Afslag på kombination af pristillæg for VE-el og kraftvarme

Sagen omhandler en klage fra Energi Randers Holding A/S over Energistyrelsens afgørelse, som stadfæstede, at Randersværket fra 1. januar 2005 ikke kunne modtage pristillæg efter både elforsyningslovens § 57 b for el produceret med vedvarende energi (VE) og elforsyningslovens § 58 b for kraftvarmeproduktion.

Baggrund for sagen

Randersværket er et centralt kraftvarmeværk, der primært anvender kul, men siden 2002 i stigende grad også biomasse. Før en lovændring i 2005 modtog værket støtte fra begge ordninger. Efter lovændringen meddelte den systemansvarlige virksomhed, Eltra, afslag på fortsat at kombinere de to pristillæg, en afgørelse som Energistyrelsen efterfølgende stadfæstede.

Klagerens hovedargumenter

Energi Randers Holding A/S anførte, at de to støtteordninger tjener forskellige formål:

• § 57 b: At fremme miljøvenlig energiproduktion.
• § 58 b: At beskytte varmeforbrugere mod prisstigninger.

Klager mente, at en afvisning af at kombinere støtten ville fjerne incitamentet til at anvende biomasse. Det blev fremført, at henvisningen i elforsyningslovens § 57 b, stk. 1 til, at tillægget kan kombineres med støtte efter §§ 58 og § 58 a, skulle ses som en specifik fremhævelse for decentrale værker og ikke en udtømmende liste, der udelukkede kombination med § 58 b. Desuden blev det påpeget, at støtten under § 58 b var baseret på data fra 2001-2003, før værkets store investeringer i biomasse, og derfor ikke kunne kompensere for bortfaldet af VE-støtten.

Energistyrelsens vurdering

Energistyrelsen fastholdt, at afgørelsen var korrekt og baseret på en ordlydsfortolkning af loven. Styrelsen argumenterede for, at:

• Ordlyden i elforsyningslovens § 57 b, stk. 1 udtømmende angiver, hvilke pristillæg der kan kombineres, og da § 58 b ikke er nævnt, er kombination udelukket.
• Lovens systematik er, at støtteregler for en given kategori af værker er samlet i én paragraf. Hvis kombination er mulig, fremgår det eksplicit.
• Formålet med lovændringen i 2005 var at fastlåse fremtidige støtteniveauer. Støtten efter § 58 b var en fiksering af den historiske underskudsdækning, og resultatet af en eventuel VE-produktion ville allerede indgå i driftsresultatet og dermed i grundlaget for denne støtte.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 17. november 2006.

Nævnets fortolkning af lovens ordlyd

Nævnet fandt, i lighed med Energistyrelsen, at det følger af en almindelig sproglig forståelse af elforsyningslovens § 57 b, stk. 1, at pristillæg efter denne bestemmelse kun kan ydes i kombination med tillæg efter §§ 58 eller § 58 a. Da elforsyningslovens § 58 b ikke er nævnt, er en kombination med tillæg efter denne bestemmelse udelukket.

Vurdering af lovforarbejder og formål

Energiklagenævnet vurderede, at der hverken i lovens forarbejder, ved en formålsfortolkning eller på andet grundlag var tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fravige en fortolkning baseret på bestemmelsens ordlyd. Klagerens argument om, at bestemmelsen skulle fortolkes som en ikke-udtømmende specialbestemmelse, blev således afvist.

Valgfrihed for værket

Nævnet bemærkede, at afgørelsen ikke afskar Randersværket fra at modtage VE-pristillæg efter elforsyningslovens § 57 b. Værket kunne vælge at modtage dette tillæg i stedet for tillægget efter § 58 b, men kunne ikke modtage begge samtidigt.