Hjemvisning af sag om læskure til naturpleje inden for strandbeskyttelseslinjen på Stevns Klint

Klagers argumentation

Klager, der er bruger af arealet, anførte, at læskurene er afgørende for dyrevelfærden og nødvendige for at overholde lovgivningen om hold af dyr, når der sker helårsafgræsning. Klager henviste desuden til, at afgræsningen er en forudsætning for naturplejen i det fredede område, og at skurene er opført i god tro på baggrund af tidligere dispensationer og lang tids uforstyrret brug.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Kystdirektoratets afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til en specifik undtagelsesbestemmelse i lovgivningen.

Mangelfuld undersøgelse af undtagelsesbestemmelse

Nævnet vurderede, at Kystdirektoratet fejlagtigt havde afvist at behandle sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 15a, stk. 1, nr. 10. Denne bestemmelse fastslår, at der uanset forbuddet i § 15 kan placeres læskure til græssende dyr, når det sker i forbindelse med naturpleje. En sådan placering kræver ikke dispensation, men alene en forudgående anmeldelse til direktoratet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan afvises, at de ansøgte læskure er omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen [...], da det ikke kan afvises, at de omhandlede arealer [...] afgræsses som led i organiseret naturpleje.

Grundlag for hjemvisning

Nævnet lagde særlig vægt på, at plejeplanen for Stevns Klint foreskriver ekstensiv afgræsning som en optimal plejemetode, og at denne plejeplan stiller krav om læskure ved helårsgræsning. Da direktoratet ikke havde vurderet, om projektet kunne betragtes som naturpleje frem for almindelig landbrugsdrift, blev afgørelsen ophævet jf. Naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 1.

Kystdirektoratet skal nu foretage en fornyet vurdering af, om læskurene kan lovliggøres via anmelderordningen. Afgørelsen er truffet af formanden i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig, jf. samme lovs Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Ejendommen og pavillonen

Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til Roskilde Fjord i Jægerspris, delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ca. 1.350 m² af ejendommens kystnære arealer ligger inden for denne linje, herunder en pavillon opført i 2002. Pavillonen er ca. 5,5 m² og ligger ca. 60 meter fra kysten og 62 meter fra beboelsen. Den anvendes til opbevaring af haveredskaber og havemøbler samt til fugleobservation.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. september 2018 afslag på lovliggørende dispensation til pavillonen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Direktoratet vurderede, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da den ligger mere end 15 meter fra boligen. Desuden fandt direktoratet, at pavillonens fremskudte placering mod kysten medførte en negativ påvirkning af kystlandskabet, og den var derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationshjemmel.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at pavillonen er en naturlig installation i haven, der ikke påvirker kystlandskabet negativt, og at den ikke er synlig fra den nærliggende sti. Klager mente, at der burde gives dispensation, da der i områdets omkringliggende ejendomme i forvejen er bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.