Elforsyningsloven § 58a

Med bestemmelsen i stk. 1 videreføres principperne i afregningsbestemmelsen i § 9 a i den gældende elforsyningslov. Prioriteret elektricitet leveret af decentral og industriel kraftvarme samt fra elproduktionsanlæg, der anvender affald som brændsel, afregnes således efter de principper, som er angivet i § 58, stk. 1. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet produceret på kraftvarmeanlæg, afregnes efter bestemmelser fastsat i medfør af § 58, stk. 3, eller § 59.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af stk. 1 og om beregning af afregningsprisen i stk. 1. De organisatoriske ændringer, der følger af aftalen om elreformen, betyder, at der er behov for at kunne fastsætte principper for beregning af afregningsprisen. Disse regler vil blive fastsat på grundlag af de i stk. 1 nævnte principper. Det forudsættes, at der i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes kalkulationsregler for, hvorledes afregningsprisen eller delelementer af denne (herunder effektbetaling) skal beregnes.

Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, at netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder kun er pligtig til at afregne elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker efter de her omhandlede principper, når elektriciteten er fremstillet i samproduktion med varme.

Bestemmelsen i stk. 3 er begrundet i, at der ved lovforslagets fremsættelse ikke er sket en afklaring af de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil punkt 2.g) i lovforslagets almindelige bemærkninger. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte særlige afregningsregler for elektricitet produceret på elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder. Ministeren kan i denne forbindelse bestemme, at der skal gælde særlige afregningspriser for anlæg, der udnytter bestemte brændsler eller energikilder. Bemyndigelsen omfatter også VE-elektricitet.

Til § 59

Gennemførelsen af elreformaftalen indebærer en væsentlig omlægning af de gældende principper for afregning af VE-elektricitet. Fra at være baseret på lovfæstede afregningspriser samt udbetaling af statslige elproduktionstilskud er det hensigten, at afregningen af VE-elektricitet på sigt vil bestå af markedsprisen for elektricitet samt provenuet ved salg af VE-beviser. Efterspørgslen efter VE-beviser sikres ved at pålægge alle elforbrugere at aftage et fastsat minimum antal VE-beviser i forhold til deres elforbrug. Hensigten er at sikre en fortsat stigning i VE-elektricitetens andel af elforbruget her i landet samtidig med indførelsen af markedsmæssige mekanismer, der skal sikre et lavt omkostningsniveau. Et velfungerende marked for handel med VE-beviser forventes at være etableret i 2003. Der er derfor behov for særlige overgangsordninger for afregningen af VE-elektricitet. På baggrund af beregninger af økonomien ved produktion af VE-elektricitet på forskellige former for anlæg vil der blive fastsat overgangsregler, der dels sikrer rimelige vilkår for VE-producenter, der ved lovens ikrafttræden har investeret i produktion af VE-elektricitet, og dels gør det attraktivt fortsat at investere i anlæg, der producerer VE-elektricitet.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 1 fastsætte sådanne overgangsregler for afregning af forskellige former for VE-elektricitet. Afregningsreglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne i elreformaftalen. Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Med henblik på at sikre overgangen til et marked for VE-beviser, kan miljø- og energiministeren endvidere fastsætte regler for den tidsmæssige udstrækning af afregningsprisen og pristillæggene i overgangsperioden. Se endvidere bemærkningerne til § 60.

I overensstemmelse med elreformaftalen vil der bl.a. blive fastsat regler om, at elektricitet fra eksisterende vindmøller i en overgangsperiode vil blive afregnet med 33 øre pr. kWh samt et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Elreformaftalen definerer eksisterende vindmøller som vindmøller, der er købt på bindende, ubetinget kontrakt inden udgangen af 1999 og for hvilke, der foreligger de fornødne tilladelser. Eksisterende vindmøller vil udover de 33 + 10 øre pr. kWh få udbetalt 17 øre pr. kWh for en samlet elproduktion, der svarer til et bestemt antal fuldlasttimer. Antallet af fuldlasttimer beregnes fra det tidspunkt, møllen blev opstillet som ny. Antal fuldlasttimer omregnes til en samlet produktion i kWh ved at gange med den i typegodkendelsen og ved nettilslutningen fastsatte mærkeeffekt. Eksempelvis vil en 600 kW vindmølle ifølge elreformaftalen være berettiget til 17 øre pr. kWh for de første 12.000 fuldlasttimer. En sådan vindmølle er derfor berettiget til 17 øres pristillægget for de første 7.200.000 kWh (600 x 12.000). Det er hensigten, at administrationen af fuldlasttimeordningen skal varetages af netselskaberne med klageadgang til energitilsynet.

Elektricitet fra alle nye vindmøller, der nettilsluttes frem til udgangen af 2002, vil også være sikret en basispris på 33 øre pr. kWh i en 10-årig periode. Herudover opnås et pristillæg i forbindelse med salg af VE-beviser, jf. bemærkningerne til § 60 og § 65.

Indtil der er foretaget en nærmere vurdering af økonomien i eksisterende, mindre biomasseanlæg, vil elektricitet fra disse anlæg blive afregnet efter principperne i de hidtil gældende afregningsregler. Der ydes endvidere et pristillæg på 27 øre pr. kWh, svarende til de nugældende tilskud på i alt 27 øre pr. kWh. Hensigten er, at afregningsreglerne for elektricitet, produceret på biomasseanlæg, skal forbedres.

I overensstemmelse med elreformaftalen forudsættes det, at miljø- og energiministeren i medfør stk. 1 endvidere kan fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på mindre anlæg, såsom solcelleanlæg og mindre husstandsvindmøller.

Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med VE-fondens forpligtelse til at overtage vindmøller efter § 66. Bestemmelsen indebærer, at udgifter, der er forbundet med VE-fondens overtagelsespligt, dækkes ved indtægter fra salg af elektricitet fra de vindmøller, VE-fonden overtager og driver. Det forudsættes, at også VE-fondens omkostninger til administration af overtagelsesordningen finansieres gennem afregningsprisen. Se endvidere bemærkningerne til §§ 64 og 66.

Bestemmelsen i stk. 3 er begrundet i, at der er ved lovforslagets fremsættelse ikke er sket en afklaring af de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil punkt 2.g) i lovforslagets almindelige bemærkninger. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på anlæg, der opføres som følge af pålæg, givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. Bestemmelsen i stk. 3 omfatter således bl.a. de biomasseanlæg, havvindmøller samt landbaserede vindmøller, som i fremtiden opføres som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, men som følge af de i denne lov ændrede regler ikke kan finansieres over elprisen.

VE-beviser