Klage over Energistyrelsens tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II

Energistyrelsen tildelte den 31. oktober 2007 E.ON Sverige AB tilladelse til at etablere elproduktionsanlægget Rødsand II samt et internt ledningsnet. Denne tilladelse blev meddelt i henhold til elforsyningsloven § 16, stk. 1. Tilladelsen var dog betinget af, at E.ON Sverige AB inden en fastsat frist forpligtede sig over for Energistyrelsen og Energinet.dk til at etablere anlægget, ellers ville tilladelsen bortfalde. Oprindeligt var fristen 6 uger, men den blev senere ændret til en specifik dato, den 20. december 2007, som E.ON Sverige AB havde tilbudt som en del af udbudsprocessen. Ministerens beføjelser efter elforsyningsloven er delegeret til Energistyrelsen, jf. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser § 3, stk. 1 og elforsyningsloven § 92.

Energiklagenævnet afviste klagen over Energistyrelsens tilladelse til etablering af Rødsand II havvindmøllepark. Afvisningen skyldtes, at den påklagede tilladelse var bortfaldet, og der dermed ikke længere eksisterede en retskraftig afgørelse for nævnet at tage stilling til.

Baggrund for bortfald af tilladelse

Det fremgik af tilladelsens vilkår 88, at E.ON Sverige AB skulle forpligte sig til at etablere anlægget inden den 20. december 2007. E.ON Vind Sverige AB meddelte imidlertid Energistyrelsen den 20. december 2007, at selskabet ikke ønskede at forpligte sig til at bygge havvindmølleparken under de daværende økonomiske forudsætninger. Da denne betingelse ikke blev opfyldt, lagde Energiklagenævnet til grund, at Energistyrelsens tilladelse af 31. oktober 2007 var bortfaldet.

Klageberettigelse og retsgrundlag

Nævnet bemærkede, at elforsyningsloven § 89, stk. 1, som afgørelsen blev truffet i henhold til, ikke indeholder særskilte regler om klageberettigelse. Spørgsmålet om klageberettigelse afgøres derfor efter almindelige forvaltningsretlige principper, der kræver en væsentlig, individuel interesse i sagens afgørelse. Da klagen blev afvist på grund af tilladelsens bortfald, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, hvorvidt klager i øvrigt var klageberettiget. Klagen blev derfor afvist.