Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.)

Forenkling af reglerne for børne- og ungeudvalgene

For at sikre, at de kommunale børne- og ungeudvalg er mere robuste og beslutningsdygtige, indføres en række forenklinger og fleksible ordninger.

Grønlandske og Færøske Borgere

Lovforslaget skaber et klarere retsgrundlag for håndteringen af grønlandske og færøske borgere, der opholder sig i Danmark som følge af en dom.

• Bemyndigelse (§ 196 i serviceloven, § 214 i barnets lov): Social- og boligministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. visitation, betaling og handlekommune, når en grønlandsk eller færøsk borger er dømt til anbringelse på en institution i Danmark. Dette udvider den eksisterende bemyndigelse, der primært dækker placeringer foretaget af sociale myndigheder.
• Handlekommune (§ 90 i retssikkerhedsloven): Ministeren kan fastsætte særlige regler for, hvilken kommune der er handlekommune, når en aftalt anbringelse ophører, for at undgå tvivl om ansvaret.

Udvidet Dataindsamling

For at forbedre grundlaget for statistik, analyse og politikudvikling udvides og tydeliggøres hjemlen til dataindsamling.

• Indberetningspligt (§ 82 og § 82a i retssikkerhedsloven): Pligten til at indberette data til social- og ældreområdet udvides til også at omfatte offentlige og private leverandører af ydelser, ikke kun kommuner og regioner.
• Handlingsplaner: Social- og boligministeren samt ældreministeren kan pålægge leverandører, kommuner eller regioner, der gentagne gange ikke overholder indberetningspligten, at udarbejde en handlingsplan for at sikre korrekte og rettidige data.

Øvrige Ændringer og Præciseringer

Lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer og præciseringer for at rette op på mangler i lovgivningen.

• Personer uden lovligt ophold (§ 2 i serviceloven): Der skabes en klar lovhjemmel til at yde hjælp efter serviceloven til personer uden lovligt ophold, som er idømt en foranstaltning i form af anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
• Klageadgang for børn (§ 48 og § 145 i barnets lov): Det præciseres, at et barn eller en ung over 10 år kan klage til Ankestyrelsen, hvis en anmodning om anbringelse uden for hjemmet hverken resulterer i en anbringelse eller en støttende indsats.
• Statsrefusion (§ 176 i serviceloven, § 213 i barnets lov): Der rettes op på en utilsigtet konsekvens af barnets lov, så kommunernes udgifter til forældrestøtte (f.eks. tabt arbejdsfortjeneste) igen kan indgå i refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Det sikres også, at udgifter til sager startet under serviceloven kan refunderes efter reglerne i barnets lov.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. marts 2024. Visse bestemmelser om statsrefusion får tilbagevirkende kraft for at sikre økonomisk kontinuitet for kommunerne:

• Fra 1. januar 2024 for refusion af forældreudgifter og udgifter til sager overført fra serviceloven.
• Fra 1. oktober 2023 for refusion af udgifter til botilbud efter § 107 i forlængelse af ophold på en § 110-boform.

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.