Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Aalborg Lufthavn AmbA udbød en totalentreprisekontrakt som begrænset udbud vedrørende udvidelse og ombygning af lufthavnens terminal, standpladser og adgangsveje. Udbuddet blev gennemført i henhold til Forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 93/38).
Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, baseret på en samlet vurdering af følgende hovedkriterier i uprioriteret rækkefølge:
Fem virksomheder afgav tilbud. Indklagede besluttede at indgå kontrakt med NCC Rasmussen & Schiøtz Byg A/S. Deres tilbud var med en pris på 93 mio. kr. væsentligt dyrere end de øvrige tilbud, der lå i spændet 51,7 - 74,9 mio. kr. Desuden indeholdt NCC's forslag en nettoarealforøgelse på 71% i forhold til byggeprogrammets angivelser, hvor de øvrige tilbudsgivere lå tæt på det specificerede areal.
Fire af de forbigåede tilbudsgivere indgav en samlet klage. De anmodede om, at klagen skulle have opsættende virkning, hvilket blev imødekommet i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1. Klagerne anførte, at:
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge.
Et flertal i klagenævnet fandt, at NCC's tilbud ikke var ukonditionsmæssigt. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en totalentreprisekonkurrence baseret på funktionskrav, hvilket gav tilbudsgiverne stor frihed. Flertallet tolkede arealkravene i udbudsmaterialet som minimumskrav, og den betydelige overskridelse gjorde derfor ikke tilbuddet ugyldigt. Et mindretal fandt dog, at en arealforøgelse på over 70% lå langt ud over en acceptabel varians, og at tilbuddet burde have været afvist. Afgørelsen fulgte flertallets indstilling.
Klagenævnet fastslog, at indklagede havde handlet i strid med ved ikke forud for bedømmelsen at have fastlagt og meddelt bedømmelsesudvalget de præcise økonomiske rammer for projektet. Det var uklart for udvalget, hvordan underkriteriet "anlægsomkostninger" skulle vægtes. Nævnet fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den endelige beslutning i indklagedes bestyrelse var truffet på et forkert grundlag.
Klagenævnet fandt ikke, at den kontakt, der havde været mellem indklagede og NCC efter tildelingsbeslutningen, udgjorde ulovlige forhandlinger. Kontakten fandt sted, efter at beslutningen om tildeling var meddelt, og vedrørte præciseringer og afklaring af uvæsentlige forhold, hvilket ikke var i strid med ligebehandlingsprincippet.
På eget initiativ konstaterede Klagenævnet, at indklagede havde handlet i strid med udbudsreglerne ved ikke at levere den "nærmere specifikation og detaljering af tildelingskriterierne" i udbudsmaterialet, som var lovet i udbudsbekendtgørelsen.
Trods de konstaterede fejl i proceduren fandt et flertal i Klagenævnet ikke grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. Klagen blev derfor ikke taget til følge.

En ny evaluering fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kommunerne i høj grad anvender Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men efterspørger mere præcise minimumskrav for at sikre kvaliteten af alkoholbehandlingen.


Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Forsyningstilsynet lancerer syv nye tiltag og vejledninger for at hjælpe kommuner med at gennemføre effektive udbud af forbrændingsaffald inden 2025.
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
| Område | Nuværende/Gammel Regel | Foreslået Ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Sanktion ved manglende opdeling | Ingen specifik sanktion. | Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter. | At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. |
| Omsætningskrav | Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium. | Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. | At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder. |
| Åbning af tilbud (Tilbudsloven) | Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation. | Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav. | At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse. |
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) vedrørende fortolkni...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus (Estland) vedrørende fortolkningen af artikel 30, s...
Læs mere
Forenelighed af national retspraksis om klageprocedurer ved offentlige kontrakter med EU-retten