Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et kæremål, hvor Højesteret har afsagt kendelse. Kæremålet vedrører spørgsmål om, hvorvidt forhandlinger om dørlukning skal foregå for lukkede døre, om retsmøder generelt skal afholdes for lukkede døre, samt om fortsat varetægtsfængsling. Det er oplyst, at Højesterets kendelse kan læses uafhængigt af de underliggende afgørelser, da disse underliggende afgørelser ikke er offentliggjort i Domsdatabasen.
Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål vedrørende spørgsmål om, hvorvidt forhandling om dørlukning skal ske for lukkede døre, om retsmøder skal afholdes for lukkede døre, og om fortsat varetægtsfængsling. De specifikke afgørelser i kæremålet er ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.


Dette lovforslag udmønter en række initiativer fra flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Formålet er at genoprette kriminalforsorgen ved at øge kapaciteten, forbedre rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, samt at differentiere indsatsen over for indsatte. Lovforslaget indeholder markante ændringer på flere områder, herunder muligheden for at leje fængselspladser i udlandet, en omfattende revision af disciplinærstraffesystemet, og nye, mere fleksible afsoningsformer.
Justitsministeren fremsætter lovforslag om fodlænkeafsoning og opdatering af retsplejeloven på Færøerne.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om kortere varetægtsfængslinger, men understreger behovet for socialfaglig hjælp og bedre muligheder for gældseftergivelse til socialt udsatte.
Lovforslaget skaber det juridiske grundlag for, at Danmark kan leje 300 fængselspladser i Gjilan, Kosovo. Dette sker ved at give regeringen bemyndigelse til at ratificere en traktat mellem Danmark og Kosovo.
Systemet for straf ved regelbrud i fængslerne revideres for at skabe en mere konsekvent og mærkbar reaktion over for indsatte, der ikke overholder reglerne.
| Område | Nuværende regler | Foreslåede ændringer |
|---|---|---|
| Straftyper | Advarsel, bøde, strafcelle. | Tilføjelse af: Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af besøg, brevveksling og telefoni (typisk til kun at omfatte nærtstående). |
| Strafcelle | Op til 4 uger. | Som udgangspunkt nedsættes maksimum til 14 dage. I særlige tilfælde kan det dog udvides til 4 uger. |
| Bøde | Maksimum svarer til 1 uges vederlag. | Maksimum forhøjes til et beløb svarende til 2 ugers vederlag. |
| Gentagelse | Ikke specifikt reguleret. | Der indføres en regel om, at straffen skal skærpes ved hver tredje forseelse. |
| Undladelse af straf | Ikke muligt. | Kriminalforsorgen kan i helt særlige tilfælde undlade at ikende disciplinærstraf. |
Der etableres en ny model for udstationering, som skal give motiverede indsatte bedre muligheder for en glidende overgang til et liv uden kriminalitet.
For at styrke beskyttelsen af personalet i kriminalforsorgen ændres straffeloven, så straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner kan forhøjes indtil det dobbelte af det normale strafniveau for lignende vold.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Dog fastsætter justitsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de nye regler om disciplinærstraf, da de kræver implementering i kriminalforsorgens systemer og uddannelse af personalet.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt politiet, i samråd med retten, havde hjemmel til at nægte adgang til retsbygning...
Læs mere
Denne sag omhandler en kæresag ved Østre Landsret, hvor de kærende anmodede om dørlukning og fortrolighedspålæg i forbin...
Læs mere