Landsskatteretten: Udgifter til danskkursus for hovedanpartshaver ikke anset som yderligere løn

Sagen omhandler beskatning af udgifter til danskundervisning, som et selskab afholdt for sin hovedanpartshaver og dennes ægtefælle. Klageren og ægtefællen, der er indiske statsborgere, etablerede selskabet i Danmark i 2003 og er de eneste ansatte, der varetager alle opgaver i selskabets hovedaktivitet, som er køb og salg af metalskrot og rustfrit stål.

I 2008 afholdt selskabet udgifter på i alt 147.500 kr. til et intensivt danskkursus for både klageren og ægtefællen. Klagerens repræsentant oplyste, at deres danskkundskaber var meget begrænsede ved kursets start, og at de indtil da havde anvendt translatører og rådgivere, hvilket var omkostningstungt.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså udgifterne til danskundervisning, hvor klagerens andel blev beregnet til 73.750 kr. (50 % af 147.500 kr.), for at være yderligere løn til klageren. SKAT henviste til Ligningsloven § 16 og Statsskatteloven § 4. SKATs opfattelse var, at udgiften var afholdt af overvejende private interesser og i medfør af klagerens status som hovedanpartshaver. Det blev anført, at kurset ikke var omfattet af Ligningsloven § 31, stk. 1, da det blev anset for at være af privat karakter, jf. Ligningsloven § 31, stk. 2. SKAT bemærkede desuden, at kursusudbyderens hjemmeside indikerede, at kurset primært havde til formål at lære dansk hurtigt, snarere end at have et udelukkende erhvervsrelateret indhold.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af kursusudgiften som yderligere løn. Argumenterne var:

• Kendskab til dansk var en nødvendighed for klageren for at kunne varetage administrative opgaver i selskabet.
• Anvendelsen af translatører havde været omkostningstung, hvilket motiverede deltagelsen i det intensive danskkursus med henblik på at forbedre evnen til at varetage selskabets opgaver.
• Kurset kunne ikke anvendes som forberedelse til Dansk Prøve 3, som er et krav for permanent opholdstilladelse, hvilket understregede, at formålet ikke var udelukkende privat.
• Det blev fremhævet, at ifølge Ligningsloven § 31, stk. 2 og lovbemærkningerne er det tilstrækkeligt, at et kursus har en vis erhvervsrelevans for modtageren for at være skattefrit efter Ligningsloven § 31, stk. 1.
• Selvom klageren var hovedanpartshaver, skulle han behandles som enhver anden ansat, da han var ansat og modtog løn fra selskabet.
• Kurset havde både et privat og erhvervsmæssigt sigte, men ikke et udelukkende privat formål, og selskabet havde afholdt udgiften for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og ansatte yderligere løn til klageren med 0 kr. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Tre retsmedlemmer stemte for at ændre SKATs afgørelse, så klageren ikke blev beskattet af udgifterne til danskundervisning. Deres begrundelse var:

• Kurset blev anset for at have en vis erhvervsmæssig relevans for klageren.
• Kurset kunne dermed ikke anses for at have udelukkende privat karakter.
• Klageren og ægtefællen var de eneste ansatte i selskabet og varetog alle opgaver.

Retsformanden stemte for at stadfæste SKATs afgørelse, så klagerens kursus ikke var omfattet af fritagelsen i Ligningsloven § 31, stk. 1. Retsformandens begrundelse var:

• Der var tale om et generelt danskkursus, som ikke blev anset for at have erhvervsmæssig relevans for selskabets aktiviteter.
• Udgiftsafholdelsen blev anset for at være begrundet i klagerens private interesse og afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse på selskabet.