Reklamer på fortov med højtryksrenser kræver ikke tilladelse efter vejloven, men kan medføre erstatningsansvar

Vejdirektoratet har udtalt sig om lovligheden af at afsætte reklametryk på offentlige veje og fortove ved hjælp af en højtryksrenser. Udtalelsen afklarer, at en sådan aktivitet ikke kræver en formel tilladelse fra kommunen, men at der kan være et erstatningsansvar for eventuelle skader.

Reklametryk på offentligt vejareal

Hovedreglen i Vejlovens § 80, stk. 1 er, at det kræver kommunens tilladelse at placere genstande som skilte og reklamer på offentlige vejarealer. Vejdirektoratet vurderer dog, at denne bestemmelse ikke gælder for reklametryk, der er afsat med midler af ikke-fysisk karakter.

Vejdirektoratets konklusion er baseret på følgende punkter:

• Et reklametryk lavet med en højtryksrenser (dvs. med vand) betragtes som et ikke-fysisk tiltag, ligesom kridt eller lys.
• Derfor kræves der ikke en formel tilladelse fra kommunen efter Vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1.
• Den, der udfører reklametrykket, skal dog være opmærksom på, at kommunen som ejer af vejarealet kan rejse et erstatningskrav, hvis belægningen beskadiges. Dette kan ske, hvis vandtrykket er for kraftigt, eller hvis der bruges materialer, som er svære at fjerne.

Servicevejvisning

Vejdirektoratet præciserer desuden reglerne for servicevejvisning, som er reguleret i Anvendelsesbekendtgørelsen og Afmærkningsbekendtgørelsen. Der skelnes mellem to hovedtyper:

• Terminalmål: Trafikalt begrundet vejvisning til f.eks. lufthavne, stationer og havne.
• Kommercielle mål: Vejvisning mod betaling til virksomheder, turistattraktioner og kulturelle institutioner. Her kan virksomhedsnavn anvendes, men ikke logo.

Reklametryk på vej/fortov

Generelt om anvendelsen af § 80, stk. 1 Det kræver – som udgangspunkt – således kommunens tilladelse efter bestemmelsen i Vejlovens § 80, stk. 1, at råde over offentligt vejareal, hvis den pågældende råden er af ikke-trafikal karakter (særlig råden).

Bestemmelsen i § 80, stk. 1, er udtryk for en anerkendelse af vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet. Den skal først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål.

I forbindelse med en afgørelse efter Vejlovens § 80, stk. 1, skal kommunen navnlig varetage vejtekniske og trafikale hensyn på den offentlige vej.

Bestemmelsen angiver ikke udtrykkeligt hvilke hensyn, der skal indgå i kommunens skøn. Bestemmelsen må ses som et udslag af kommunens almindelige rådighedsret over vejarealet, og skal sikre, at vejarealer ikke uden særlig tilladelse anvendes til andet end vejformål.

Kommunen skal derfor ved sit skøn tage hensyn til arealets færdselsmæssige anvendelse, men også til de andre funktioner som arealet almindeligvis anvendes til.

Udførelse af reklametryk på offentligt vejareal Bestemmelsen i Vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, er ikke udtømmende beskrevet.

Selvom udgangspunktet er, at den i Vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, nævnte råden af ikke-trafikal karakter over offentligt vejareal, herunder anbringelse af reklamer, kræver vejmyndighedens tilladelse, så er det vores vurdering, at anvendelsesområdet for den pågældende bestemmelse ikke omfatter reklametryk på vej/fortov, når reklametrykket er afsat med kridt, lys eller lignende tiltag af ikke-fysisk karakter.

Det må derfor også gøre sig gældende ved et reklametryk, der er afsat i vejarealet med en højtryksrenser, dvs. med vand.

Selvom et sådant forhold dermed ikke vil kræve en formel tilladelse fra kommunens side efter ovennævnte bestemmelse i § 80, stk. 1, nr. 1, så bør den, der afsætter reklametrykket, være opmærksom på kommunens formelle ejerskab til vejarealet og dermed på et potentielt erstatningskrav fra kommunens side, hvis vej- eller flisebelægningen lider skade som følge af reklametrykkets afsættelse.

Det kan fx. være i de tilfælde, hvor der er blevet brugt materialer, der er svære at fjerne, ex. olie, eller hvor en højtryksrenser har beskadiget belægningsoverfladen pga. vandtrykkets intensitet.

Vejvisning

Servicevejvisning har i henhold til Anvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser til formål at vejvise til ikke-geografiske mål. Servicevejvisninger omfatter trafikalt begrundet servicevejvisning, kommerciel servicevejvisning og informationstavler. Det fremgår af bekendtgørelsens § 358, stk. 1 og 2.

Servicevejvisning er inddelt i servicevejvisning til kommercielle mål og til terminalmål.

Servicevejvisning til terminalmål er en trafikalt begrundet vejvisning, eksempelvis vejvisning til containerhavn, færge, lufthavn, jernbanestation, S-tog, metro, busterminal og transportcenter.

Kommerciel servicevejvisning er konkret en betegnelse for en hvid-blå servicevejvisning, der mod betaling kan etableres til alle typer virksomheder af turist-, fritids- eller erhvervsmæssig karakter og almene institutioner, anlæg og kulturelle institutioner. På den kommercielle servicevejvisning kan der benyttes virksomhedsnavn, men logo må ikke anvendes.