Stadfæstelse af afslag på pristillæg til brugt vindmølle efter VE-loven

Sagen omhandler et bortfald af pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle, der er beliggende [XXX]. Energinet (nu Energistyrelsen) traf den 3. juni 2016 afgørelse om bortfald af pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 35 a, stk. 1, for elproduktionen fra vindmøllen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) den 16. juni 2017. Klager indbragte sagen for Energiklagenævnet den 30. juni 2017. Klager er repræsenteret af Advokatkompagniet A/S. Sagen drejer sig om, hvorvidt vindmøllen opfylder betingelserne for pristillæg, og om Energinets tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt var berettiget. Klager har anført, at Energinet har haft kendskab til, at vindmøllen var brugt og importeret, og at den oprindelige afgørelse om pristillæg var en begunstigende forvaltningsakt, som klager havde indrettet sig på. Klager har desuden taget forbehold for at rejse et erstatningskrav mod Energinet. Energinet har oplyst, at de stedlige netvirksomheder har ansvaret for oplysningerne i stamdataregistret, og at fejlen blev opdaget ved en intern compliance-undersøgelse. Energinet henviste til Bekendtgørelse om kontrol og tilsyn med udbetalinger af pristillæg og andre ydelser til elproduktionsanlæg m.v. § 7, stk. 1 vedrørende Energinets drift af stamdataregistret. Energinet henviste også til Vindmøllebekendtgørelsen § 23 om anlægsejerens oplysningspligt og Vindmøllebekendtgørelsen § 34 om strafansvar ved urigtige oplysninger. Klager har bestridt, at anlægsejeren har ansvar for fejlregistreringer, når korrekte oplysninger er givet. Klager har også henvist til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 34 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF artikel 5, stk. 2, litra a som argumenter for, at støtteordningen ikke bør begrænses til fabriksnye vindmøller. Klager har desuden anført, at der foreligger myndighedspassivitet, da Energinet har været bekendt med, at klager har opstillet og drevet brugte importerede vindmøller i projektet helt tilbage fra 2013/2014, men først i 2016 iværksatte håndhævelse. Klager har også henvist til, at Energinet i 2011 orienterede om, at ny typegodkendelse er påkrævet ved opstilling af brugte vindmøller i Danmark, men at dette ikke var i overensstemmelse med et bindende svar, som klagers rådgiver fik i 2013. Klager har endvidere anført, at det alene er producenter og leverandører, der kan få udstedt en ny typegodkendelse (typecertifikat) efter Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller § 6, mens ejeren alene kan få udstedt en ombygningsgodkendelse efter Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller § 8.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 16. juni 2017, som stadfæstede Energinets afgørelse af 3. juni 2016 om bortfald af pristillæg. Nævnet finder, at vindmøllen ikke opfylder betingelserne for pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 35 a, stk. 1.

Betingelser for pristillæg

Energiklagenævnet lægger til grund, at pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 35 a, stk. 1, kun ydes til fabriksnye vindmøller eller vindmøller, der er typegodkendt som "nye" i henhold til Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller § 5. Dette er baseret på bemærkningerne til Lov om elforsyning § 56 og Energistyrelsens udtalelser. Den omhandlede vindmølle, der tidligere har været opstillet i Tyskland, har kun opnået en ombygningsgodkendelse efter Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller § 8 og kan derfor ikke betragtes som fabriksny eller typegodkendt som "ny".

Bortfald af pristillæg

Energinets oprindelige afgørelse af 11. september 2014 om udbetaling af pristillæg hvilede på en fejlagtig fortolkning af reglerne i VE-loven, idet der ikke var hjemmel til at yde pristillæg til den pågældende vindmølle. Nævnet finder, at der foreligger en væsentlig retlig mangel, da fejlen i stamdataregistret har påvirket afgørelsens indhold. Selvom den oprindelige afgørelse var en begunstigende forvaltningsakt, som klager havde berettigede forventninger til og indrettet sig efter, finder Energiklagenævnet ikke, at klagers forventninger er tilstrækkeligt tungtvejende til at opretholde en afgørelse, der lider af en hjemmelsmangel. Nævnet lægger vægt på, at vindmøllen ikke var registreret med de korrekte oplysninger i stamdataregistret forud for afgørelsestidspunktet.

Klageadgang og kompetence

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 31, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Spørgsmål om erstatningskrav er et civilretligt spørgsmål, der ikke er omfattet af Energiklagenævnets kompetence, og må om nødvendigt indbringes for de almindelige domstole.