Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en borger over Energinet.dk's afgørelse om bortfald af en ansøgning om pristillæg til en husstandsvindmølle. Klager ansøgte om tilsagn om pristillæg den 1. december 2015 og købte en husstandsvindmølle den 8. december 2015. Energinet.dk meddelte den 14. marts 2016, at ansøgningen bortfaldt, da de ikke havde ydet tilsagn i perioden mellem den 22. oktober 2015 og 1. januar 2016. Sagen drejede sig om, hvorvidt klager var berettiget til pristillæg for energi produceret på husstandsvindmøllen, samt om klager havde ret til tilsagn om pristillæg forud for projektets påbegyndelse.
Energinet.dk begrundede afslaget med, at klagers ansøgning var omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 41, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1877 af 29. december 2015. De henviste til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 5, som fastsætter, at tilsagn om pristillæg for ansøgninger modtaget efter den 22. oktober 2015 skal være ydet inden den 1. januar 2016 for at opnå et reduceret pristillæg. Energinet.dk anførte, at de grundet mængden af ansøgninger og tidspunktet for klagers ansøgning ikke havde haft mulighed for at behandle ansøgningen inden den fastsatte frist den 1. januar 2016. De behandler ansøgninger i den rækkefølge, de modtages.
Klager ønskede afgørelsen ændret, så der enten blev givet tilsagn om pristillæg, eller at ansøgningen ikke bortfaldt. Klager fremførte følgende argumenter:
Energinet.dk havde ingen yderligere bemærkninger til klagen udover at henvise til deres afgørelse af 14. marts 2016 og oplyse, at der ikke fandtes et GSRN-nr. eller stamdataoplysninger for klagers anlæg, da det endnu ikke var etableret.
Energiklagenævnet ophævede og hjemviste Energinet.dk's afgørelse af 14. marts 2016 til fornyet behandling.
Nævnet fandt, at Energinet.dk's afvisning af klagers ansøgning ikke sagligt kunne begrundes med manglende sagsbehandlingsressourcer. Denne begrundelse havde ikke hjemmel i retsgrundlaget eller i forvaltningsretlige principper. Energinet.dk havde derfor ikke hjemmel til at lade klagers ansøgning om pristillæg bortfalde.
Nævnet overvejede at oplyse sagen yderligere for at tage stilling til, om klager var berettiget til tilsagn om pristillæg, men fandt det ikke hensigtsmæssigt at agere som første instans. Dette skyldtes ønsket om at bevare partens ret til at få vurderingen efterprøvet.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 2, jf. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 5, 3. pkt. og Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 6 samt Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi § 7, stk. 7.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ankenævnet på Energiområdet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler et bortfald af pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle, der er beliggende [XXX]. Energinet (nu Energistyrelsen) traf den 3. juni 2016 afgørelse om bortfald af pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 35 a, stk. 1, for elproduktionen fra vindmøllen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) den 16. juni 2017. Klager indbragte sagen for Energiklagenævnet den 30. juni 2017. Klager er repræsenteret af Advokatkompagniet A/S. Sagen drejer sig om, hvorvidt vindmøllen opfylder betingelserne for pristillæg, og om Energinets tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt var berettiget. Klager har anført, at Energinet har haft kendskab til, at vindmøllen var brugt og importeret, og at den oprindelige afgørelse om pristillæg var en begunstigende forvaltningsakt, som klager havde indrettet sig på. Klager har desuden taget forbehold for at rejse et erstatningskrav mod Energinet. Energinet har oplyst, at de stedlige netvirksomheder har ansvaret for oplysningerne i stamdataregistret, og at fejlen blev opdaget ved en intern compliance-undersøgelse. Energinet henviste til vedrørende Energinets drift af stamdataregistret. Energinet henviste også til om anlægsejerens oplysningspligt og om strafansvar ved urigtige oplysninger. Klager har bestridt, at anlægsejeren har ansvar for fejlregistreringer, når korrekte oplysninger er givet. Klager har også henvist til og som argumenter for, at støtteordningen ikke bør begrænses til fabriksnye vindmøller. Klager har desuden anført, at der foreligger myndighedspassivitet, da Energinet har været bekendt med, at klager har opstillet og drevet brugte importerede vindmøller i projektet helt tilbage fra 2013/2014, men først i 2016 iværksatte håndhævelse. Klager har også henvist til, at Energinet i 2011 orienterede om, at ny typegodkendelse er påkrævet ved opstilling af brugte vindmøller i Danmark, men at dette ikke var i overensstemmelse med et bindende svar, som klagers rådgiver fik i 2013. Klager har endvidere anført, at det alene er producenter og leverandører, der kan få udstedt en ny typegodkendelse (typecertifikat) efter , mens ejeren alene kan få udstedt en ombygningsgodkendelse efter .
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse af 16. juni 2017, som stadfæstede Energinets afgørelse af 8. nov...
Læs mereSagen omhandler en klage indgivet af en klager over Energinet.dk's afgørelse af 22. november 2016. Energinet.dk havde af...
Læs mereÆndring af lov om fremme af vedvarende energi vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, Power-to-X, tilsyn på havet og andre justeringer
