Skattepligt af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til bestyrelsesmedlem

Sagen omhandlede, hvorvidt udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til et ulønnet bestyrelsesmedlem i en boldklub skulle beskattes som A-indkomst for indkomstårene 2007 og 2008. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 24.612 kr. i 2007 og 34.129 kr. i 2008, idet de mente, at boldklubben ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingerne.

Faktiske forhold

Klageren var seniorformand i boldklubben og modtog befordringsgodtgørelse for kørsel i forbindelse med foreningsarbejde. SKATs gennemgang af boldklubbens regnskab afslørede manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Boldklubben havde indbragt SKATs afgørelse for domstolene, som ved dom af 18. juli 2012 stadfæstede SKATs afgørelse, idet retten fandt, at foreningen ikke havde ført fornøden kontrol med udbetalingerne.

For 2007 var der udbetalt 13.212 kr. i befordring og 11.400 kr. a-conto, i alt 24.612 kr. Et a-conto beløb på 10.000 kr. udbetalt den 12. april 2007 var ved årets udgang omposteret fra kørselsgodtgørelse til forudbetalte omkostninger, uden at kørsel var foretaget.

For 2008 var der udbetalt 34.130 kr. i befordringsgodtgørelse. SKAT bemærkede, at der for flere dage var udbetalt befordringsgodtgørelse, selvom foreningen samtidig havde betalt bustransport for spillere og ledere.

SKATs begrundelse

SKAT anførte, at skattefrihed for befordringsgodtgørelse er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter afholdt på foreningens vegne og ikke overstiger Skatterådets satser, jf. Ligningsloven § 7M, Ligningsloven § 9B og Ligningsloven § 9, stk. 5. Det er en forudsætning for skattefrihed, at foreningen fører kontrol med antallet af kørte kilometer i modtagerens egen bil, og at kørslen reelt har fundet sted i foreningens ærinde. SKAT konstaterede, at foreningen ikke havde foretaget denne kontrol, herunder for kørsel hvor foreningen samtidig stillede bus til rådighed, eller hvor kørslen ikke havde fundet sted i egen bil. Da foreningen ikke havde ført fornøden kontrol, blev de udbetalte beløb skattepligtige for modtagerne som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. SKAT mente desuden, at køresedlerne var udarbejdet med det formål at undgå skat, bl.a. pga. a-conto udbetalinger uden forudgående kørsel og godtgørelse for kørsel til kampe, der ikke var en del af klagerens aftale med foreningen.

Klagerens opfattelse

Klageren gjorde primært gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring, manglende aktindsigt, manglende vejledning, inhabilitet hos SKATs sagsbehandler og brud på tavshedspligten. Klageren anførte, at SKAT havde forfulgt ugyldige formål ved at vurdere hensigtsmæssigheden af foreningens midler.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at den skattepligtige indkomst skulle nedsættes, da den modtagne godtgørelse var på et korrekt grundlag i henhold til Ligningsloven §§ 7M, 9B og 9, stk. 5. Klageren hævdede, at der var ført kontrol, at godtgørelsen kun delvist dækkede afholdte udgifter, og at der forelå behørig dokumentation for de kørte kilometer. Klageren bestred, at de 10.000 kr. i 2007 var befordringsgodtgørelse, men derimod et lån til klubben. Klageren bestred også, at bustransport til kampe udelukkede retten til befordringsgodtgørelse, da klageren kørte selv.

Mere subsidiært bestred klageren hæftelsen for A-skat og AM-bidrag, idet klageren mente at have modtaget godtgørelsen i god tro og uden skyld i manglende indeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

Formaliteten

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at klageren eller dennes repræsentant ikke havde været fuldt ud bekendt med grundlaget for afgørelsen, eller at de ikke havde haft rimelig tid til at gøre sig bekendt med sagens akter, jf. Forvaltningsloven § 11. SKAT havde efterkommet anmodningen om aktindsigt ved at vedlægge sagens akter til det fornyede forslag til afgørelse af 5. oktober 2009. Det forhold, at SKAT ikke havde afholdt et møde med klageren, kunne ikke medføre, at afgørelsen bortfaldt som ugyldig, da der ikke er et ubetinget krav på et møde.

Det blev ikke godtgjort, at SKATs sagsbehandler havde en særlig interesse i sagens udfald, og sagsbehandlerens engagement i en anden idrætsklub kunne ikke begrunde inhabilitet i medfør af Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3. Der var således ikke tilsidesat formelle garantiforskrifter, der kunne medføre ugyldighed.

Kravene til klagevejledning i Forvaltningsloven kapitel 7 er formforskrifter, hvis manglende overholdelse ikke medfører ugyldighed, men alene at en eventuel overskridelse af klagefristen ses bort fra. Der blev ikke fundet mangler ved klagevejledningen. Spørgsmål om brud på tavshedspligten henhører under straffeloven og falder uden for Landsskatterettens kompetence.

Det materielle

Godtgørelser udbetalt af en forening til ulønnede bestyrelsesmedlemmer til dækning af befordringsudgifter er skattefri, hvis de ikke overstiger Skatterådets satser, jf. Ligningsloven § 7M, Ligningsloven § 9, stk. 4, samt Ligningsloven § 9B, stk. 4 og 5. Skattefriheden er betinget af, at foreningen fører kontrol med antallet af kørte kilometer i bestyrelsesmedlemmets egen bil. Bogføringsbilag skal indeholde specifikke oplysninger, og forskud skal afregnes ved udgangen af måneden efter kørslen, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2.

Landsskatteretten henviste til Højesterets dom, SKM2007.247.HR, der fastslår, at hele godtgørelsen er skattepligtig, hvis der ikke er ført fornøden kontrol ved udbetalingen, uanset om kørslen i øvrigt opfylder betingelserne for at være erhvervsmæssig, jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1.

Retten fandt, at foreningen ikke havde foretaget en effektiv kontrol med udbetalingen af skattefri godtgørelse. Dette blev begrundet med, at klageren i 2007 havde modtaget a-conto beløb, som ikke var modregnet ved den endelige opgørelse, og i 2008 havde modtaget 14.500 kr. i befordringsgodtgørelse uden tilhørende kørselsbilag. Særligt vedrørende de 10.000 kr. i 2007 blev det ikke godtgjort, at der var tale om et lån fra klageren til foreningen.

Det var derfor med rette, at den samlede befordringsgodtgørelse blev anset for skattepligtig for klageren, jf. også Byretten i [by2]s dom. Klageren hæftede umiddelbart for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i medfør af Kildeskatteloven § 68 samt dagældende Arbejdsmarkedsfondslov § 15, selvom hæftelsen i første omgang var gjort gældende over for boldklubben.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af befordringsgodtgørelsen for indkomstårene 2007 og 2008.