Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede, hvorvidt en taxachauffør skulle beskattes af lønindkomst fra et vognmandsfirma, samt en forhøjelse af den skattepligtige indkomst vedrørende en ikke betalt gæld til samme firma. Klageren havde kørt taxa for vognmand [person1] i perioden august til september 2008, men der var ikke indberettet løn eller afregnet A-indkomst og AM-bidrag.
SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 78.436 kr. baseret på data fra [virksomhed1], som registrerede al kørsel og betaling fra taxaerne. En lønseddel for den sidste ansættelsesperiode viste, at klageren havde indkørt 84.414 kr., hvoraf 67.776 kr. var afregnet, og forskellen på 16.638 kr. var overført til klagerens mellemregningskonto, hvilket resulterede i en gæld på 3.351,96 kr. til vognmanden.
Klageren anmeldte et krav om udbetaling af den optjente løn til Lønmodtagernes Garantifond efter vognmandens konkurs i september 2009, men kravet blev afvist, da det var ældre end seks måneder fra fristdagen. Lønmodtagernes Garantifond udbetalte dog feriepenge for optjeningsåret 2008.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af lønindkomsten og forhøjede yderligere den skattepligtige indkomst med gælden på 3.351,96 kr., idet nævnet mente, at klageren havde fået udbetalt hele sin optjente indkomst, og at gælden var skattepligtig efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3. Nævnet bemærkede også, at optjente feriepenge skulle beskattes løbende i optjeningsåret.
Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet lønindkomsten ikke var realiseret, da den ikke var modtaget. Klageren henviste til realisationsprincippet, jf. Statsskatteloven § 5, og anførte, at manglende kendskab til Lønmodtagernes Garantifond skyldtes, at det var første gang, klageren oplevede lønproblemer, og at klageren først blev opmærksom på muligheden i juni 2009 efter forgæves forsøg på selv at inddrive beløbet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af lønindkomst, men ændrede afgørelsen vedrørende forhøjelsen af ikke betalt gæld til vognmandsfirmaet, idet denne forhøjelse blev anset for ugyldig.
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i perioden fra den 28. juli 2008 til den 31. december 2008 havde optjent 78.436 kr. i lønindkomst. Dette blev baseret på oplysninger indhentet af SKAT fra [virksomhed1] samt en lønseddel for perioden 28. august 2008 til 26. september 2008. Det fremgik af lønsedlen, at lønnen for den sidste ansættelsesperiode var modregnet i gæld til arbejdsgiveren. Retten fandt, at det påhvilede klageren at godtgøre, at lønnen ikke var udbetalt, hvilket ikke var sket. Derfor var det med rette, at klageren blev beskattet af beløbet på 78.436 kr.
Det blev endvidere fastslået, at klageren skulle godskrives de indeholdte beløb for A-skat (18.454 kr.) og AM-bidrag (3.567 kr.), jf. Højesterets dom af 19. august 1998, U.1998.1538H.
Landsskatteretten fandt, at Skatteankenævnets afgørelse vedrørende klagerens mellemregning med arbejdsgiveren faldt uden for nævnets saglige kompetence, jf. Skatteforvaltningsloven § 5, stk. 1. Som følge heraf bortfaldt forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med 3.352 kr. som ugyldig.
Nævnet modtager i øjeblikket flere henvendelser fra forbrugere, der oplever ikke at få udbetalt deres tilgodehavende i forbindelse med slutafregninger fra deres elselskab.

Sagen omhandler en lønmodtager, der i 2015 modtog lønudbetalinger på i alt 100.558 kr. fra sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren undlod at udstede lønsedler, indberette lønnen til SKAT og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren gik efterfølgende konkurs.
SKAT forhøjede lønmodtagerens indkomst med de 100.558 kr. og gjorde ham ansvarlig for den manglende skattebetaling med henvisning til Kildeskatteloven § 68. Lønmodtageren argumenterede for, at han var i god tro og havde rykket for sine lønsedler, og at det var urimeligt, at han skulle bære ansvaret for arbejdsgiverens fejl.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at da der ubestridt ikke var indeholdt skat af de udbetalte beløb, hæftede lønmodtageren for den manglende skat. Det forhold, at lønmodtageren havde handlet i god tro, kunne ikke ændre på den lovbestemte hæftelse.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for 2006 med 1.948.692 kr. Beløbet vedrørte yderligere...
Læs mere
Sagen drejede sig om en skatteyders krav på A-indkomst, A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2015, som SKAT havde slette...
Læs mere