af den udbetalte befordringsgodtgørelse. Godtgørelser udbetalt af en forening til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere til dækning af befordringsudgifter kan være skattefri, jf. Ligningsloven § 7m, Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9b, stk. 4 og 5. Skattefriheden er dog betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, og at foreningen/arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 2000, § 2.
Det følger af SKM2007.247.HR, at hvis der ikke er ført fornøden kontrol ved udbetalingen, er hele godtgørelsen skattepligtig, uanset om kørslen i øvrigt opfylder betingelserne for at være erhvervsmæssig. De fremlagte kørselsbilag opfyldte ikke betingelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, da de manglede tilstrækkelige oplysninger om dato, mål og formål, hvilket umuliggjorde en kontrol af de kørte kilometer eller kørslens tilknytning til bestyrelsesarbejdet/ansættelsen. Det var derfor med rette, at beløbet blev anset for skattepligtigt hos klageren.
Klageren hæfter umiddelbart for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i medfør af Kildeskatteloven § 68, selvom kravet i første omgang var gjort gældende over for foreningen.
Kulturministeren har nu modtaget en lang række anbefalinger til, hvordan foreningslivet kan blive fri for bøvl og bureaukrati.

Sagen omhandlede, hvorvidt udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til et ulønnet bestyrelsesmedlem i en boldklub skulle beskattes som A-indkomst for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 24.612 kr. i 2007 og 34.129 kr. i 2008, idet de mente, at boldklubben ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingerne.
Klageren var seniorformand i boldklubben og modtog befordringsgodtgørelse for kørsel i forbindelse med foreningsarbejde. SKATs gennemgang af boldklubbens regnskab afslørede manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Boldklubben havde indbragt SKATs afgørelse for domstolene, som ved dom af 18. juli 2012 stadfæstede SKATs afgørelse, idet retten fandt, at foreningen ikke havde ført fornøden kontrol med udbetalingerne.
En gennemgang af de første 18 måneder med den nye indsamlingslov viser, at 75 % af alle regnskaber indeholder fejl. Læs her, hvilke fem faldgruber du skal undgå.
Regeringen er klar med et udspil, der skal gøre op med unødvendigt bøvl og besvær for foreninger og frivillige i hele landet.
For 2007 var der udbetalt 13.212 kr. i befordring og 11.400 kr. a-conto, i alt 24.612 kr. Et a-conto beløb på 10.000 kr. udbetalt den 12. april 2007 var ved årets udgang omposteret fra kørselsgodtgørelse til forudbetalte omkostninger, uden at kørsel var foretaget.
For 2008 var der udbetalt 34.130 kr. i befordringsgodtgørelse. SKAT bemærkede, at der for flere dage var udbetalt befordringsgodtgørelse, selvom foreningen samtidig havde betalt bustransport for spillere og ledere.
| Skatteår | SKATs afgørelse (kr.) | Klagerens opfattelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2007 | 24.612 | 0 | 24.612 |
| 2009 | 34.129 | 0 | 34.129 |
SKAT anførte, at skattefrihed for befordringsgodtgørelse er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter afholdt på foreningens vegne og ikke overstiger Skatterådets satser, jf. Ligningsloven § 7M, Ligningsloven § 9B og Ligningsloven § 9, stk. 5. Det er en forudsætning for skattefrihed, at foreningen fører kontrol med antallet af kørte kilometer i modtagerens egen bil, og at kørslen reelt har fundet sted i foreningens ærinde. SKAT konstaterede, at foreningen ikke havde foretaget denne kontrol, herunder for kørsel hvor foreningen samtidig stillede bus til rådighed, eller hvor kørslen ikke havde fundet sted i egen bil. Da foreningen ikke havde ført fornøden kontrol, blev de udbetalte beløb skattepligtige for modtagerne som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. SKAT mente desuden, at køresedlerne var udarbejdet med det formål at undgå skat, bl.a. pga. a-conto udbetalinger uden forudgående kørsel og godtgørelse for kørsel til kampe, der ikke var en del af klagerens aftale med foreningen.
Klageren gjorde primært gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring, manglende aktindsigt, manglende vejledning, inhabilitet hos SKATs sagsbehandler og brud på tavshedspligten. Klageren anførte, at SKAT havde forfulgt ugyldige formål ved at vurdere hensigtsmæssigheden af foreningens midler.
Subsidiært gjorde klageren gældende, at den skattepligtige indkomst skulle nedsættes, da den modtagne godtgørelse var på et korrekt grundlag i henhold til Ligningsloven §§ 7M, 9B og 9, stk. 5. Klageren hævdede, at der var ført kontrol, at godtgørelsen kun delvist dækkede afholdte udgifter, og at der forelå behørig dokumentation for de kørte kilometer. Klageren bestred, at de 10.000 kr. i 2007 var befordringsgodtgørelse, men derimod et lån til klubben. Klageren bestred også, at bustransport til kampe udelukkede retten til befordringsgodtgørelse, da klageren kørte selv.
Mere subsidiært bestred klageren hæftelsen for A-skat og AM-bidrag, idet klageren mente at have modtaget godtgørelsen i god tro og uden skyld i manglende indeholdelse.

Sagen omhandlede, hvorvidt en hovedanpartshaver i et værtshusselskab var skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørels...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i 2011 var ansat som cheftræner for et divisionshold og modtog skattefri kørselsgodtgørel...
Læs mere