Hybridprocedure i Euribor-kartelsagen: EU-Domstolen fastsætter skrappere krav til upartiskhed og vurdering af konkurrencebegrænsende formål

Denne sag vedrører en appel fra HSBC-selskaberne mod Den Europæiske Unions Rets dom, der bekræftede Europa-Kommissionens afgørelse om, at HSBC havde deltaget i et kartel i sektoren for rentederivater i euro (Euro Interest Rate Derivatives, EIRD). Kartellet involverede manipulation af Euribor-referencerenterne og ulovlig udveksling af fortrolige oplysninger i perioden fra februar til marts 2007.

Kommissionens sag AT.39914 blev behandlet som en "hybridprocedure", hvor nogle banker (Barclays, Deutsche Bank m.fl.) valgte at indgå forlig, mens HSBC og andre parter var genstand for den almindelige undersøgelsesprocedure. Dette resulterede i successive afgørelser (en forligsafgørelse efterfulgt af den omtvistede afgørelse rettet mod HSBC).

HSBC anfægtede for Retten fastslåelsen af overtrædelsen (artikel 1 i Kommissionens afgørelse) samt beregningen af den pålagte bøde (artikel 2, litra b)). Retten annullerede bøden på grund af manglende begrundelse for den anvendte reduktionsfaktor, men stadfæstede fastslåelsen af overtrædelsen.

På appel for Domstolen rejste HSBC primært spørgsmål om:

• Hvorvidt den hybride procedure førte til en tilsidesættelse af uskyldsformodningen og retten til god forvaltning, da forligsafgørelsen foregreb selskabets ansvar.
• Hvorvidt Kommissionen med rette kunne kvalificere udvekslingen af medianpriser ("mids") som en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål uden at tage højde for dens påståede konkurrencefremmende virkninger.

EU-Domstolen ophæver delvist Rettens dom. Ophævelsen vedrører Rettens frifindelse af Kommissionen i HSBC's annullationssøgsmål mod artikel 1 (fastslåelse af overtrædelse), idet Domstolen fandt, at Retten havde begået retlige fejl i sin bedømmelse af de proceduremæssige garantier og kvalificeringen af visse former for adfærd.

Domstolens Konklusion om de Retlige Fejl

Domstolen tiltrådte to af HSBC's anbringender om retlige fejl:

• Uskyldsformodning: Retten anvendte et forkert retligt kriterium ved at kræve, at HSBC skulle bevise, at Kommissionens afgørelse ville have fået et andet indhold, hvis de proceduremæssige uregelmæssigheder (i forbindelse med hybridproceduren) ikke havde fundet sted. Domstolen understreger, at en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder kan medføre, at hele proceduren bliver mangelfuld, uafhængigt af den materielle korrekthed af den endelige afgørelse.
• Konkurrencebegrænsende formål: Retten begik en fejl ved at afvise at vurdere påberåbte konkurrencefremmende virkninger af udvekslingen af medianpriser i den kontekst, der er nødvendig for at fastslå et konkurrencebegrænsende formål i henhold til artikel 101, stk. 1 TEUF. Retten henviste fejlagtigt kun til undtagelsesbestemmelser (artikel 101, stk. 3).